Detaljeret projektbeskrivelse for projektet om Havfugle og havpattedyr i Nordatlanten

Det vestgrønlandske havområde er vigtigt for mange havfuglearter året rundt. I sommerhalvåret er det især de ynglende fugle, der forekommer i store kolonier langs kysten, som dominerer. Men ikke-ynglende fugle fra ynglebestande andre steder i Atlanten forekommer også i til tider store tal (Boertmann et al. 1996, Boertmann & Mosbech 1997, 1998, Boertmann 2001).

Om efteråret trækker et stort antal fugle igennem området på vej til deres vinterkvarterer udenfor Gønland, fx til havområderne ud for Newfoundland/Labardor. Og der ankommer et stort antal fugle som overvintrer i de isfrie farvande ud for Sydvestgrønland (Durinck & Falk 1996, Mosbech et al. 1996, Mosbech & Johnson 1999, Mosbech & Boertmann 1999, Merkel et al. 2002, Lyngs 2003, Boertmann et al. 2004, 2006). Der overvintrer sandsynligvis op mod 5,5 millioner fugle på det isfrie hav ud for Vestgrønland. Dette tal omfatter ikke den meget talrige søkonge, som måske forekommer i antal der langt overgår de andre arter, men der er ikke megen viden om denne arts vinterforekomst.

Den foreliggende viden om hvilke faktorer der påvirker fordelingen af disse fugle i havområdet er meget sparsom. DMU's Afdeling for Arktisk Miljø (AM) arbejder med disse problemstillinger for bl.a. at kunne modellere fuglenes forekomst. AM har fugledata fra en lang række togter med både fly og skib foretaget om sommeren, foråret, efteråret og i senvinter, men de fleste af disse togter er foretaget uden at der er indsamlet samtidige data om oceanografi, anden biologi etc. som kan forventes at have betydning for fuglenes forekomst.

Galathea 3 togtbenet fra Nuuk til Azorerne giver en god chance for at indsamle fugledata samtidigt med oceanografiske data, og tilmed i et område af de vestgrønlandske farvande, som DMU ikke har haft mulighed for at arbejde i tidligere. Årstiden øger mulighederne for at der kan forekomme store antal af trækkende havfugle i den region, og det vil være meget interessant at se hvordan de fordeler sig over banker og dybe områder.

Det må især forventes at polarlomvierne er på vej sydover med deres unger. De foretager dette træk svømmende, fordi ungerne endnu ikke er flyvefærdige og fordi de voksne fugle benytter lejligheden til at fælde deres vingefjer.

På togtbenet mellem Nuuk og Azorerne skal havfuglene optælles under sejladsen. Dette gøres efter Tasker et al.’s (1984) metode, modificeret efter Webb & Durinck (1992). Denne metode gør det muligt at beregne arternes tæthed langs den sejlede rute, og det er også muligt at sammenligne forskellige områder optalt på samme måde. Observatøren skal i så mange som muligt af døgnets lyse timer foretage optællinger fra et fast udsigtspunkt på skibet – helst på taget af styrehuset. Hårdt vejr og nedsat sigtbarhed vil dog forhindre observationer. Hvis muligt vil det også blive forsøgt at studere havfuglenes adfærd om natten, ved hjælp af skibets projektører.

Når vi nu er i gang, skal også havpattedyr (sæler og hvaler) registreres systematisk, og resultaterne herfra skal ligeledes indgå i AM's arbejde (i nært samarbejde med Grønlands Naturinstitut) med havområderne ud for Vestgrønland.

På flere af de andre togtben vil der også deltage en forsker, og deres samlede observationer vil blive bearbejdet og publiceret i videnskabelig sammenhæng.

Dansk Ekspeditionsfond lægger op til ”at iagttagelserne skal formidles til medierne ombord og til skibets øvrige besætning og forskere”. Aktuelle observationer af havfugle og hvaler er særdeles relevante at formidle, da disse grupper og især hvalerne har stor almen bevågenhed.

Referencer

Durinck, J. & Falk, K. 1996. The distribution and abundance of seabirds off South-western Greenland in autumn and winter 1988–1989. – Polar Research 15: 23-42.

Boertmann, D. 2001. Seabirds. Pp 170-184 in Born, E.W. & J. Böcher (eds): The Ecology of Greenland. - Atuakkiorfik Ilinniusiorfik, Nuuk.

Boertmann, D. & Mosbech, A. 1997. Breeding distribution and abundance of the great cormorant Phalacrocorax carbo carbo in Greenland . - Polar Research 16: 93-100.

Boertmann, D. & Mosbech, A. 1998. Distribution of little auk (Alle alle ) breeding colonies in Thule District, Northwest Greenland . - Polar Biology 19: 206-210.

Boertmann, D., Mosbech, A., Falk, K. & Kampp, K. 1996. Seabird colonies in western Greenland . - NERI Technical Report 170: 148 pp.

Boertmann, D., Lyngs, P., Merkel, F & Mosbech, A. 2004: The significance of Southwest Greenland as winter quarters for seabirds. – Bird Conservation International 14: 87-112.

Boertmann, D., Mosbech, A., Merkel, F.R. 2006. The importance of Southwest Greenland for wintering seabirds. – British Birds 99: 282-298.

Lyngs, P. 2003. Migration and winter ranges of birds in Greenland . – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: 1-167.

Merkel, F.R., Mosbech, A., Boertmann, D. & L. Grøndahl 2002. Winter seabird distribution and abundance off south-western Greenland 1999. – Polar Research 21: 17-36.

Mosbech, A. & D. Boertmann 1999. Distribution, abundance and reaction to aerial surveys of post-breeding king eiders (Somateria spectabilis ) in western Greenland . – Arctic 52: 188-203.

Mosbech, A. & Johnson, S. 1999. Late winter distribution and abundance of sea-associated birds in Southwest Greenland, Davis Strait and southern Baffin Bay . – Polar Research 18:1-17.

Mosbech, A., Boertmann, D., Thomsen, B.B. & Gudmandsen, P. 1996. Studies of migrating birds in Greenland supported by ERS-1 SAR data. - Earth Observation Quaterly 53: 25-27.

Tasker, M.L., Jones, P.H., Dixon , T.J., & Blake, B.F. 1984. Counting seabirds at sea from ships: a review of methods employed and a suggestion for a standardized approach. – Auk 101: 567–577.

Webb, A. & Durinck, J. 1992. Counting birds from ship. In: Manual for aeroplane and ship surveys of waterfowl and seabirds. Eds. J. Komdeur, J. Bertelsen & G. Cracknell. –  IWRB Spec. Publ No. 19: 24-37.