Samlet blev der i 2003 tilført 47.900 tons kvælstof, 1.580 tons fosfor og 24.300 tons BOD5. Tilførslen af næringssalte via vandløb og direkte spildevandsudledninger til de marine kystafsnit opsplittet på kilderne, fremgår af tabellen. For alle 3 stoffer gælder, at tilførslen var væsentligt mindre end i 2002.
De diffuse kilder (dvs. afstrømningen fra åbent land og spredt bebyggelse) udgjorde i 2003 87 % af den samlede kvælstoftilførsel med ferskvand til marine kystafsnit. For fosfor har andelen været 54 % og for BOD5 48 %. Andelen af diffuse kilder er mindst i de tættest befolkede områder, hvor punktkilderne er størst. For BOD5 sker der en stor omsætning under transport i vandløb og søer, og derfor er kildeopsplitningen og dermed opgørelsen af den diffuse belastning meget usikker. De diffuse kilder vil være relativt størst i år med en stor ferskvandsafstrømning.
Tilførslen af kvælstof, fosfor og BOD5 via vandløb og direkte udledninger til marine kystafsnit i 2003 (afrundede tal).
|
Kvælstof |
Fosfor |
BOD5 |
|
|
t |
t |
t |
|
|
Baggrundsbidrag |
5.400 |
240 |
5.600 |
|
Dyrkningsbidrag |
40.100 |
440 |
2.300 |
|
Spredt bebyggelse |
900 |
220 |
3.700 |
|
Punktkilder til ferskvand |
3.400 |
380 |
5.500 |
|
Tilbageholdelse i ferskvand |
-4.800 |
-50 |
- |
|
Afstrømning til havet via vandløb |
45.000 |
1.230 |
17.100 |
|
Spildevand direkte til havet |
2.600 |
320 |
5.700 |
|
Havdambrug |
300 |
30 |
1.500 |
|
Total til havet |
47.900 |
1.580 |
24.300 |
Punktkilder til ferskvand udgjorde i 2003 7 % af den samlede kvælstoftilførsel, og de tilsvarende tal var 24 % for fosfor og 23 % for BOD5. Tabet af kvælstof fra oplandet (tilførsel via vandløb delt med oplandsarealet) var for Danmark som helhed på ca. 10 kg pr. ha.
Den diffuse tilførsel af kvælstof målt pr. areal har været størst til Limfjorden og Mariager Fjord. Der har været relativt lave tilførsler til dele af Nordsøen, Sjælland, dele af det østlige Jylland og Fyn.

Diffus tilførsel af kvælstof (A) og fosfor (B) til ferskvand i 2003. Flere data (udtræksinterface)
Den diffuse tilførsel af fosfor er størst i Vendsyssel, og i det øvrige Danmark svarer mønstret i nogen grad til det for kvælstof.
Variationerne i stoftilførslerne over året afveg meget fra normalt. I de 4 første og de 4 sidste måneder af året var tilførslerne kun omkring halvdelen af det normale, hvorimod de i sommerperioden var nær det normale niveau.

Månedstilførsel af kvælstof (N) og fosfor (P) via vandløb og direkte spildevandsudledninger i 2003, sammenlignet med midlerne for perioden 1993 – 2003.