![]() | Den nationale database for marine data (MADS) |
I det nationale overvågningsprogram bestemmes fytoplankton både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitative målinger inkluderer bestemmelse af koncentrationer af klorofyl a, der er en indikator for biomassen af fytoplankton.
Desuden foretages på færre stationer kvantitative samt kvalitative opgørelser af fytoplankton med mikroskopi. Disse undersøgelser beskriver biomassen, udtrykt som kulstof-biomasse, af fytoplankton opdelt på arter i det omfang identifikation er mulig.
Vandprøver til fytoplanktonbestemmelser med mikroskopi er integrerede prøver, der repræsenterer de øverste 10 m af vandsøjlen. Prøver udtages med en slange, der integrerer over de 10 m, eller med vandhenter, hvor vand fra diskrete dybder blandes inden prøverne udtages.
Zooplankton kan opdeles i encellede protozooer(mikrozooplankton) og flercellede organismer(mesozooplankton).
De encellede zooplankton organismer indsamles oftes på samme måde som fytoplankton, hvorimod koncentrationen af de flercellede zooplanktonorganismer ofte er så lav, at man er nødt til at indsamle dem med andre metoder. Ofte anvendes et net som trækkes gennem vandet med en kendt hastighed, hvorved den filtrede vandmængde kan udregnes.
Det er muligt at hente oplysninger om kulstof-biomassen af plankton opdelt på artsgrupper fra stationer i NOVA 2003 programmet.
Spørgsmål vedrørende fytoplankton kan rettes til Peter Henriksen.
Spørgsmål vedrørende zooplankton kan rettes til Eva Friis Møller.