Aarhus University
DU ER HER: Vand » Havmiljø » Database (MADS) » Om miljøeffekter

MADS Miljøeffekter

Logo

Den nationale database for marine data (MADS)

Miljøeffekter

Undersøgelser af udbredelsen af imposex og intersex i havsnegle indgår i NOVA 2003 som biologiske markører for forureningen af miljøgifte.

Imposex og intersex er to forskellige måder hvor hormonforstyrrelser kommer synligt til udtryk i ellers særkønnede havsnegle. Hunnerne begynder at udvikle irreversible hanlige kønskarakterer, der i værste fald kan medføre sterilitet. De synlige deformiteter udvikles som et specifikt respons på tributyltin (TBT), der anvendes som antibegronings-middel i bundmalinger på mange større skibe.

Imposex hos konksnegl

Hvor fremskredne stadier af imposex, der er udviklet i havsnegle inden for et område, kan beskrives med forskellige parametre, hhv. som frekvens (i %), Vas Deferens Sekvens Indeks (VDSI), Mensink Sekvens Index (MSI) og/eller Relativ Penis Længde Indeks (RPLI).

Tilsvarende kan intensiteten af intersex beskrives med en frekvens (%), Intersex Indeks (ISI) og/eller gennemsnitlig prostata længde i hunner (FPrL).

Yderligere undersøges hanner hos almindelig strandsnegl for antallet af penis kirtler, som angives med et Penis Kirtel Indeks (PKI).

Det skal gøres opmærksom på at de forskellige arter af havsnegle ikke er lige følsomme overfor TBT-forurening, så imposex/intersex-værdier for forskellige arter kan ikke umiddelbart sammenlignes.

Følgende arter bliver undersøgt for imposex: Dværgkonk (Hinia reticulata), almindelig konk (Buccinum undatum) og rødkonk (Neptunea antiqua).

Almindelig strandsnegl (Littorina littorea) bliver undersøgt for udvikling af intersex.

Data

Det er muligt at hente oplysninger om ovenstående parametre fra stationer i NOVA 2003 programmet.

Spørgsmål vedrørende data eller kommentarer til siden kan rettes til Jakob Strand.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.11.2011