Forside In English   
 
Forside
Baggrund
for projektet
Tidligere
undersøgelser
Undersøgelses
programmet
Resultater
Litteratur,
emne opdelt
Litteratur,
alfabetisk opdelt
Links

Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 3

Stoftilbageholdelse i Hestholm Sø.



Hestholm søs bundniveau

Delprojektet overvåger bl.a. Hestholm søs bundniveau vha. GPS-udstyr og pejlinger langs otte tracéer i søen. Dette giver oplysninger om eventuel deposition af sediment i søen, og om eventuel erosion med dannelse af strømrender i søen.

Hestholm sø blev opmålt første gang inden der blev lukket vand ind i det nye å-leje i oktober 2000 før vandet var ledt ind i Hestholm sø. Anden opmåling foregik den 30/4 2001 hvor vandet var ledt ind i søen.

Opmålingerne blev foretaget ved hjælp af GPS-udstyr, der kører med en nøjagtighed inden for 1 cm. Den første opmåling kunne foretages til fods, mens den anden blev foretaget fra en kano, der henholdsvis blev padlet og slæbt gennem diverse “sump”.

Ved den første måling, før der kom vand på området, kunne de afsatte punkter ses. Derved kunne terrænet måles tæt, hvor det ændrede sig, og man kunne samtidig undgå uregelmæssige huller eller tuer.

Ved den anden måling, hvor der mange steder var vanddybder på op til en meter, var det kun muligt at sætte punkterne i traceerne uden hensyntagen til de uregelmæssige punkter, der nu måtte være.

Der var enkelte forskelle mellem 1. og 2. måling indenfor et interval fra ca. 0-30 cm, men generelt blev det vurderet, at der ikke er sket nogen større sedimentation på søbunden.


Dato for sidste opdatering 2002-08-13 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links