|
|
|
Skjern Å Naturprojektet
Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.
Delprojekt 8
Vandløbsinvertebrater.
Delprojektet er opdelt i tre delelementer:
- en kvantitativ undersøgelse af invertebratfaunaen
- en kvalitativ undersøgelse af invertebratfaunaen
- en undersøgelse af udbredelsen af Grøn Kølleguldsmed
Vandløbsinvertebrater - Kvantitativ undersøgelse
Vandløbsinvertebrater - ekstensivt program
Af Heine Glüsing, Ringkjøbing Amt, marts 2001
1. Forord
For at sikre, at der opbygges en "baseline" for alle de væsentlige biologiske komponenter før Skjern Å
Naturprojekt gennemføres, har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU), Skov- og Naturstyrelsen (SNS) og Ringkjøbing Amt (RA) igangsat et større
overvågningsprogram. Nærværende notat beskriver resultaterne fra det ekstensive program i relation
til vandløbsinvertebraterne. Undersøgelsen vil blive fulgt op af en tilsvarende i 2003.
2. Omfang og Metode
Ringkjøbing Amt og DMU har i oktober og november 2000 udtaget faunaprøver på 12 lokaliteter i Skjern Å,
Sydlige Parallelkanal, Omme Å og Vorgod Å. Lokaliteterne fremgår af tabel 1.
Prøverne blev indsamlet efter DVFI-vejledningen /1/, dog var man pga. for stor vanddybde på visse
stationer nødt til at begrænse indsamlingen til kun at foregå fra bredden og ud til den dybde, hvortil
der kunne bundes.
3. Resultater
Der blev fundet følgende faunaklasser samt positive og negative diversitetsgrupper i de udtagne prøver:
| Vandløb |
Faunaklasse |
Antal positive diversitets grupper |
Antal negative diversitets grupper |
| Skjern Å v. Lønborg Bro |
7 |
15 |
4 |
| Skjern Å ved Hedeby Bro |
7 |
13 |
2 |
| Skjern Å ved Jernbanebro |
7 |
12 |
1 |
| Skjern Å nedstrøms Omme Å |
7 |
17 |
3 |
| Skjern Å ved Albæk Bro |
7 |
20 |
5 |
| Skjern Å ved Kodbølstyrtet |
7 |
16 |
3 |
| Skjern Å ved Ahlergårde |
7 |
17 |
0 |
| Skjern Å ved Skarrild |
7 |
17 |
2 |
| Omme Å ved Sønderskov Bro |
7 |
13 |
3 |
| Omme Å ved Skydeterræn |
7 |
14 |
1 |
| Vorgod Å |
7 |
13 |
2 |
| Sydlige Parallelkanal |
4 |
8 |
5 |
Der blev i faunaprøverne fundet en række arter, der figurerer på Rødliste 1997:
Døgnfluer
- Baetis calcaratus (Sårbar, national ansvarsart) (fundet på 4 stationer i Skjern Å)
- Brachycercus harisella (Sjælden) (fundet på 1 station i Skjern Å)
- Heptagenia flava (Sjælden) (fundet på 1 station i Skjern Å)
Slørvinger
- Isoptena serricornis (Sårbar, national ansvarsart) (fundet på 1 station i Omme Å)
- Perlodes microcephala (Sjælden) (fundet på 7 stationer i Skjern Å, 1 I Omme Å, 1 i Vorgod Å)
Guldsmede
- Ophiogomphus ceciliae (Sjælden) (fundet på 4 stationer i Skjern Å)
Vårfluer
- Ithytrichia lamellaris(Sjælden) (fundet på 1 station i Omme Å)
4. Diskussion og konklusion
Da nærværende undersøgelse er foretaget for at belyse en ”før-situation” i forhold til gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt, er egentlige vurderinger og overvejelser over de fundne resultater udover de vedlagte bilag ikke forsøgt, da de først bør udføres, når en ”efter-situation” er blevet undersøgt, og resultater herfra foreligger.
5. Litteratur
Miljøstyrelsen (1998): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen,
5/1998. Miljø- og Energiministeriet.
Til toppen af siden.
Overvågning af Grøn Kølleguldsmed
(Ophiogomphus cecilia)
Af Jan Grandahl, Ringkjøbing Amt, november 2000.
1. Forord
For at undersøge hvorledes gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt påvirker udbredelsen af Grøn
Kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) indenfor projektområdet, har Ringkjøbing Amt i september
2000 kortlagt forekomsten af Grøn Kølleguldsmed før genopretningen påbegyndes. Undersøgelsen vil
blive fulgt op af tilsvarende undersøgelser i 2002 og 2003. Grøn Kølleguldsmed er fredet i Danmark
og medtaget, som sjælden, i Rødliste 1997 /1/ . Ophiogomphus cecilia er primært knyttet til
Centralasien og vidt udbredt i Rusland, men med spredte registreringer i Tyskland, Frankrig, Italien,
Sverige og Danmark. Arten er desuden udbredt i Finland til nord for polarcirklen /2/.
2. Omfang og Metode
2.1 Omfang
Grøn Kølleguldsmeds forekomst er undersøgt i Skjernåens hovedløb fra Tarp Bro til Lønborg Bro - samt i
de nedre dele af Omme Å, Vorgod Å, Gundesbøl Å og Sydlige Parallelkanal. Arten er fredet i Danmark, og
regnes som truet på europæisk plan. Grøn Kølleguldsmed forekommer i Skjern Å’s hovedløb, Omme Å’s
nedre løb samt i Karup Å og Gudenåen, men generelt med en relativ lav individtæthed.
2.2 Metode
Grøn Kølleguldsmeds forekomst er undersøgt ved en standardiseret indsamlingsmetode på 15 minutter pr.
station, som er rettet specifikt mod Ophiogomphus cecilia. Registrering af Kølleguldsmeden foretages
som en ren feltbaseret undersøgelse på følgende 12 lokaliteter:
| Vandløb |
Lokalitet |
Antal fundet |
| Skjern Å |
Tarp Bro |
Ingen |
| Skjern Å |
Ahlergårde |
1 |
| Skjern Å |
Borriskrog Bro |
3 |
| Skjern Å |
Gjaldbæk Bro |
1 |
| Skjern Å |
Albæk Bro |
3 |
| Skjern Å |
Jernbanebroen |
1 |
| Skjern Å |
Hedeby Bro |
1 |
| Skjern Å |
Lønborg Bro |
1 |
| Vorgod Å |
Opstrøms Skjern Å |
Ingen |
| Omme Å |
Sønderskov Bro |
1 |
| Gundesbøl Å |
Vest for Rabæk |
Ingen |
| Sydlige Parallelkanal |
Ved Tarm Kær |
Ingen |
Undersøgelsen blev gennemført af Ringkjøbing Amt d. 20 september 2000. Prøverne blev indsamlet med en
specialketcher med en rustfri stålramme: 25 * 25 cm åbning samt en nylonforstærket netpose med
maskevidde på 2000 µ.
3. Resultater
Grøn Kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia er registreret i Skjern Å’s hovedløb fra Ahlergårde til Lønborg
Bro, med undtagelse af lokaliteten ved Borriskrog Bro - arten er dog fundet ved Borriskrog Bro i april
2000 i forbindelse med indsamling af prøver til NOVA 2003. I Omme Å er arten registreret ved Sønderskov
Bro, samt på en lokalitet umiddelbart opstrøms Sønderskov Dambrug i forbindelse med amtets egne
undersøgelser i foråret 2000. Grøn Kølleguldsmed blev ikke registreret på følgende
lokaliteter; Skjern Å ved Tarp Bro, Vorgod Å opstrøms Skjern Å, Gundesbøl Å og Sydlige Parallelkanal.
4. Diskussion og konklusion
På trods af artens relativt lave individtæthed og den begrænsede tidsmæssige ressource der er afsat til
denne del af moniteringsarbejdet i forbindelse med Skjern Å Naturprojektet, blev der fundet positive
registreringer på i alt 7 af 12 udpegede undersøgelseslokaliteter. Artens foretrukne substrat viste
sig primært at være groft detritus i en afstand af 0 - 2 meter fra åens brinker. Der blev i de fleste
tilfælde fundet relativt mange individer af døgnfluen Ephemera sp. på samme substrattype.
Der var i forbindelse med prøveudtagningen generelt problemer, som følge af den store vanddybde der
selv tæt ind under brinkerne tit var mellem 1.30 - 1.50 meter - dette sammen med den afsatte tid pr.
station på kun 15 minutter og artens relativt lave individtæthed vanskeliggjorde indsamlingen noget.
I forbindelse med de kommende undersøgelser i 2002 samt 2003 bør indsamlingen placeres på et tidligere
tidspunkt f.eks. juni eller juli måned, dette vil være hensigtsmæssigt set i forhold til artens
flyvetid og vandstanden i Skjernåens.
Da nærværende undersøgelse er foretaget for at belyse en "før-situation" i forhold til gennemførelsen
af Skjern Å Naturprojekt, er egentlige vurderinger og overvejelser over de fundne resultater udover
de ovenstående ikke forsøgt, da de først bør udføres, når en "efter-situation" er blevet undersøgt,
og resultater herfra foreligger.
5. Litteratur
/1/ Miljø- og Energiministeriet (1998): Rødliste 1997. - Miljø- og Energiministeriet 1998.
/2/ Askew, R.R. (1988): The Dragonflies of Europe.
Til toppen af siden.
|
