Forside In English   


 
Forside
Baggrund
for projektet
Tidligere
undersøgelser
Undersøgelses
programmet
Resultater
Litteratur,
emne opdelt
Litteratur,
alfabetisk opdelt
Links

Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 6

Vandløbsvegetation.

Delprojektet består af en genrel vegetationsundersøgelse samt specielle undersøgelser over Flodklaseskærm og Vandranke:

6.1 Generel undersøgelse

6.2 Flodklaseskærm

6.3 Vandranke




6.1 Generel undersøgelse

Nedenstående tabel 6.1 er en oversigt over de plantearter, der ble v fundet ved undersøgelsen af vandløbsplanter i Skjern å systemet i september 2000 umiddelbart før åbningen af det nye åløb.

Tabellens informationer er et resultat af ekstensive undersøgelser via gennemsejlinger af Skjern å systemet og en intensiv undersøgelse af plantedækningsgrader og fysiske forhold på 4 strækninger i Skjern å’s hovedløb (se projektbeskrivelse 6)

På strækningen nedstrøms landevejsbroen til udløbet fandt vi 24 arter. På strækningen opstrøms landevejsbroen til Borris fandt vi 29 arter. Til sammenligning fandt vi 34 arter på en strækning umiddelbart opstrøms projektområdet, hvor Skjern å ikke er blevet udrettet.

I Søndre Parallelkanal fandt vi 24 arter på strækningen mellem landevej 11 og Ganer Å, deriblandt store forekomster af den sjældne Vandranke.

Undersøgelsen forventes i år 2001 suppleret med ekstensive undersøgelser af Søndre parallelkanal øst for landevej 11 og den nedre del af Omme å inden for projektområdet.

Tabel 6.1. Plantearter fundet i Skjern Å systemet september 2000.


  Skjern Å hovedløb Søndre Parallelkanal
Dansk navn Latinsk navn Fra landevej 11 nedstrøms til udløb (reguleret) Fra landevej 11 opstrøms til Borris (reguleret) Opstrøms projekt-området


(ureguleret)
Fra landevej 11 til Gamer Å

(reguleret)
Fra Gamer Å til pumpe-station

(reguleret)
Vejbred-Skeblad Alisma plantago-aquatica         X
Vand-ranunkel Batrachium sp. X X X X  
Smalbladet mærke Berula erecta X X X X X
Brudelys Butomus umbellatus X        
Vandstjerne Callitriche sp. X X X X X
Star Carex sp.       X  
Gifttyde Cicuta virosa X        
Alm. Vandpest Elodea canadensis X X X X X
Alm. Mjødurt Filipendula ulmaria   X X X  
Alm. Kildemos Frontinalis antipyretica X   X    
Manna Sødgræs Glyceria
fluitans
X X X    
Høj Sødgræs Glyceria
maxima
X X X X X
Vandspir (Hestehale) Hippuris vulgaris     X    
Gul iris Iris pseudacorus X X X X X
Glanskapslet siv Juncus articulatus     X    
Lysesiv Juncus
effusus
    X    
Liden
Andemad
Lemna minor X X X X X
Vandranke Luronium natans       X  
Vand-Mynte Mentha aquatica   X X    
Sump Forglemmigej Myosotis laxa   X X X X
Hår Tusindblad Myriophyllum alterniflorum   X   X  
Gul Åkande Nymphaea lutea X X X X  
Flod-klaseskærm Oenanthe fluviatilis X X X    
Bidende Pileurt Persicaria hydropiper     X    
Rørgræs Phalaris arundinacea X X X X X
Tagrør Phragmites australis X X   X X
Rapgræs Poa sp.     X    
Hjertebladet Vandaks Potamogeton perfoliatus X X   X  
Svømmende Vandaks Potamogeton natans X X X X  
Langbladet Vandaks Potamogeton praelongus X X X X  
Lav Ranunkel Ranunculus repens     X    
Vandpeberrod Rorippa amphibia     X    
Brøndkarse Rorippa sp.   X X    
Vand-Skræppe Rumex hydro-
lapathum
  X X    
Alm. Pilblad Sagittaria sagittifolia X X X    
Sø-Kogleaks Schoeno-
plectus lacustris
X X X    
Bredbladet Mærke Sium latifolium X X      
Bittersød Natskygge Solanum dulcamara   X X    
Enkel Pindsvineknop Sparganium erectum X X X X X
Smalbladet Dunhammer Typha angustifolia       X X
Bredbladet Dunhammer Typha latifolia X X X X X
Tykbladet Ærenpris Veronica beccabunga     X   X
Trådalger     X X X X



Til toppen af siden.









6.2 Flodklaseskærm

Overvågning af Flodklaseskærm

(Oenanthe fluviatilis)

Af Jakob Bisgaard, Ringkjøbing Amt, november 2000


Indledning

Formålet med delprojekt 6 er at undersøge vegetationsudviklingen efter naturgenopretningen i den nedre del af Skjern Å, herunder hvorledes naturgenopretningen påvirker udbredelsen af Vandranke og Flodklaseskærm.

Udbredelsen af Flodklaseskærm før og efter naturgenopretningen undersøges i henholdsvis 2000 og 2003. Flodklaseskærm er i Rødliste 97 betegnet som sjælden ®. Planten forekommer i Danmark kun i Vestjylland, hvor den ud over Skjern Å også er registreret i bl. a. Storåen.


Metode

Flodklaseskærm blev registreret ved sejlads langs begge bredder inden for projektområdet mellem Borris Krog Bro og Skjern Å udløb. Registreringen blev foretaget i august, 2000 ved observation af luftblade og skærme. I enkelttilfælde blev også forekomst af undervandsblade registreret. Observationerne blev samtidig registreret på DGPS med +/- 1m’s nøjagtighed. Ved forekomst af flere individer inden for en given strækning blev start og slutkoordinat registreret. Ved få eller enkelt observationer inden for et lille område blev kun en koordinat registreret. Samtidig med registrering af koordinater blev antallet af synlige skærme optalt.

Registreringen mellem Kodbøl styrtet og Borris Krog Bro blev foretaget den 15. august 2000.

Registreringen mellem Kodbøl styrtet og hovedvejsbroen blev foretaget den 22. august 2000.

Registreringen mellem hovedvejsbroen og udløbet blev foretaget den 30. august 2000.


Resultater

Udbredelsen og antallet af skærme fremgår af vedlagte kortbilag 1. Gul markering angiver registrering på nordsiden af åløbet, rød markering angiver registrering på sydsiden af åløbet.

Flodklaseskærm må på undersøgelsestidspunktet beskrives som almindeligt forekommende. Flest skærme forekom på en 2 km strækning nedstrøms Omme å’s udløb og på en strækning fra 1,5 km nedstrøms Gjaldbæk Bro til 1,5 km optrøms Gjaldbæk Bro.

Der blev i alt registreret 543 skærme eller undervandsblade af Flodklaseskærm. Kun i få tilfælde blev undervandsblade observeret alene. Der blev registreret 435 Flodklaseskærm ved nordsiden og 118 Flodklaseskærm ved sydsiden.

I henhold til Regulativ for Skjern Å /1/ udgør den undesøgte strækning 20,6 km, hvilket giver en gennemsnitlig forekomst på 26,4 Flodklaseskærm/km i alt, eller 21,1 Flodklaseskærm /km (nordsiden) og 5,2 Flodklaseskærm/km (sydsiden).


Diskussion

Der er ikke kendskab til tidligere undersøgelser af Flodklaseskærms forekomst og udbredelse langs den her undersøgte strækning.

Den valgte metode må anses for tilstrækkelig til registrering af luftblade og skærme af Flodklaseskærm. Metoden er dog næppe tilstrækkelig til registrering af undervandsblade uden skærm/luftblade. Ved de lokaliteter, hvor det var muligt at sejle meget tæt på bredden, blev der dog kun observeret meget få Flodklaseskærm med undervandsblade alene.

Tidspunktet for undersøgelsen må anses for velegnet. En del skærme var i blomst da undersøgelsen blev påbegyndt. Sidst i perioden var en del skærme så småt begyndt at visne.


Litteratur

Ringkjøbing Amt, 1992. Regulativ for Skjern Å.

Skov- og Naturstyrelsen 1997. Rødliste 97. Særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark.



Til toppen af siden.







6.3 Vandranke

Overvågning af vandranke

(Luronium natans (L.) Rafin)

Ringkjøbing Amt, november 2000
Heine Glüsing


Forord

For at undersøge hvorledes gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt påvirker udbredelsen af Vandranke (Luronium natans (L.) Rafin) indenfor projektområdet, har Ringkjøbing Amt i september 2000 kortlagt udbredelsen før genopretningen påbegyndes. Undersøgelsen vil blive fulgt op af en tilsvarende i 2003.


Omfang og Metode

Vandrankes forekomst er undersøgt i Sydlige Parallelkanal fra bro syd for Lundenæs Voldsted og til udløbet i Ringkøbing Fjord. Herudover er i alt 21 vandhuller og afsnørede ålejer blevet undersøgt. Til grund for udpegningen af disse er anvendt tidligere undersøgelser af vandranke /1, 2/.


Vandrankes forekomst blev registreret fra båd i Sydlige Parallelkanal d. 5. september 2000 samt til fods/fra land i diverse vandhuller og afsnørede ålejer d. 19. og 20. september 2000.

I forbindelse med undersøgelserne i Sydlige Parallelkanal blev der, i det omfang det var muligt, sejlet langs bredden i en afstand af 1 - 3 meter. Sydlige Parallelkanal blev gennemsejlet i både opstrøms og nedstrøms retning, således at begge sider af vandløbet blev undersøgt.

Til stedfæstelse af vandranke-observationerne blev anvendt en DGPS-navigator med en nøjagtighed på ± 3 m. Hyppigheden af vandranke på de registrerede lokaliteter blev bedømt efter nedenstående skala.

Tabel 1: Hyppighedsskala anvendt for vandranke


Hyppighed Beskrivelse
1 < 0,25 m2 bevoksning (enkeltindivider)
2 0,25 – 0,5 m2 bevoksning>
3 0,50 – 1,0 m2bevoksning
4 1,00 – 3,0 m2 bevoksning
5 3 – 5 m2 bevoksning
6 > 5 m2 bevoksning



Resultater

De undersøgte vandhuller og afsnørede ålejer fremgår af bilag 1. De nøjagtige fundsteder samt de fundne hyppigheder i Sydlige Parallelkanal fremgår af bilag 2 og 3.

Vandranke blev udelukkende fundet i Sydlige Parallelkanal på strækningen mellem bro syd for Lundenæs Voldsted og til ca. 600 m ovenfor hvor Tarm Bybæk løber til Sydlige Parallelkanal (figur 1). På denne strækning var vandranke almindeligt forekommende.


Figur

Figur 1: Registrerede fundsteder for vandranke (røde cirkler). For detaljerede hyppighedsregistreringer henvises der til bilag 2, tabel 3.


Diskussion og konklusion

Ca. 12,2 km af Sydlige Parallelkanal samt 21 vandhuller og afsnørede ålejer er blevet undersøgt for forekomst af vandranke. I alt er vandranke konstateret på 106 lokaliteter, alle beliggende i Sydlige Parallelkanal mellem bro syd for Lundenæs Voldsted og Tarm Bybæk. Der blev således ikke fundet vandranke i nogen af de 21 vandhuller og afsnørede ålejer.

Undersøgelsen i Sydlige Parallelkanal fandt sted kort tid efter grødeskæring, hvilket dog ikke vurderes at have haft nævneværdig indflydelse på registreringen, idet vandet i Sydlige Parallelkanal var klart nok til også at genkende eventuelle nedskårne vandranke-individer under vandet.

Derimod vurderes det at have haft betydning, at anlægsarbejdet i forbindelse med Skjern Å Naturprojekt flere steder var så fremskredet, at nye bredder var blevet anlagt i Sydlige Parallelkanal, ligesom vandløbet var blevet gravet bredere flere steder. Dette var særligt udtalt på strækningen fra nedstrøms Tarm Kær til Bøel Enge samt nedstrøms Pumpestation Nord.

Nedstrøms Bøel Enge var der ikke skåret grøde, hvorfor sejlads og registrering måtte foregå i/fra strømrenden, der som det eneste sted var sejlbart. Enkelte vandranke-bevoksninger kan som en følge heraf være blevet overset. Problemet vurderes dog at være af et begrænset omfang.

Ud over de i nærværende undersøgelse nævnte fundsteder er vandranke tidligere fundet som flydende rosetter eller flydeblade over det meste af strækningen mellem Tarm Bybæk og Pumpestation Nord /1/. Fastsiddende bevoksninger er ligeledes fundet enkelte steder på denne strækning. Samme undersøgelse fandt også vandranke i Albæk Mose (benævnt lokalitet 12 i bilag 1). En undersøgelse i 1998 samme sted kunne dog ikke længere påvise tilstedeværelsen af vandranke /2/.

Da nærværende undersøgelse er foretaget for at belyse en "før-situation" i forhold til gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt, er egentlige vurderinger og overvejelser over de fundne resultater udover de ovenstående ikke forsøgt, da de først bør udføres, når en "efter-situation" er blevet undersøgt, og resultater herfra foreligger.


Litteratur

/1/: Magård, E. (1993): Vandrankeregistrering. Rapport fra Ringkjøbing Amtskommune.

/2/: Wind, P., Stoltze, M., Fog, K., Guldager, D., Christiansen, L.B. & Rybacki, M. (1999): Overvågning af rødlistede arter 1998. Danmark. – Naturovervågning, Danmarks Miljøundersøgelser. 125 s.– Arbejdsrapport fra DMU nr. 110.



Vandranke - Bilag 1

Vandhuller undersøgt for forekomst af vandranke. Vandhuller er vist med rød. Numre henviser til nedenstående tabel.

Tabel 2: Vandrankeforekomster i vandhuller og afsnørede ålejer.


Vandhul nr. Vandrankeforekomst Bemærkninger
1 Ingen vandranke  
2 Ingen vandranke  
3 Ingen vandranke Meget lille vandhul – 10 x 10 m
4 Ingen vandranke Maks. 5 – 10 m bred. Næsten ufremkommeligt pga. krat.
5 Ingen vandranke  
6 Ingen vandranke  
7 Ingen vandranke  
8 Ingen vandranke Megen frøbid.
9 Ingen vandranke  
10 - Ej undersøgt. Utilgængeligt pga. krat og mose (hængesæk). Tilsyneladende er vandhullet helt tilgroet.
11 Ingen vandranke 100 % dækket af høj søgræs.
12 Ingen vandranke Megen frøbid og vandaks.
13 Ingen vandranke  
14 Ingen vandranke Ej undersøgt. Vejen frem til vandhullet eksisterer ikke længere.
15 Sandsynligvis ingen vandranke 100 % dækket med tagrør. Ufremkommeligt pga. krat.
16 Ingen vandranke  
17 Ingen vandranke  
18 - Intet vandhul – i stedet en del af nyt hovedløb.
19 - Intet vandhul.
20 - Udtørret.
21 Ingen vandranke  



Vandranke - Bilag 2

Figur

Figur 2: Kortudsnit.

De efterfølgende sider viser først de registrerede fundsteder angivet med røde signaturer og identifikationen VV# og VH# (bilag 2). Identifikationen er en forkortelse af hhv. Vandranke/Venstre bred/Løbenummer og Vandranke/Højre bred/Løbenummer. De næste to sider viser de registrerede hyppigheder på fundstederne (bilag 2b). Bemærkninger til fundstederne fremgår af nedenstående tabel 3. Med mindre andet er nævnt, er der tale om fastvoksende forekomster af vandranke.

Tabel 3: Bemærkninger til fundstederne.


Id Hyppighed Bemærkninger   Id Hyppighed Bemærkninger
VV1 -     VH1 1  
VV2 -     VH2 6  
VV3 -     VH3 5  
VV4 -     VH4 2  
VV5 -     VH5 1  
VV6 -     VH6 1  
VV7 -     VH7 1  
VV8 -     VH8 1  
VV9 -     VH9 1  
VV10 3 Løst   VH10 1  
VV11 1     VH11 2  
VV12 1 Løst   VH12 1  
VV13 1     VH13 3  
VV14 1     VH14 3  
VV15 1     VH15 6  
VV16 2     VH16 1  
VV17 2     VH17 6 Fast over ca. 10 m
VV18 2     VH18 1  
VV19 3     VH19 4  
VV20 4 Over ca. 15 m   VH20 1  
VV21 2     VH21 1  
VV22 4 Løst   VH22 1  
VV23 1     VH23 1  
VV24 3 Løst   VH24 1  
VV25 1     VH25 1  
VV26 2     VH26 1  
VV27 2     VH27 1  
VV28 4     VH28 -  
VV29 1     VH29 -  
VV30 1 Løst   VH30 -  
VV31 1     VH31 -  
VV32 1     VH32 -  
VV33 3     VH33 -  
VV34 3     VH34 -  
VV35 2     VH35 3  
VV36 3     VH36 2  
VV37 1     VH37 1  
VV38 3     VH38 1  
VV39 2     VH39 1  
VV40 3     VH40 1  
VV41 3     VH41 1  
VV42 3     VH42 1  
VV43 1     VH43 3  
VV44 1     VH44 2  
VV45 1     VH45 3  
VV46 4     VH46 1  
VV47 3     VH47 1  
VV48 2     VH48 4 Fordelt langs bredden
VV49 2     VH49 1  
VV50 3     VH50 3  
VV51 2     VH51 3  
        VH52 3  
        VH53 4 Fordelt langs bredden
        VH54 3  
        VH55 2  
        VH56    



Til toppen af siden.


Dato for sidste opdatering 2002-08-13 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links