18. august 2003. Aftagende mængder af blågrønalger
De senere dages kraftige vind har betydet at der i de fleste danske havområder ikke længere er store forekomster af blågrønalger. Københavns Amt har idag taget prøver i den centrale del af Køge Bugt og konstateret, at der næsten ingen blågrønalger er.
|
|
| Det ser ud til at være slut med de voldsomme mængder blågrønalger for i år. Billedet er fra Køge Bugt fredag d. 11. august. Foto: Ole Schou Hansen. |
Vejrudsigten fra DMI viser, at vestenvinden vil fortsætte i den kommende tid, og der forventes derfor ikke større mængder af blågrønalger denne sommer.
Blågrønalger omkring Sjælland d. 11. august.
Der er i de seneste dage fundet blågrønalger nær de fleste kyststrækninger af Sjælland, Lolland, Falser og Møn. I mange områder, som f.eks. Øresund, forekommer algerne kun lokalt i store mængder, mens større områder af f.eks. Karrebæksminde Bugt har store mængder af alger.
Prognose
Farvandsvæsnets model viser, at algerne i løbet af det næste døgn vil drive nordpå. Herefter vil algerne bevæge sig mod øst, men samtidig vil den tiltagende vestenvind blande algerne op i vandet. Det vil sige, at koncentrationen af alger ved de kyster, hvor de findes, generelt vil blive lavere som følge af at algerne bliver mere jævnt fordelt i vandet.
DMI varsler endnu kraftigere vind sidst på ugen, og derfor vil der på daværende tidspunkt ikke længere kunne forventes ansamlinger af alger i overfladen.
Blågrønalger syd for Lolland og Falster d. 4. august.
Der er i øjeblikket blågrønalger i Øresundsområdet og sydpå til området syd for Lolland og Falster og Smålandsfarvandet.
Mængden af alger i Øresund er stadig begrænset, mens satellitfoto antyder at der er store mængder af alger i området syd for Lolland og Falster.
|
|
| Satellitfoto af den vestlige del af Østersøen d. 4. august. Farverne giver et billede af mængden af alger. Den grønne farve er de laveste mængder, derefter gul, orange og rød som de højeste. De mørke områder langs kysterne er for lavvandede til at satelliten kan give ordentlige billeder. Foto: SeaWifs data processeret af GRAS A/S. |
Prognose
Farvandsvæsenets modelberegninger viser at ansamlinger af alger i overfladen vil drive mod syd i de nærmeste dage.
|
|
| Vandprøve taget i overfladen i Fakse Bugt. Når der er så mange alger bør man ikke bade. Foto: Ole Schou Hansen |
![]() |
|
Blågrønalgerne kan være meget ujævnt fordelt som det fremgår at dette billede taget i Fakse Bugt d. 31 juli. Foto: Ole Schou Hansen. |
Blågrønalger i Østersøen d. 1. august
Der er ingen meldinger fra Amterne om ændringer i forekomsten af blågrønalger.
![]() |
|
Satellitfoto af den vestlige del af Østersøen d. 1. august. Farverne giver et billede af mængden af alger. Den grønne farve er de laveste mængder, derefter gul, orange og rød som de højeste. De mørke områder langs kysterne er for lavvandede til at satelliten kan give ordentlige billeder. De mørke områder syd for Sverige samt syd-øst for Lolland, Falster og Møn viser meget store mængder af blågrønalger i overfladen. Foto: SeaWifs data processeret af GRAS A/S. |
Prognose
Farvandsvæsenets modelberegninger viser at de store mængder af blågrønalger i den vestlige del af Østersøen ikke vil flytte sig markant i de følgende døgn.
Man vil derfor stadig kunne forvente større mængder alger langs badestrandene i Køge Bugt, Fakse Bugt, ved Stevns Klint, Møn, Hjelm Bugt, langs Falsters kyst og i Karrebæksminde Bugt.
|
Sejltur gennem plamager af blågrønalger i havet ud for Fakse Bugt d. 31. juli. Som man kan se på videoen og billedet fra Storstrøms Amt kan algerne være meget ujævnt fordelt. Det samme vil ofte være tilfældet langs strandene og det vil derfor som regel være muligt at finde områder hvor der ikke er alger. |
|
| Optaget af Ole Schou Hansen/DMU. |
Klik på billedet og se et kort videoklip.
Klippet fylder 3 Mb og kræver Real Player. Hent Real Player