|
|
|
Skjern Å Naturprojektet
Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.
Delprojekt 10
Fisk.
Delprojektet består af to underdelprojekter:
10.1 Diverse fisk
10.2 Lampretter
Notat: Opgangsundersøgelser af laks - 2002
10.1 Diverse fisk
Opgang og fangster 2000
Af biolog Heine Glüsing, Ringkøbing Amt
Som i tidligere år, udførte Ringkjøbing Amt i efteråret 2000 en undersøgelse af havørred- og
lakseopgangen til Skjern Å systemet. Undersøgelsen viste, at laksebestanden i efteråret 2000 var
på niveau med året før, nemlig ca. 1100 gydefisk.
Det kan forsigtigt anslås, at lige godt halvdelen af disse stammer fra udsætninger. Tilsvarende er
lidt under 50 % af gydelaksene af vild herkomst. Havørredbestanden kunne ikke beregnes, da ingen
mærkede fisk blev genfanget.
De registrerede lystfiskerfangster udgør en forholdsvis konstant andel af den samlede opgang af
laks. Beregningerne viser, at lystfiskerne hvert år fanger mellem 10% og 22% af den årlige lakseopgang.
Denne viden bruges bl.a. til at beregne opgangen de år, hvor der ikke er gennemført fangst-genfangst
undersøgelser på laksebestanden.
Pressemeddelelse fra juli 2002:
Et rekortstort antal laksesmolt trak i foråret 2002 ud af Skjern Å. Det tyder på, at laksebe-standen i
åen fortsat vil være i fremgang, som den har været det siden 1994. Laksesmolt er ca. 2 år gamle laks
på vej til opvækstområderne i havet.
Undersøgelser, der er foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser viser, at godt 41.000 laksesmolt trak
fra Skjern Å ud i Ringkøbing Fjord i foråret 2002. Ved en identisk under-søgelse i år 2000 trak kun
knap 5.800 smolt ud. Resultatet indikerer, at bestanden af laks i Skjern Å vil stige i de kommende år.
Undersøgelserne af laksesmoltens vandring er et led i det samarbejde, der er mellem Ringkjøbing Amt,
Fiskeridirektoratet, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Natur-styrelsen om indsatsen for
laksebestanden i Skjern Å. Samarbejdet startede i 1998 for at vurdere effekten af reguleringer i
fiskeriet i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.
Det er Fiskeridirektoratet, der har formandskabet i samarbejdet, mens Ringkjøbing Amt fungerer som
sekretariat. Samarbejdet sætter fokus på bestandene af laksefisk, på indhol-det og effekten af de
reguleringer, der er gennemført, påtilsyn med, at de nye fiskeriregler overholdes, og på effekterne
af Skjern Å Naturgenopretningsprojektet.
Ringkjøbing Amt spiller en vigtig rolle i samarbejdet om at bevare og styrke bestanden af laks i
Skjern Å. Amtet har i de seneste 10 år fulgt laksebestanden med årlige undersøgel-ser af opgangen
til åen. Og forud for gennemførelsen af Skjern Å naturprojektet tog amtet initiativ til et samarbejde
med flere myndigheder om indsatsen for at bevare laksen. Re-sultatet blev bl.a. de reguleringer, der
er gennemført af fiskeriet i fjordene, og det samar-bejde, der er nu med de ovennævnte parter.
Ud over de offentlige instanser har også Skjern Å Sammenslutningen bidraget væsentligt til bevarelsen
af Skjern Å laksen gennem et stort opdræts- og udsætningsarbejde. Sam-menslutningens el-fiskeri efter
moderfisk til opdrætsarbejdet indgår desuden i samarbej-dets undersøgelsesprogram.
Af hensyn til åens laksebestand blev den nye Skjern Å ført syd om Hestholm Sø, Det betyder, at den
nye å kun ved høje vandføringer løber gennem søen og forhåbentlig bli-ver færre laksesmolt dermed
spist af søens gedder. Om denne del af projektet er lykke-des efter hensigten, blev også belyst ved
forårets undersøgelser. Resultaterne fra denne del af undersøgelserne behandles i øjeblikket af
Danmarks Fiskeriundersøgelser, og de forventes at foreligge til efteråret.
Yderligere oplysninger kan fås hos biolog Heine Glüsing, Teknik og Miljø, Ringkjøbing Amt, tlf.
96 75 38 26, og forsker Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, tlf. 89 21 31 46
Til toppen af siden.
10.2 Lampretter
Lampretundersøgelser i Skjern Å 2000
Af Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
I Danmark er flod- og havlampret optaget i Gulliste-97 (i.e. opmærksomhedskrævende), men der
foreligger p.t. ikke nogen samlet oversigt over lampretternes udbredelse i Danmark.. Skjern Å er et af
de steder, hvor begge arter lever, og vandløbet er udlagt af EU som særligt beskyttelsesværdigt
naturområde. På den baggrund skal status og udviklingstendenser for lampretterne undersøges i
forbindelse med restaureringen af Skjern Å.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet og fordelingen af lampretter i Skjern Å før (2000)
og umiddelbart efter restaureringen (2003). Det sker for at kunne vurdere effekten af Skjern Ås
genslyngning på lampretterne.
I 2000 blev der lavet undersøgelser for at finde en egnet metode til indsamling af lampretlarver,
og for at beskrive lampretternes generelle udbredelse og habitatpræferencer. Der lavet tre
delundersøgelser: 1) afprøvning af fangstmetoder, 2) en screening af larvernes udbredelse i Skjern
Å-systemet og 3) en bestemmelse af larvernes substratpræferencer.
Undersøgelserne er detaljeret beskrevet i rapporten
"Skjern Å’s lampretter".
Fangstmetode
Til fangst af lampretlarver blev der anvendt bundhenter (kajakrør) og elektrofiskeri. Der blev i alt
fanget omkring 300 lampretter.
De kvantitative fangstmetoder gav ikke sammenlignelige resultater, idet kajakrørene fangede mindre
larver og resulterede i tæthedsestimater der var omkring 6 gange højere end beregnet ud fra
elektrofiskeriet.
Den gennemførte metodesammenligning viste fordele og ulemper ved både elektrofiskeri og
kajakrørs-indsamling. Elektrofiskeri er den hurtigste fangstmetode, men er ikke velegnet til at
fange et repræsentativt udsnit af de forskellige larvestørrelser, da de mindste larver ofte undgår
at blive fanget. De små larver fanges ikke, muligvis fordi de ikke tiltrækkes til elektroden i
tilstrækkeligt omfang. Dermed er elektrofiskeri heller ikke velegnet til at give et reelt billede
af den samlede larvetæthed.
Fordelen ved kajakrørsmetoden frem for elektrofiskeri er, at der formentlig fås et mere korrekt
udtryk for det samlede antal af larver, da selv de mindste larver fanges. Ulempen er at kajakrør
er omstændelige at arbejde med, og der fanges forholdsvis få larver pr. tidsenhed. Det høje antal
prøver, som er nødvendigt, gør metoden temmelig tidskrævende. Kajakrør bortselekterer de største
larver, da der er stor risiko for at hugget disse over. Til gengæld kan kajakrør anvendes imellem
vegetation og på dybder hvor elfiskeri ikke er muligt.
Konklusionen er, at kajakrør er mere egnet end elfiskeri til at estimere tæthed af lampretlarver i
Skjern Å’s hovedløb.
Udbredelse
De største tætheder af lampretlarver fandtes i den nedre del af Skjern Å systemet. Dette på trods af,
at den regulerede del af åen ikke var egnet som gydehabitat, da der meget få steder fandtes substrater
med kornstørrelser over 0,5 cm. Lampretternes gydepladser i hovedløbet er formodentlig beliggende
længere opstrøms eller i de mindre tilløb, hvorfra larverne kan kolonisere de nedstrøms liggende
vandløbsstrækninger.
Substratpræference
Ved undersøgelsen blev der kun fundet lampretlarver på substrattyperne fint sand, sand og slam. Dette
forhold er formentlig en afspejling af lampretlarvernes fødevalg, idet lampretlarverne som
detritusædere er afhængige af aflejring af organisk materiale. Det organiske materiale aflejres
sammen med finkornet substrat, og det er derfor naturligt at lampretlarverne hovedsageligt er at
finde hér.
Til toppen af siden.
Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).
|
