Makrovegetation

Makroalger

Næsten overalt i de danske farvande er det muligt at finde makroalger. Makroalgernes udbredelse i Danmark er primært begrænset af et egnet hårdt substrat som planterne kan vokse på. Lyset der når ned til bunden gennem vandsøjlen er også en meget væsentlig faktor for udbredelsen af algevegetationen. På lavt vand kan bølgeeksponeringen også have indflydelse på algesamfundene.

I Danmark er der registreret mere end 300 arter af brune, røde og grønne makroalger. Algekolonierne på de danske stenrev er et vigtigt levested for mange bunddyr og fisk.

Artsantallet er tæt koblet med saliniteten og lysniveauet.

Ålegræs

Ålegræs er den mest almindelige marine blomsterplante i danske farvande, hvor den dominerer vegetationen på den bløde bund. Ålegræs spiller en vigtig rolle i kystområderne, idet planten er meget produktiv og kan opbygge en stor biomasse. Ålegræsområder fungerer som opvækstområder for fisk og invertebrater og ålegræssets veludviklede jordstængler bidrager til at stabilisere havbunden og dermed begrænse erosionen af kysterne.

Ålegræsset forekommer fra kysten og ud til en maksimal dybde, der afhænger af vandets klarhed. Inderst i fjordene forekommer de dybeste ålegræs-bestande typisk på ca. 3 meters dybde, mens ålegræsset langs de åbne kyster ofte forekommer ned til 5-6 meters dybde. Dybderekorden for de danske ålegræsbestande er omkring 10 meter.

Ålegræssets procentvise dækning følger typisk en klokkeformet dybdefordeling. Dækningsgraden er lav nær kysten, hvor kraftig vind og bølgeeksponering medfører tab af biomasse og ligeledes lav på dybere vand , hvor lyset begrænser ålegræssets vækst. Den største dækningsgrad forekommer derfor på mellemdybder, hvor eksponeringen for vind og bølger er moderat, og hvor der fortsat er gode lysforhold.

Vandmiljøplanens overvågningsprogram omfatter målinger af ålegræssets maksimale dybdeudbredelse og ålegræssets procentvise dækning af havbunden. Udfra informationen om dækning langs dybdegradienter kan man også udlede information om den største dybde, hvor en given dækning forekommer, fx den største dybde for 10% dækning, som vi benytter som udtryk for 'dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse'. Ved reduktioner i udledningen af næringssalte til kystområderne forventer vi, at mængden af plankton-alger falder, så vandet bliver klarere og ålegræssets kan vokse på dybere vand og der opnå en større dækningsgrad.

Data

Det er muligt at hente oplysninger om ålegræssets og makroalgevegetationens samlede dækning samt ålegræssets dybdeudbredelse i NOVA 2003 programmet.

Spørgsmål vedrørende makroalger på stenrev kan rettes til Karsten Dahl.

Spørgsmål vedrørende ålegræs kan rettes til Dorte Krause-Jensen.