Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

To gange sælpest

I april 1988 udbrød sældøden eller den såkaldte sælpest som en epidemi blandt sæler i danske farvande. Det første dødsfald blev registreret den 12. april 1988 på Anholt hvorefter sygdommen spredte sig til alle områder med spættet sæl i Europa. Man kender til epidemier med massedødsfald blandt sæler og hvaler forårsaget af en lignende virus fra andre områder af verden.

Baseret på efterfølgende bestandsoptællinger fandt man ud af at epidemien havde dræbt 60 procent af de spættede sæler i Danmark og i vores nabolande i den hidtil største massedød blandt sæler nogensinde. I alt døde næsten 18.000 sæler i Nordeuropa, hvoraf der blev fundet 3.489 døde sæler i Danmark. Årsagen var ikke sult og pladsmangel, men derimod en infektion med en virus, som minder om menneskets mæslingevirus. Det kan dog ikke afvises, at forurening kan have haft en negativ effekt på sælernes immunforsvar og dermed epidemiens voldsomme omfang.

I 1988 blev risikoen for en ny epidemi med det samme virus anset for ret lille, da de overlevende sæler havde udviklet antistoffer mod sygdommen, som burde holde resten af livet.

I slutningen af april 2002, nøjagtig 14 år efter det første tilfælde, ramte sælpesten igen de danske spættede sæler. Den første døde sæl blev fundet den 7. maj 2002, igen på Anholt, og bredte sig hurtigt til andre sællokaliteter i Kattegat, Skagerrak og Østersøen. Næsten samtidig blev de spættede sæler ramt af sygdommen i Holland hvorfra den spredte sig til resten af Vadehavet og England. Dette tyder på at sygdommen er opstået to steder samtidigt uafhængig af hinanden. Det eneste disse to lokaliteter har til fælles er, at der både spættede sæler og gråsæler ligger i samme flok. Kun meget få gråsæler er døde af sygdommen men kan muligvis fungere som bærer af viruset. Gråsæler er bl.a. kendt for at foretage vandringer over flere hundrede kilometer hvorimod spættede sæler er meget stationære. Samtidig med at epidemien breder sig til nye områder, aftager den på de lokaliteter hvor den startede. Der bliver ikke længere rapporteret om døde sæler i Kattegat, men et mindre antal døde sæler er siden fundet ved Østersølokaliteter i Øresund og omkring Lolland/Falster. Indtil 16. oktober 2002 er der i alt registreret ca. 3.488 døde sæler i Danmark, men der dør stadig sæler i Limfjorden, mens epidemien er ved at være overstået i Vadehavet

Grunden til at sygdommen ramte sælerne så hårdt i 1988 var formentlig, at bestanden af sæler ikke tidligere havde været i kontakt med sygdommen og derfor ikke havde de nødvendige antistoffer mod infektionen. Følgerne kan være blevet forværret af, at den danske sælbestand var vokset kraftigt i de foregående år og derfor lå tættere sammen, når de var på land. Man kan heller ikke udelukke at dyrenes immunforsvar var påvirket og svækket af miljøgifte. Undersøgelser har vist, at alle spættede sæler, der er født efter udbruddet i 1988, ikke har udviklet antistoffer mod sygdommen. Det betyder, at virusset ikke har cirkuleret i bestanden i de sidste 14 år, hvorfor smitten må være kommet ’udefra’.

Man kan heller ikke udelukke at dyrenes immunforsvar var påvirket og

Det forventes at mange flere sæler vil dø af sælpesten i 2002 end der døde i 1988, idet bestanden er vokset væsentlig siden 1988. Før virusen brød ud i 1988 var bestanden på ca. 8.800 spættet sæler i danske farvande, mens den i starten af år 2002 var helt oppe på ca. 12.000 sæler før virussen brød ud.

De døde sæler ligger langs strandene hvor de enten selv er gået på land eller skyllet op. Foto: Oluf Damsgaard, DMU.

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000