Af Jens C. Pedersen 

Direktør Henrik Sandbech har valgt at forlade Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter 22 år i direktørstolen. I den anledning har DMUNyt opsøgt Sandbech for at høre hvad han selv vurderer har været de væsentligste indsatser gennem de mange år. 

I anledning af interviewet har jeg fundet DMU’s første årsberetning frem. Udover at det naturligvis er en yngre udgave af direktøren der pryder velkomsten, så tegnes der allerede her – i maj 1990 – et billede af en række væsentlige indsatser. Her er både sørestaurering, et globalt syn på luftforureningen på Grønland og problemer med havmiljøet, men ikke mindst falder det i øjnene at DMU allerede her havde øje på de globale ændringer af klimaet. To væsentlige milepæle i Sandbechs virke i 90’erne er også nævnt, nemlig de forestående byggerier i Roskilde og Silkeborg. 

Derimod skal man lede mere mellem linjerne for at finde det som Sandbech – og andre – betragter som sin største indsats: 

”Det aller-, allervigtigste var at vi i 1989 fik gjort DMU til en forskningsinstitution og fik givet forskningen et løft. Miljøstyrelsen ville ikke have at laboratorierne skulle drive forskning. Det var det der skulle være forskellen, når de blev skilt ud fra Miljøstyrelsen.” (4 af DMU’s oprindelige 7 afdelinger havde deres udgangspunkt som laboratorier i Miljøstyrelsen, red.) 

Og der var så sandelig nok at gøre på den front. Forud for DMU’s oprettelse havde forskningen i det der senere skulle blive til DMU fået rigtigt dårlige karakterer i en international evaluering, og DMU’s første årsberetning kunne da også kun opregne 25 videnskabelige artikler – et tal der 10 år senere havde passeret 200 for i løbet af 00’erne at nå knapt 300 artikler årligt. Siden 1989 er antallet af medarbejdet knapt fordoblet, så der er tale om en ganske voldsom stigning i produktiviteten. 

Hvordan var det muligt? Blandt andet fordi Sandbech sammen med den øvrige ledelse konstant har haft fokus på området, men også ved at indføre en stillingsstruktur som stillede krav om forskning for at blive ansat og forfremmet og ved en systematisk brug af internationale evalueringer. Op igennem 90’erne bestilte ledelsen således evalueringer af vandfugleøkologi, terrestrisk økologi og mikrobiologi. 

Ånderne skulle manes i jorden

Henrik Sandbech vil også gerne fremhæve indsatsen med at skabe en fælles kultur i DMU, som var temaet i en video personalet havde lavet til personalekonferencen i 1999 – med slet skjult inspiration fra Lars von Triers TV-succes ”Riget”. I videoen spillede Sandbech noget så direktør-fjernt som en mongol der makulerede alle de forbudte papirer. Ånderne fra de gamle laboratorier skulle manes i jorden – til fordel for en fælles DMU-kultur. Et led i de bestræbelser var også en udskiftning af de daværende chefer. Sandbech smiler lidt skævt: 

”Det ligner lidt situationen nu på AU, hvor man også skal forsøge at opbygge en fælles kultur.” 

Armslængden

Sandbech er også stolt af at DMU fik opbygget et selvstændigt sæt af politikker lige fra affald til alkohol, mobning og rekruttering. Han vurderer selv at DMU har haft en organisation der har været ”rimelig professionel”. 

En del af professionalismen har også været at opbygge et mere forretningsorienteret forhold til Miljøministeriet efter ”løsrivelsen” i 1989 som blandt andet skulle sikre den såkaldte ”armslængde” mellem forskere og administration. Det har gennem årene givet masser af konflikter som Sandbech har været med til at løse. 

”Min styrke har været at jeg kom fra det system [Miljøministeriet, red.] og vidste hvordan de tænkte. Det at vi er blevet en del af AU har styrket armslængden, men vores mission er fortsat at levere rådgivning.” 

Departementschef Marianne Thyrring, Miljøministeriet vurderer udviklingen i samarbejdet således: 

”Henrik Sandbech har gennem sine 22 år som direktør for DMU formået at udvikle DMU til at levere myndighedsbetjening til ministerierne – ikke mindst Miljøministeriet – på et solidt fagligt grundlag. Han har balanceret mellem hurtige beredskaber til ministeriet og hensynet til forskningsfaglig grundighed. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi han kender både, hvordan ministerier og styrelser arbejder, og hvordan forskere tænker.” 

Overlevede kun 00’erne fordi DMU stod så stærkt fagligt

Sandbech fremhæver også opbygningen af en mere forretningsorienteret organisation: at alle medarbejdere er bevidste om at der skal tjenes penge, og at forskning kræver overhead. Det har blandt andet ført til at DMU gennem årene har øget andelen af eksterne indtægter ganske betragteligt. 

Denne indsats blev ekstra vigtig da DMU skulle forsøge at finde sine ben ovenpå regeringsskiftet i november 2001. Her fremlagde Sandbech på en konference for det samlede personale i foråret 2003 to alternativer i lyset af de besparelser der ville komme på DMU’s bevillinger: 

”Vi kunne vende den anden kind til og fyre og tilpasse – eller også kunne vi arbejde os ud af det, gennem det vi kaldte den aktive strategi. Det var forrygende at opleve den korpsånd og det sammenhold der var i Vingstedcentret da vi i fællesskab besluttede os for den aktive strategi.” 

Strategien lykkedes til fulde, men der kom mange flere trusler op igennem 00’erne, inden det hele kulminerede med fusionen med AU den 1. januar 2007. Sandbech mener kun DMU overlevede disse år fordi institutionen stod så stærkt rent videnskabeligt: 

”Hvis ikke DMU havde været så fagligt funderet var vi aldrig kommet igennem”, forklarer han. 

Denne opfattelse bekræftes af Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen:

”Det har været en kæmpegevinst for Aarhus Universitet at få adgang til den viden, som forskerne ved DMU har opbygget. Som medlem af DMU’s allerførste bestyrelse og som formand for Det Strategiske Miljøforskningsprogram gennem 14 år har jeg kunnet følge DMU’s udvikling fra den spæde start og helt frem til i dag. Og jeg er fuld af beundring over det, som Henrik Sandbech har fået opbygget. Der er i dag et meget højt forskningsniveau, som også i international sammenhæng giver genklang.” 

Dannebrog vajer flottest i modvind

Det ville være synd at beskylde Sandbech for at være konfliktsky, om end han også er kendt for at vælge sine kampe med omhu. Hen igennem de 22 år har der været masser af konflikter hvor han har måttet træde i karakter. Der har fx gennem alle årene mere eller mindre konstant været konflikter omkring vandmiljøet, som kulminerede da miljøministeren krævede at få en international evaluering af iltsvindsområde – en opgave Sandbech straks udvidede til at så måtte man også have en samlet evaluering af DMU. Resultatet af de to evalueringer forelå i henholdsvis maj og september 2003 og udgjorde vel om noget Sandbechs svendestykke. Her fik man sort på hvidt at omdannelsen af DMU fra en udredningsenhed under Miljøstyrelsen til en moderne forskningsinstitution var lykkedes – på nogle områder endda så flot at panelet rangerede DMU’s forskning i den absolutte verdenselite. 

Men som en af Sandbechs klassiske vendinger lyder: ”Dannebrog vajer nu en gang flottest i modvind.”

Afskedsreception

DMU er vært ved en afskedsreception for Henrik Sandbech torsdag den 14. april kl. 14 i kantinen i DMU-Roskilde, Frederiksbrogvej 399.

 Fhv. direktør Henrik Sandbech, tlf. 4630 1391, mobil 2022 1390, hs@dmu.dk

Årgang 15 nr. 6, 12. april 2011