Aarhus University
DU ER HER: Vand » Havmiljø » Baltic Nest Institute

Baltic Nest Institute - BNI

Læs mere om Baltic Nest Institute på www.balticnest.org (på engelsk).

Mennesker ved strand Baltic Nest Instituttet (BNI) er et institut, der er etableret i et samarbejde mellem Stockholms Universitet, Aarhus Universitet, det svenske miljøministerium og DTU Aqua. BNI har to afdelinger: én i Roskilde og én i Stockholm. Til afdelingen i Roskilde er tilknyttet 10 akademiske medarbejdere/forskere. Fra DMU indgår Afd. for Marin Økologi, Afd. for Ferskvandsøkologi, Afd. for Systemanalyse og Afd. for Atmosfærisk Miljø i et formaliseret samarbejde med BNI.

BNI’s opgaver er at udvikle, anvende og formidle forvaltningsmodeller i området mellem miljøforskning, fiskeriforskning og anvendt økonomi. Målet er at etablere et åbent, tilgængeligt modelsystem ("Baltic Nest") til at understøtte forvaltningen af miljøet i Østersøområdet (op til Skagen). Formålet er at koble videnskabelige resultater og eksisterende data i et system, der gør dem tilgængelige og brugbare for forvaltningsmæssige beslutninger. Baltic Nest systemet er baseret på naturvidenskabelig og økonomisk viden om kritiske processer og sammenhænge og etablering af de nødvendige input data til at drive modellerne. BNI omfatter arealudnyttelse, ferskvand, havet, atmosfæren, fiskeri og økonomi. BNI udvikler værktøjer, modeller, scenarier og prognoser til at vurdere forvaltningsalternativer i form af indsatser, omkostninger og resulterende miljøeffekter for hele Østersøområdet. Af hensyn til den løbende videnskabelige udvikling af systemet, skal de Core-grupper, der udvikler og driver BNI, placeres i videnskabeligt stimulerende miljøer. Core-gruppen i Roskilde er placeret hos Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Der kan læses mere om BNI på www.balticnest.org og www.mare.su.se/nest.

BNI’s opgaver er defineret af et Executive Board med repræsentanter for de financerende institutioner (Aarhus Universitet, DMU, Stockholms Universitet), et Management Board bestående af lederne af de to afdelinger og en policy officer, samt en følgegruppe med repræsentanter fra forskning, overvågning og forvaltning. Personalemæssigt er BNI’s medarbejdere i Roskilde en integreret del af Afdeling for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet.

BNI skal sammen med medarbejdere fra Afdeling for Marin Økologi, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Afdeling for Systemanalyse, Afdeling for Ferskvandsøkologi samt med DTU Aqua udvikle og anvende økologiske og økonomiske modeller til forvaltningen af Østersøområdet.

BNI har en projektleder (forskningsprofessor Jacob Carstensen), en faglig sekretær (cand.scient. Ditte Louise Jansen Petersen), en database manager (cand.scient. Ole Manscher, en fiskeribiolog (Maciej Tomczak), to ferskvandsforskere (seniorforsker Hans Estrup Andersen og forsker Hans Thodsen), en atmosfæreforsker (Kaj Mantzius Hansen) og to økonomer (seniorforsker Berit Hasler og forsker Mitesh Kataria).

Lystfisker

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.11.2011