Aarhus University
DU ER HER: Vand » Vandløbsmiljø » Kvælstof » Året 2003

Kvælstof i vandløb 2003

Koncentrationen af kvælstof i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller er udsat for væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2003 gennemsnitligt 4-5 gange så høj som baggrundsniveau målt i naturvandløb. Der er kun ringe forskel på vandløb, som ligger i dyrkede oplande uden punktkilder, og vandløb med betydelig punktkildebelastning fra byspildevand eller industri.

Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total kvælstof i 2003 i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse er vist i parentes. Definition af oplandstyper

Belastningstype

Antal vandløb

Kvælstofkkoncentration (mg N/l). Gennemsnit af vandføringsvægtede årsmiddelværdier.

Areal koefficient

(kg N/ha)

Naturvandløb

10

1,19 (0,68)

1,26 (0,61)

Landbrug og punktkilder

63

4,64 (2,16)

10,7 (6,92)

Landbrug uden punktkilder

108

5,69 (2,61)

9,17 (4,98)



Koncentrationen af total kvælstof i vandløb i 2003. Vandføringsvægtede årsmiddelværdier. Data i tabelformData i GIS | Flere data

Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstof end fx de sydsjællandske vandløb. I Vestjylland siver en stor del af regnvandet lang vej gennem regionale grundvandsmagasiner, før det når frem til vandløb. Under denne transport passerer meget af vandet iltfrie zoner i jorden, hvor nitrat bliver omsat ved biologisk eller kemisk denitrifikation. I østdanske vandløb vil en stor del af nedbøren med sit kvælstofindhold strømme gennem øvre grundvandsmagasiner eller dræn uden at skulle passere iltfrie zoner i grundvandet. Derfor bliver der ikke fjernet så meget nitrat ved denitrifikation i denne region, og vandløbene har derfor høje kvælstofkoncentrationer.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012