
Her kan du finde oplysninger om søer, vandløb, fjorde og havvand. Vi fortæller om udbredelsen af iltsvind og om vandstanden i vores største vandløb.
Udledning af kvælstof og fosfor skaber algegrønne søer og iltsvind i fjorde og hav. Nitrat er også et problem i grundvandet. En række miljøfremmede stoffer udgør også en belastning af overflade- og grundvand.
DMU er fagdatacenter for overvågning af vandmiljøet i ferskvand og marine områder og står selv for overvågningen af de danske havområder, mens miljøcentrene står for overvågningen af grundvand, søer, vandløb og fjorde DMU forsker i omsætning og effekter af kvælstof og fosfor, effekter af udvalgte miljøfremmede stoffer, bæredygtig udnyttelse af vandets ressourcer, havpattedyr, og genopretning af søer og vandløb. Vi undersøger også hvordan drivhuseffekten vil påvirke vandmiljøet og opbygger matematiske modeller som kan bruges til at fremskrive udviklingen.
DMU tilbyder serviceydelser og rådgivning til offentlige og private kunder indenfor alle vores ekspertiseområder. Alle konsulentydelser er baseret på internationalt anerkendt forskning.
Her finder du yderligere oplysninger om DMU's rådgivning samt præsentationer af DMU's kernekompetencer.

Galathea 3 ekspeditionen
DMU deltog med ca. 40 medarbejdere på den største danske forskningsekspedition i 50 år. DMU stod i spidsen for ikke færre end seks projekter og medvirkede i yderligere seks af de i alt ca. 40 naturvidenskabelige forskningsprojekter som var ombord på Galathea 3 ekspeditionen.