Et af de projekter der er med hele vejen rundt på Galathea 3 Ekspeditionen handler om kviksølv i atmosfæren. Projektet måler kontinuerligt kviksølv, CO, ozon og nitrogenoxider i luften. De tre sidstnævnte komponenter måles for at beskrive den pågældende luft, hvor kviksølv findes. På den måde kan man undersøge sammenhængen mellem mængden af kviksølv i luften og hvor luften stammer fra og om luften er påvirket af forureningskilder eller ej.
Forurening med kulilte (CO) i den nedre atmosfære stammer primært fra forbrænding af fossile brændstoffer som benzin, kul eller fra afbrænding af fx regnskov. CO dannes ved en ufuldstændig forbrænding, hvor der ikke er tilstrækkelig ilt tilstede til at danne kultveilte (CO2). CO nedbrydes langsomt i atmosfæren ved en fotokemisk omdannelse til CO2 (dvs. v.h.a. energien fra sollys).
Da CO netop er et udtryk for forbrændingsprocesser er dette stof en god indikator for, hvor meget luften er forurenet. Ved at måle indholdet af CO i en luftmasse, kan man bestemme om den pågældende luft er forurenet eller ej.
Ozon i den nedre atmosfære dannes ud fra kvælstofilter og kulbrinter ved hjælp af fotokemiske processer. Kvælstofilter og kulbrinter udledes fra trafik og industrielle processer, dog udsendes kulbrinter også naturligt til luften. Variation i ozon koncentrationer i en luftmasse fortæller om der er fotokemiske processer i gang, og dermed om den pågældende luft stammer fra land, hvor der er mange kilder til kvælstofilter og kulbrinter eller om det kommer fra havet, hvor der er meget få kilder.
Kviksølv- og kvælstofiltemålinger skal kvalitetssikres før vi kan vise dem.
Måleenhed: ppbv
Kontakt:
Seniorforsker Henrik Skov, tlf. 4630 1162 hsk@dmu.dk; Ph.D.-studerende Britt Tang Sørensen, tlf. 4630 1105, brts@dmu.dk
Mercury in the atmosphere is one of the through going projects on the Galathea 3 Expedition. In the project mercury is measured continuously in the atmosphere. CO, ozone and nitrogen oxides are also measured in order to describe the given air mass where mercury is found. In that manner the level of mercury in the air mass is connected to the origin of the air mass and whether it is polluted or not.
Pollution of carbon monoxide (CO) in the lower troposphere originates primarily from burning of fossil fuels like gasoline, coal or from burning of for example rainforests. CO is a product of incomplete combustion processes where insufficient oxygen levels prevent production of CO 2. CO is slowly degraded photochemically in the atmosphere producing CO 2 (Which means by use of the energy from solar radiation).
Since CO originates from combustion processes the compound is a good tracer for pollution in the atmosphere. When CO is monitored in a given air mass it is possible to determine the grade of pollution in it.
Ozone in the lower atmosphere is a product of nitrogen oxides and hydrocarbons through photochemical processes. Nitrogen oxides and hydrocarbons are emitted from traffic and industrial processes, yet hydrocarbons are also emitted naturally. The variations of ozone concentrations in an air mass tell whether photochemical processes are occurring or not. Thereby it determines if a given air mass is originating from an area with many nitrogen oxide- and carbon hydrogen sources or if it originates from the oceans where only few sources are found.
The measurements of mercury and nitrogen oxides have to go through a detailed quality analysis before they can be shown.
Contacts:
Senior scientist Henrik Skov, tel. +45 4630 1162 hsk@dmu.dk; Ph.D. student Britt Tang Sørensen, tel. +45 4630 1105, brts@dmu.dk