Afdeling for Marin Økologi har en række igangværende projekter, som beskæftiger sig med effekter af klimaændringer samt udvikling af klimascenarier:

Udvikling og modellering af iltsvind i relation til klimaændringer i Østersøen
Klimaforandringer i form af temperaturstigninger og øget nedbørsmængder vil påvirke iltsvindet i Østersøen i negativ retning. I projektet HYPER udvikles modeller til en forbedret beskrivelse af mekanismerne, som forårsager iltsvind i Østersøen, og hvordan disse påvirkes af kombinationen af klimaforandringer og tilførsler af næringssalte. Disse modeller kobles op mod NEST-modellen, som er anvendt til udarbejdelse af Baltic Sea Action Plan, således at effekterne af reducerede tilførsler kan vurderes i lyset af ændrede klimatiske forhold i fremtiden.

- Kontaktperson: Jacob Carstensen - jac@dmu.dk

Det arktiske marine økosystem
Projektet 'Arctic Tipping Points' (ATP) er et bredt sammensat, tværfagligt EU-projekt. Projektet har fokus på det arktiske marine økosystem. Formålet er at identificere hvilke elementer i økosystemet, der er i risiko for at reagere pludseligt og markant på klimaændringer, og dermed tippe økosystemet over i en ny tilstand, samt hvilket grænseværdier af klimabetingelser der vil udløse sådanne skift i tilstand. Projektet vil desuden evaluere konsekvenserne af at overskride disse klimatiske grænseværdier og de tilknyttede risici og muligheder for økonomiske aktiviteter, der afhænger af det arktiske marine økosystem.

- Kontaktperson: Dorte Krause-Jensen - dkj@dmu.dk

Metanudslip i Østersøen: gasoplagring og effekter af klimaændringer og forurening (BALTIC GAS)

En international gruppe af geologiske forskere offentliggjorde for et par år siden en opsigtsvækkende rapport. Den afslørede, at "inden for de næste 100 år vil der kunne findes unormalt store mængder af metangas i havbunden, der kan blive til stor fare for den del af befolkningen, der bor tæt ved havet, fordi metangassen påvirker klimaet med en markant stigning af havniveauet til følge" (Best et al. 2006). Forureningen af havet fører til en betydelig produktion af organisk stof. Det organiske stof lander før eller siden på havbunden, hvilket i løbet af de næste 100 år kan føre til, at den naturlige produktion af metan i havbunden forøges betydeligt. Metangas optræder mange steder i Østersøens bund; men det er endnu ukendt, hvor meget gas der findes, og i hvilket omfang metangassen gør havbunden ustabil. I områder med særlig høj produktion af metangas dannes der gasbobler i havbunden, og når metan bobler op i atmosfæren, er denne drivhusgas mere end 20 gange så effektiv som CO2.  Sammen med metan slipper der også svovlbrinte ud i havvandet, og denne kemiske forbindelse er dødelig over for alle de organismer, der befinder sig på havbunden. Metan og svovlbrinte udgør derfor ikke alene alvorlig fare for de dyr, der lever på havbunden, men påvirker også stabiliteten af de konstruktioner, der findes på bunden, fx vindmølleparker, strøm- og telefonkabler og boreplatforme.

Med den viden vi har i dag, er det ikke mulig at forudsige, hvilken effekt en forøget metanproduktion har på Østersøens økosystem, og i hvilken grad dyr og fisks levesteder eventuelt forringes. BALTIC GAS' mål er derfor bl.a. at opnå en bedre forståelse af, hvorledes klimaændringer og en langvarig forurening af Østersøen påvirker ophobningen af metan i havbunden og dermed udslippet af metan og svovlbrinte til havvandet og atmosfæren. Fremtidige klimaændringer vil givetvis påvirke temperatur- og iltforholdene i Østersøen. Når disse ændringer ledsages af en fortsat deponering af nedbrydeligt organisk stof til havbunden, er det store spørgsmål, om det vil føre til en massiv frigørelse af metangas fra havbunden til atmosfæren – dette spørgsmål vil BALTIC GAS forhåbentlig kunne besvare.

- Kontaktperson: Henrik Fossing - hfo@dmu.dk

Effekter af klimaændringer på iltsvind i de danske farvande
De klimatiske forhold og mængden af næringsstoffer styrer udviklingen af iltsvind i de danske farvande. Når temperaturen stiger, øges risikoen for iltsvind. Hvis temperaturen, som forventet, stiger med flere grader i løbet af dette århundrede, vil der forekomme langt hyppigere og kraftigere iltsvind i de danske farvande, hvis der ikke samtidigt sker en reduktion i næringsindholdet. DMU leder et forskningsprojekt "ECODYN" om samspillet mellem klimaet og iltforholdene i de danske farvande, og om hvordan klimaændringerne vil påvirke havmiljøet i fremtiden. På ecodyn.dmu.dk kan man læse mere om projektet.

- Kontaktperson: Jørgen Hansen - joh@dmu.dk