Kulstofkredsløbet fra nord til syd langs Galatheas rute

Der er i disse år voksende fokus på atmosfærens stigende indhold af CO₂ og konsekvenserne af dette for klodens klima. I dag optager oceanerne ca. en fjerdedel af den menneskeskabte CO₂ udledning, og det er afgørende for forudsigelser af fremtidens klima, at vi forstår de processer, der regulerer oceanernes optag og lagring af CO₂.

Oceanernes kulstoflagre indeholder ca. 50 gange så meget kulstof som mængden af CO₂ i atmosfæren. CO₂ udveksles hele tiden i en ligevægt mellem atmosfæren og havet, og det er således ultimativt lagringen af kulstof i oceanerne som bestemmer atmosfærens CO₂ indhold i fremtiden.

CO₂ er en vigtig drivhusgas, og oceanernes optagelse af CO₂  kan derfor medføre, at de klimatiske konsekvenser af en øget CO₂ udledning til atmosfærens reduceres.

Oceanernes optagelse af CO₂ og det marine kulstof kredsløb reguleres af en række fysiske, kemiske og biologiske processer. Hvorvidt det biologisk fikserede kulstof lagres i de nedre dele af oceanerne, og således medvirker til effektivt at fjerne CO₂ fra atmosfæren, afhænger i høj grad af kompleksiteten af den fødekæde som plantebiomassen indgår i. Meget få undersøgelser har kombineret undersøgelser af såvel fysiske, kemiske som biologiske processer i kortlægningen af kulstofkredsløbet, og gennemførelsen af dette projekt under Galathea 3 vil være første gang disse sammenhænge undersøges på en global skala.   

Det overordnede formål med dette projekt er derfor, at undersøge globale mønstre i oceanernes rolle i reguleringen af atmosfærens CO₂ indhold.

Vi vil således under projektet:

• Kvantificere det marine kulstof kredsløb i de øvre dele af oceanerne og samtidig undersøge udvekslingen af CO₂ og andre gasser mellem hav og atmosfære samt deponeringen af partikler til de nedre dele af oceanerne på en nord-sydgående transekt fra Grønland til Antarktis.
• Sammenligne forskellige oceaniske regioners rolle i og bidrag til fysiske, kemiske og biologiske processer som er bestemmende for globale kulstof- og næringssaltkredsløb.
• Anvende ny teknologi og satellit overvågning i en kvantificering af betydningen af oceanernes vejr for den rumlige variation i udvekslingen af CO₂ mellem hav og atmosfære på en global skala.
  

Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen , tlf. 4630 1267, tgn@dmu.dk

Seniorforsker Jørgen Bendtsen , 4630 1863, job@dmu.dk

Seniorforsker Marianne Glasius, tlf. 4630 1284, mag@dmu.dk (indtil 1.9.2006, herefter Aarhus Universitet)

Øvrige DMU-deltagere i projektet:            

Seniorforsker Jørgen Hansen, tlf. 4630 1282, joh@dmu.dk

Projektforsker, ph.d.  Karen Marie Hilligsøe , tlf. 4630 1877, kmhi@dmu.dk

Specialestuderende, Pia Konggaard Nielsen, tlf. 4630 1154, pkni@dmu.dk

Laboratoriefuldmægtig Birgit Søborg, tlf. 4630  1268, bis@dmu.dk

Kemotekniker Bjarne Jensen, tlf. 4630 1138, bj@dmu.dk

Detaljeret projektbeskrivelse (galathea3.dk)

On line data (risoe.dk) 

Risø's andel af projektet  (risoe.dk)

Læs mere

CO₂ - Hvorfra, hvorfor, hvor meget?  Jes Fenger, Temarapport fra DMU nr. 31, 2000. 40 sider. Kr. 40,00.

Kulstofkredsløb og klima (EMU, Danmarks Undervisningsportal)