(Følgende beskrivelse er udfærdiget af Pipaluk Møller-Lund, Grønlands Naturinstitut)
Dværgbuskhede:
Den frodige tuede dværgbuskhede med stort indslag af mosser i undervege-tationen findes på nordskråninger i indlandet. På svagt sydvendt og fladt terræn mangler mosserne, men begge steder dominerer dværgbuskene: blå-grå pil (Salix glauca), dværgbirk (Betula nana) og mosepost (Ledum palu-stre). I de tørre heder i indlandet kan alperose (Rhododendron lapponicum) forekomme med stor dækning. Ude ved kysten dominerer revling (Empe-trum nigrum) i dværgbuskheden samtidig som mosebølle (Vaccinium uligi-nosum) optræder hyppigt.
Fjeldmark:
Denne type findes typisk i højereliggende områder, med sparsomt plante-dække og sent afsmeltet snedække. I lavlandet findes den på afblæsningsfla-der, d.v.s. der hvor vind m.m. forhindrer de fleste planter i at gro. Typen domineres af mosser og laver, samt spredte urter og græsser, men det samle-de plantedække er meget lavt.
Græsland:
Græsland findes primært i fugtige lavninger eller på svagt skrånende terræn. Typiske arter i indlandet, hvor den største udbredelse findes, er engrap-græs (Poa pratensis), smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), laplands-rørhvene (Calamagrostis lapponica), rank star (Carex bigelowii), krat-rørhvene (Calamagrostis langsdorfii) samt urterne stilk-fladstjerne (Stellaria monantha), fjeld-hønsetarm (Cerastium alpinum), grønlandsk blåklokke (Campanula gieseckiana) og trefliget ranunkel (Ranunculus hyperboreus).
Kær:
Kær forekommer typisk som små arealer langs vandløb, søer og i forsænk-ninger, hvorfor denne vegetationstype er vanskelig at kortlægge. Resultatet i denne kortlægning bliver en type, der også omfatter områder i skygge og generelt fugtige områder. Typens afgrænsning er derfor meget usikker. De dominerende slægter er star (Carex sp), kæruld (Eriophorum sp.) og rørhve-ne (Calamagrostis sp.), mosdækket er oftest stort, og plantedækket er op mod 100 %.
Krat:
Op til to meter høje Salix glauca-krat forekommer fortrinsvis i indlandet på fugtig bund på svagt hældende skråninger. Nærmere kysten findes typen kun i stærkt hældende sydvendte skråninger. Grønlandspost (Ledum groenlandi-cum), revling (Empetrum nigrum)og dværgbirk (Betula nana) indgår i bund-vegetationen sammen med en del urter. I indlandet forekommer en mere tør udformning med dominans af græs i undervegetationen.
Lavholdig dværgbuskhede:
I indlandet er dværgbirk (Betula nana) den dominerende dværgbusk, mens mosebølle(Vaccinium uliginosum) og revling (Empetrum nigrum) dominerer længere ude, sidstnævnte dominerer fuldstændig hederne nærmest kysten. Buskene er sjældent over ½ meter høje, oftest krybende, og heden er typisk at finde på svagt skrånende terræn eller terrasser, hvor dræneringen er god. Tidligt udsmeltede snelejer med dominans af dværgpil (Salix herbacea) er også at finde indenfor denne type. Lavdækningen i heden varierer meget, i indlandet findes næsten ingen makrolaver, mens områder nærmere kysten kan have veludviklede makrolaver, som vokser som øer i dværgbuskheden. Disse laver er f.eks. fliget kruslav (Cetrariella delisei), snebægerlav (Clado-nia stricta), stjerne-rensdyrlav (Cladonia stellaris), (Cladonia stygia), takket bægerlav (Cladonia crispata), sne-kruslav (Flavocetraria nivalis), islandslav (Cetraria islandica), fjeldkorallav (Stereocaulon alpinum), rank korallav(St. paschale) og mild rensdyrlav (Cladonia mitis)
Steppe:
Denne type er mest udbredt i indlandet på sydvendte skrænter. Græsser og spredte urter dominerer, f.eks. er arter som steppe-star (Carex supina), pur-pur-rørhvene (Calamagrostis purpurascens), fjeld-hvene (Agrostis merten-sii) og klippepotentil (Potentilla hookeriana) almindelige. Enkelte steder inderst i landet findes på kalkrig grund stepper domineret af børste-kobresie (Kobresia myosuroides). Steppen grænser ofte op til tørre dværgbuskheder eller krat, hvorfor der kan findes spredte buske i steppen. Det samlede plan-tedække er lavt og mos- og lavdække mangler helt.
Forside Indhold Formål Data Software Links Copyright
Copyright by Miljø og
Energiministeriet, 2000