Koncentrationen af kvælstof i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller er udsat for væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2003 gennemsnitligt 4-5 gange så høj som baggrundsniveau målt i naturvandløb. Der er kun ringe forskel på vandløb, som ligger i dyrkede oplande uden punktkilder, og vandløb med betydelig punktkildebelastning fra byspildevand eller industri.
Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total kvælstof i 2003 i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse er vist i parentes. Definition af oplandstyper
|
Belastningstype |
Antal vandløb |
Kvælstofkkoncentration (mg N/l). Gennemsnit af vandføringsvægtede årsmiddelværdier. |
Areal koefficient (kg N/ha) |
|
Naturvandløb |
10 |
1,19 (0,68) |
1,26 (0,61) |
|
Landbrug og punktkilder |
63 |
4,64 (2,16) |
10,7 (6,92) |
|
Landbrug uden punktkilder |
108 |
5,69 (2,61) |
9,17 (4,98) |

Koncentrationen af total kvælstof i vandløb i 2003. Vandføringsvægtede årsmiddelværdier. Data i tabelform | Data i GIS | Flere data
Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstof end fx de sydsjællandske vandløb. I Vestjylland siver en stor del af regnvandet lang vej gennem regionale grundvandsmagasiner, før det når frem til vandløb. Under denne transport passerer meget af vandet iltfrie zoner i jorden, hvor nitrat bliver omsat ved biologisk eller kemisk denitrifikation. I østdanske vandløb vil en stor del af nedbøren med sit kvælstofindhold strømme gennem øvre grundvandsmagasiner eller dræn uden at skulle passere iltfrie zoner i grundvandet. Derfor bliver der ikke fjernet så meget nitrat ved denitrifikation i denne region, og vandløbene har derfor høje kvælstofkoncentrationer.