Aarhus University
DU ER HER: Vand » Vandløbsmiljø » Fosfor » Udvikling siden 1989

Fosfor i vandløb - udvikling siden 1989

Koncentrationen af total fosfor i punktkildebelastede vandløb er faldet markant gennem første halvdel af 1990’erne og er nu kun lidt højere end i dyrkningspåvirkede vandløb. Faldet skyldes de foranstaltninger der er sat i værk for at reducere forureningen fra byspildevand og industrielle udledere, både i forbindelse med Vandmiljøplanen og regionale tiltag. I dambrugspåvirkede vandløb er fosforkoncentrationen også faldet signifikant som følge af formindskede udledninger fra dambrug. I naturvandløb er der ingen signifikant ændring, og i vandløb i dyrkede områder er der forskelligt rettede ændringer. Regionale forskelle er ikke testet.

Udvikling i fosforkoncentration siden 1989. Gennemsnit af vandføringsvægtede årsmiddelværdier for vandløb med forskellige påvirkninger, klassificeret ud fra forholdene i 1991. Data i GIS | Flere data

Nøgletal for statistisk test af udviklingstendenser for vandføringskorrigerede koncentrationer af fosfor. Middelværdier ± 95% konfidensinterval. (+ : stigning; - : fald). Definition af oplandstyper

Oplandstype 1991

Antal stationer

Antal med signifikant fald

Antal med signifikant stigning

Procentvis ændring i koncentration

Procentvis ændring i transport

Natur

7

0

1

0 ± 13

+7 ± 14

Dyrket

38

9

4

-13 ± 8

-13 ± 7

Punktkilder

75

60

0

-43 ± 6

-39 ±6

Dambrug

15

9

0

-28 ± 10

-31 ± 9

Alle

164

93

5

-28 ± 4

-27 ± 4

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012