Aarhus University
DU ER HER: Vand » Galathea 3 » DMU-projekter » Kulstofkredsløb

Kulstofkredsløbet i havet

Kulstofkredsløbet fra nord til syd langs Galatheas rute

Der er i disse år voksende fokus på atmosfærens stigende indhold af CO2 og konsekvenserne af dette for klodens klima. I dag optager oceanerne ca. en fjerdedel af den menneskeskabte CO2 udledning, og det er afgørende for forudsigelser af fremtidens klima, at vi forstår de processer, der regulerer oceanernes optag og lagring af CO2.

Oceanernes kulstoflagre indeholder ca. 50 gange så meget kulstof som mængden af CO2 i atmosfæren. CO2 udveksles hele tiden i en ligevægt mellem atmosfæren og havet, og det er således ultimativt lagringen af kulstof i oceanerne som bestemmer atmosfærens CO2 indhold i fremtiden.

CO2-molekyle

CO2 er en vigtig drivhusgas, og oceanernes optagelse af CO2  kan derfor medføre, at de klimatiske konsekvenser af en øget CO2 udledning til atmosfærens reduceres.

Oceanernes optagelse af CO2 og det marine kulstof kredsløb reguleres af en række fysiske, kemiske og biologiske processer. Hvorvidt det biologisk fikserede kulstof lagres i de nedre dele af oceanerne, og således medvirker til effektivt at fjerne CO2 fra atmosfæren, afhænger i høj grad af kompleksiteten af den fødekæde som plantebiomassen indgår i. Meget få undersøgelser har kombineret undersøgelser af såvel fysiske, kemiske som biologiske processer i kortlægningen af kulstofkredsløbet, og gennemførelsen af dette projekt under Galathea 3 vil være første gang disse sammenhænge undersøges på en global skala.   

Det overordnede formål med dette projekt er derfor, at undersøge globale mønstre i oceanernes rolle i reguleringen af atmosfærens CO2 indhold.

Vi vil således under projektet:

  • Kvantificere det marine kulstof kredsløb i de øvre dele af oceanerne og samtidig undersøge udvekslingen af CO2 og andre gasser mellem hav og atmosfære samt deponeringen af partikler til de nedre dele af oceanerne på en nord-sydgående transekt fra Grønland til Antarktis.
  • Sammenligne forskellige oceaniske regioners rolle i og bidrag til fysiske, kemiske og biologiske processer som er bestemmende for globale kulstof- og næringssaltkredsløb.
  • Anvende ny teknologi og satellit overvågning i en kvantificering af betydningen af oceanernes vejr for den rumlige variation i udvekslingen af CO2 mellem hav og atmosfære på en global skala.

Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen , tlf. 4630 1267, tgn@dmu.dk

Seniorforsker Jørgen Bendtsen , 4630 1863, job@dmu.dk

Seniorforsker Marianne Glasius, tlf. 4630 1284, mag@dmu.dk (indtil 1.9.2006, herefter Aarhus Universitet)


Øvrige DMU-deltagere i projektet:            

Seniorforsker Jørgen Hansen, tlf. 4630 1282, joh@dmu.dk

Projektforsker, ph.d.  Karen Marie Hilligsøe , tlf. 4630 1877, kmhi@dmu.dk

Specialestuderende, Pia Konggaard Nielsen, tlf. 4630 1154, pkni@dmu.dk

Laboratoriefuldmægtig Birgit Søborg, tlf. 4630  1268, bis@dmu.dk

Kemotekniker Bjarne Jensen, tlf. 4630 1138, bj@dmu.dk


Detaljeret projektbeskrivelse (galathea3.dk)

On line data (risoe.dk) 

Risø's andel af projektet  (risoe.dk)

Læs mere

CO2 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget?  Jes Fenger, Temarapport fra DMU nr. 31, 2000. 40 sider. Kr. 40,00.

Kulstofkredsløb og klima (EMU, Danmarks Undervisningsportal)

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012