Klik på links for at gå til: Milliarder sættes ind mod luftforurening Bilisme og miljø - en svær balance Luftforurening i de elektroniske medier Spredning af slam på landbrugsjord

Byerhverv og husholdninger

DMU’s indsats lægger hovedvægten på miljøfremmede stoffers transport, omsætning og effekter i miljøet samt spredning og effekter af luftforurening.

Milliarder sættes ind mod luftforurening

EU Kommissionen fremlægger i 1999 et forslag til nyt direktiv som vil lægge loft over de enkelte landes udslip af de vigtigste luftforurenende stoffer. Frem til år 2010 skal der i EU-landene som følge af det nye direktivforslag og allerede indgåede aftaler bruges omkring 400 milliarder kroner om året. De endelige forhandlinger forventes afsluttet i løbet af 1999. DMU er rådgiver for de danske forhandlere.

Luftforureningen kender ikke landegrænser. Derfor må den bekæmpes internationalt hvis det skal hjælpe noget. Og faktisk er arbejdet med begrænsning af forsuring en af de væsentligste succeshistorier for det internationale miljøsamarbejde. Siden 1980 er udslippet af svovldioxid (SO2) i EU reduceret med 55%. Tilsvarende er udslippet af kvælstofoxider (NOx) begrænset med 13% siden 1987. Reduktionerne er opnået som følge af et tæt samspil mellem forskning, overvågning og politik udvikling. DMU har spillet en aktiv rolle i overvågning og forskning og deltaget i det internationale samarbejde i en række arbejdsgrupper under FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UN/ECE.

EU’s direktivforslag er et led i en ny strategi til at bekæmpe luftforureningen. Den ny strategi skal begrænse forsuring, eutrofiering (overgødskning) og effekter af ozon på afgrøder, skove, søer og naturområder. Strategien omfatter desuden effekter af ozon på mennesker.

Arealer med skove, søer og andre naturområder i EU udgør i alt ca. 120 mio. hektar. Implementering af allerede vedtagne initiativer vil nedbringe det samlede areal der er truet af forsuring i EU-området fra 37 mio. hektar i 1990 til 7 mio. hektar i 2010. Tilsvarende vil de arealer der er truet af eutrofiering blive reduceret fra 67 til 50 mio. hektar. En vedtagelse af det nye direktivforslag vil betyde at EU-landene skal investere et stort milliardbeløb for at komme videre med at begrænse luftforureningen. Der vil blive sat ind mod både forsuring, effekter af ozon og eutrofiering. En gennemførelse af direktivforslaget vil medføre en yderligere beskyttelse af 2,4 mio. hektar mod forsuring og 8,3 mio. hektar mod eutrofiering - til sammenligning er Danmarks areal 4,3 mio. hektar.

Urban Air Pollution er titlen på en ny international bog om byers luftforurening som netop er udkommet. Bogen sætter særlig fokus på europæiske forhold. Den henvender sig især til universitetsstuderende og eksperter i luftforurening. Bogen er redigeret af Jes Fenger, Ole Hertel og Finn Palmgren, alle DMU.

I forhandlingerne har det været afgørende at sikre et resultat som giver mest muligt miljø for pengene. Det opnås bl.a. ved en samlet strategi mod de tre typer af effekter. DMU har været med til at sikre at der er anvendt et så korrekt som muligt datagrundlag for Danmark. Alligevel er regningen til Danmark stor: Skønsmæssigt 3,9 milliarder kroner om året frem til år 2010. Pengene skal især bruges til yderligere begrænsning af udslippene fra kraftværker, affaldsforbrænding og trafik.

I det kommende år vil DMU fortsat deltage aktivt i arbejdet med EU’s forsuringsdirektiv og arbejdet med en tilsvarende aftale for hele Europa i regi af UN/ECE. DMU er også med til at arrangere en international konference, "Critical Loads Copenhagen", som holdes i regi af UN-ECE, 21.-25. november 1999. DMU vil desuden styrke arbejdet med vurdering af effekter af luftforurening i Danmark, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligere regulering i Danmark. DMU har i 1998-99 bidraget til det faglige grundlag for en dansk handlingsplan for regulering af ammoniak.

Effekten i år 2010 som følge af allerede vedtagne internationale initiativer og forslaget til nyt EU-direktiv. For Danmark bliver der tale om et loft over udslippene, en grænse der altså ikke må overskrides.

Bilisme og miljø - en svær balance

Biltrafikken udgør en stadigt voksende belastning af miljøet. Der er imidlertid store forskelle i vores brug af og holdning til biler. For nogle er brugen af bil en nødvendighed mens det for andre kun er en luksus. Skal der ske ændringer i vores transportadfærd vil det kræve ændringer både i vores livsstil og i vores holdning til miljøet.

Transport udgør i dag et af samfundets største miljøproblemer - med biltrafikken som den alvorligste bidragyder. Hvis trafikken fortsætter med at vokse som forventet vil transporten i fremtiden bevirke en voldsom påvirkning af miljøet overalt på kloden - også i Danmark.

Der er afgørende forskelle mellem hvor meget hver enkelt bevæger sig, med hvilke formål og hvordan. Fra de lidenskabelige bilister til dem der aldrig rører en bil. På nogle områder er de indbyrdes forskelle lige så store som forskellen mellem dagens dansker og 1930’ernes. Eksempelvis udsender en person med 2 biler i husstanden 5 gange så meget CO2 som en person uden bil.

Adfærd, trafik og miljøkonsekvenser indgår i et kompliceret samspil som det er vigtigt at forstå, hvis man vil løse trafikkens miljøproblemer i form af luftforurening, støj og naturødelæggelse. Et stort antal menneskers sundhed forringes og mange liv går tabt, både som følge af ulykker og forurening - groft taget regner man med at de to tab i dag er lige store. Hertil kommer at økosystemer på land og til vands belastes med nedfald af kvælstofforbindelser. Og at trafikkens bidrag til udslip af CO2 stadig vokser og dermed bidrager til forøgelsen af drivhuseffekten.

Rapporten ser også på hvilke krav der fremover må stilles for at sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling. En undersøgelse fra DMU har vist at der er en vilje til at medvirke til at dæmpe biltrafikken i store dele af befolkningen. Hvis samfundet ønsker at øge transportens bæredygtighed kan man imidlertid ikke bare lave indgreb for at begrænse biltrafikken. Man skal også forbedre mulighederne for kollektiv transport og for cyklisterne. Endelig må man erkende at det vil være vigtigt at begrænse udslippene både fra de kollektive transportmidler - busser, tog, fly og færger - og fra bilerne.

I de kommende år vil DMU forsætte arbejdet med at udvikle modeller til brug ved regulering af transportadfærd og udvikle begrebet bæredygtig transport. Endvidere vil arbejdet med at forstå transportens betydning for befolkningens hverdagsliv blive udbygget.

Luftforurening i de elektroniske medier

Nu offentliggøres omfanget af bl.a. ozonforurening på tekst-TV. Samtidig lægger DMU stadig flere oplysninger om luftforurening på Internettet og i løbet af 1999 kommer de første prognoser for luftforurening.

For blot nogle få år siden var undersøgelser af luftforurening sjældent noget man hørte om før længe efter målingerne var lavet. I dag kræver borgerne anderledes hurtig besked. Derfor har DMU taget de elektroniske medier til hjælp for at sikre en hurtig formidling af viden om luftens forurening.

På DR’s tekst-TV har man siden juni 1998 kunnet følge luftens indhold af kvælstofdioxid (NO2) og ozon (O3). Resultaterne på tekst-TV opdateres hver anden time i dagtimerne under normale forhold og hver time under episoder med særligt høj luftforurening. Det sker som led i det såkaldte smog-varslingssystem. Systemet omfatter varsling for svovldioxid (SO2), kvælstofdioxid og ozon, men i praksis forventes der kun at ske overskridelser af den såkaldte informationstærskel for ozon. Her er tærsklen 180 mikrogram pr. m3 - den værdi overskrides her i landet normalt 1-2 gange i løbet af sommeren.

Hidtil har DMU anvendt DR’s radioavis til at informere umiddelbart efter episoderne. Da det altid sker om eftermiddagen på meget varme sommerdage, er det kun meget få lyttere der har hørt det.

Derfor har DMU besluttet at formidle oplysninger om luftforurening via DR’s tekst-TV. Her kan man følge luftens indhold af ozon målt ved Roskilde og på Langeland samt indholdet af kvælstofdioxid (NO2) målt i København, Odense og Aalborg.

På DMU’s hjemmeside kan man finde mange andre oplysninger om luftforurening. De aktuelle data opdateres regelmæssigt. Af årsopgørelserne på Nettet vil man også kunne finde grafer over udviklingen gennem årene. Her kan man se at det på en række områder går fremad. Et godt eksempel er luftens indhold af svovldioxid som er faldet gennem de sidste 15 år. I den samme periode er luftens indhold af bly stort set forsvundet. I løbet af 1999 vil DMU udbygge præsentationerne på Internettet med 3-døgns prognoser for ozonforureningen.

Spredning af slam på landbrugsjord

Nonylphenoler og phthalater er to grupper af stoffer som er vidt udbredte i industri, husholdninger og miljø. Derfor har det vakt bekymring at de har vist sig at have en hormonlignende effekt. Blandt andet har der været fokus på indholdet i slam fordi stofferne stort set ikke nedbrydes i rensningsanlæggene. En ny undersøgelse fra DMU viser at der kun udledes små mængder fra industrien. Endvidere viser undersøgelsen at stofferne ikke ophobes i landbrugsjord der tilføres slam i moderate mængder.

Kilderne til phthalater og nonylphenoler blev undersøgt i Roskilde kommunale rensningsanlægs opland. Spildevandet indeholdt en række phthalater, og af disse forekom DEHP (en blødgører til plast) i de største koncentrationer. Koncentrationen i indløbet til rensningsanlægget lå inden for de værdier der er fundet i andre tilsvarende undersøgelser. Koncentrationen af DEHP i slammet var gennemsnitlig 25 mg/kg tørstof hvilket ca. svarer til medianværdien fra 20 danske anlæg. Miljøstyrelsen har fastsat en såkaldt afskæringsværdi på 100 mg/kg tørstof der dog fra år 2000 halveres til 50 mg/kg.

Der strømmede årligt 240 kg DEHP til rensningsanlægget. Heraf kom kun en beskeden andel fra de undersøgte virksomheder: 7 kg fra industrielle vaskerier, 2 kg fra bilvask og 1 kg fra hospital. Fra luften kom der 3 kg. Hovedparten af DEHP synes således at stamme fra husholdningerne hvor bl.a. tøjvask og vask af vinylgulve kan være væsentlige kilder.

En anden del af undersøgelsen så på hvad der sker med stofferne når de tilføres landbrugsjorden gennem udbringning af slam fra rensningsanlæg. Også i jorden var DEHP den dominerende phthalat og kun i meget højt belastede jorde sås et væsentligt indhold af nonylphenoler. Undersøgelsen viste at en behersket slamtilførsel på fx 4 tons tørstof hvert tredje år ikke giver anledning til forhøjede indhold af nonylphenoler og phthalater i jord. Hvis tilførslen med højt belastet slam blev meget intensiv, 17 tons tørstof hvert år, viste undersøgelsen en ophobning af disse stoffer. Ophobningen kan skyldes at den biologiske nedbrydning ikke kan følge med tilførslen eller at stofferne bindes til jorden således at de ikke er tilgængelige for nedbrydning.

Der tillades herhjemme fra år 2000 en udbringning af 7 tons tørstof pr. hektar pr. år. I langt de fleste tilfælde vil slammets indhold af fosfor dog medføre en dosering under 2 tons tørstof pr. hektar.

Disse undersøgelser er nu afsluttet og resultaterne er samlet i Faglig rapport fra DMU nr. 225 og nr. 249. Endvidere har DMU udgivet temarapport nr. 19 om "Kemiske stoffer i landbruget". Projektet videreføres med en undersøgelse af nonylphenoler og phthalater i Roskilde Fjord. Udvalgte prøver fra projektet vil også blive analyseret for en række andre miljøfarlige stoffer.

DMU har også set på effekter af DEHP og andre miljøfremmede stoffer i laboratoriet især over for jordbundsdyr. Enkelte af stofferne har effekter ved lave koncentrationer. Disse effekter kan ikke ses i markforsøg sandsynligvis som følge af binding og nedbrydning. Gennem en periode på 3 år er der ikke fundet nogen negative effekter i forsøgsparceller, selv ved store slamtilførsler. Derimod vokser populationerne af jordbundsdyr til et niveau som er sammenligneligt med populationerne i marker som er gødet med husdyrgødning.

Tilbage til start