Aarhus University
DU ER HER: Vand » Havmiljø » Algeopblomstring i danske farvande » Arkiv » 19. - 27. juli

19. - 27. juli

27. juli. Noctiluca i Nordsøen og blågrønalger i Østersøen.

I Vesterhavet er der i øjeblikket store forekomster af dinoflagellaten Noctiluca scintillans OBS, der farver vandet orange-rødt og kan forårsage morild om natten. Ringkøbing Amt fandt mandag d. 25. juli en orange bræmme af Noctiluca på flere km et par km ude fra kysten ved Hvide Sande. Lidt længere nordpå ud for Husby Klit blev der samme dag fundet tydelige ansamlinger af Noctiluca.

Noctiluca producerer ikke giftstoffer, men under nedbrydning af store mængder Noctiluca frigives ammoniak, der i høje koncentrationer kan skade fisk i området.

Fra Østersøen melder Länsstyrelsen i Stockholm om tydelige overfladeansamlinger af blågrønalger fra området mellem Øland og Gotland og ned til nord-øst for Bornholm.

I den sydlige del af området domineres blågrønalgerne tilsyneladende af den potentielt giftige Nodularia OBS, mens Aphanizomenon OBS, der regnes for ugiftig, forekommer hyppigere i den nordlige del af området.

Syv-døgnsudsigten fra DMI lover vind fra vestlige retninger i perioden indtil tirsdag d. 1. august. Under disse forhold vil Noctilucaopblomstringerne i Vesterhavet kunne presses længere ind mod land, mens der ikke er udsigt til at blågrønalgerne fra Østersøen vil brede sig til de indre danske farvande. Et vejrskift til varmere vejr og vind fra østlig retning vil derimod forventes af kunne give risiko for spredning af blågrønalgerne til større dele af den sydvestlige Østersø og indre danske farvande.

19. juli. Blågrønalger i Østersøen.

Algerne i Østersøen er ved at være synlige. Länsstyrelsen i Stockholm rapporterer, at blågrønalger i den egentlige Østersø er begyndt at optræde i visse områder. Der er fortrinsvis tale om ikke giftige arter, og der er set markante forekomster af en art af blågrønalgen Aphanizominon OBS i den nordlige og østlige del Østersøen, i Rigabugten, Gdansk bugten, mellem Balticum og Gotland og mellem Öland og Gotland. Prognosen for de nærmeste dage er, at udviklingen ikke vil være specielt gunstig for algevæksten, men kommer der en stille og varm periode kan situationen hurtigt forværres. Den potentielt giftige blågrønalge Nodularia OBS forekommer kun i små mængder og udgør ikke nogen risiko for badende.

I de danske farvande er der rapporteret en enkelt masseforekomst fra Ribe Amt i begyndelsen af juli langs vestkysten af Skallingen. Det drejer sig om et opskyl langs stranden af en blanding af ugiftige furealger og kiselalger.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012