Untitled

DMU’s indsats omfatter problemer der knytter sig til anvendelsen af vores natur. Det gælder bl.a. areal-anvendelse (jordbrug, trafikanlæg mv.), fiskeri, turisme, jagt og andre fritidsaktiviteter.

Naturens tilstand

Det nytter at gøre en indsats for naturen og dens vilde dyr og planter. Det er konklusionen på DMU’s temarapport nr. 22: "Hvordan står det til med naturen?" som sammenfatter resultaterne af ti års naturovervågning.

Den danske natur har altid været i forandring. I vore dage er det imidlertid især menneskets brug og forbrug af natur der er årsag til forandringerne. Derfor er der behov for initiativer hvis man vil imødegå forarmelsen af naturen.

De seneste årtiers indsats for at beskytte og styrke naturen ved lovgivning, naturpleje og genopretning af natur har givet gode resultater. Orkideen horndrager har igen en livskraftig bestand efter at have været tæt på at uddø, en negativ udvikling er vendt for mange rentvandskrævende insekter, odder og løvfrø er atter i fremgang, og endog flere store fuglearter er genindvandret, bl.a. havørnen. Fælles for disse arter er at der ligger et målrettet beskyttelses og genopretningsarbejde bag deres succeshistorier.

Men temarapporten fortæller også at de åbne naturtyper nu har behov for en særlig indsats, hvis biodiversiteten skal bevares. Overdrevene er blandt de naturtyper hvor den største andel af arterne er truet. Mens naturfredningsloven giver mulighed for at beskytte overdrev mod fx opdyrkning og bebyggelse, er der ingen krav om at opretholde græsning og reducere gødskningen som er forudsætninger for at kunne opretholde en lang række karakteristiske arter på overdrevene.

Antallet af arter i skovene er stort, og derfor er det naturligt at de rummer mange af vores truede arter. Det viste allerede den tidligere rødliste fra 1991. Efterfølgende har en revision af skovloven i 1996 fastlagt at skovene skal drives så der tages hensyn til miljøet, og naturskovsstrategien betyder at der i disse år udlægges i alt 50 km2 urørt skov i Danmark. Begge initiativer vil kunne få en afgørende positiv betydning for de truede arter i vores skove.

En tilsvarende lære kan uddrages af den netop reviderede rødliste som er en fortegnelse over sjældne, truede og forsvundne arter. Trusselsbilledet er forværret for de artsgrupper hvor grundlaget for en fortsat eksistens ikke længere findes. Dagsommerfuglene er et eksempel på en gruppe dyr hvor flere arter nu findes i så små og spredte bestande at en fortsat forsvinden af arter må imødeses uanset en eventuel indsats for at vende udviklingen.

DMU‘s temarapport om naturens tilstand viser at de senere års målrettede indsats for at beskytte og styrke naturen har givet gode resultater. En række dyr og planter er nu i fremgang. På andre områder går det ikke så godt. Især er der brug for en ekstra indsats for at redde de planter og dyr der er knyttet til den åbne natur: Overdrev, moser, heder og enge.

DMU har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen en begrænset overvågning af udviklingen i naturen. Internationalt er der imidlertid et pres på at få udvidet overvågningen igennem EU og internationale konventioner. Der er således al mulig grund til at tro at naturovervågningen i fremtiden vil spille en stigende rolle i DMU’s aktiviteter og dermed bidrage til en tiltrængt forbedring af vores viden om naturens udvikling.

Ny database over naturtyper

Danske botanikere har gennem de sidste 50 år udarbejdet tusindvis af lister over planter i forskellige naturtyper. Alligevel foreligger der ingen samlet beskrivelse af dansk vegetation. Derfor har DMU samlet oplysninger i en ny database fra undersøgelser af plantesammensætningen i mere end 9.000 prøvefelter. Databasen kan fortælle hvilke plantearter der kan vokse i et område når man kender levevilkårene. Og omvendt kan den også fortælle hvilken type natur der er tale om - og i hvilken grad den er kulturpåvirket - når man ved hvilke planter der vokser i området.

Det er ikke nemt at være natur i Danmark. Men det er næsten lige så svært at være botaniker eller naturforvalter. Fx pålægger EU’s såkaldte habitatdirektiv bl.a. myndighederne at beskytte særlige plantesamfund. Men hvilke plantesamfund findes der overhovedet i Danmark? Er der oversete plantesamfund som på længere sigt burde dækkes af habitatdirektivet?

For at gøre livet lidt lettere for naturforvalterne har DMU nu samlet alle tilgængelige undersøgelser om vegetation og jordbund, hydrologi mv. i en stor database hvor de forskellige naturtyper er klassificeret. Den vil om kort tid vil blive gjort tilgængelig for brugerne - først og fremmest amterne, Skov- og Naturstyrelsen og forskningsverdenen. Det er første gang i Danmark at man på denne måde får samlet alle oplysningerne på et sted.

Der er modeller knyttet til databaserne som gør det let at søge i det store materiale. Hvis man indtaster de naturgivne forhold for et område kan man få at vide hvad der naturligt ville kunne vokse. Det kan fx være nyttigt i forbindelse med overvejelser om genopretning af natur. Og omvendt: Når botanikeren har undersøgt planterne i et område vil databasen kunne fortælle hvilket plantesamfund de fundne planter ligner bedst. Mange naturtyper er stærkt kulturpåvirkede. Databasen kan fortælle hvilke arter som "savnes" i plantelisten, og hvilke arter der er "fremmede" i forhold til det naturlige plantesamfund. På den måde vil botanikere og planlæggere lettere kunne få et overblik over tilstanden i det undersøgte område.

Arbejdet med at skabe overblik over de danske plantesamfund har vist et stort behov for at opdatere de mange 30-50 år gamle vegetationsanalyser. Det er også blevet klart at der er store områder i Danmark hvor der slet ikke findes oplysninger.

Databasen vil om kort tid blive afprøvet af brugerne i en testversion. Når afprøvningen er afsluttet vil den blive gjort tilgængelig via DMU’s hjemmeside på Internettet.

DMU har nu lagt undersøgelser af naturen i en database som giver det første samlede overblik over danske plantesamfund.

Kunsten at vedligeholde vandløb

Godt 15 år efter at Vandløbsloven blev ændret har Miljøstyrelsen bedt DMU vurdere effekten af ændringerne i praksis for vedligeholdelsen af vandløb. På baggrund af oplysninger fra amter og kommuner konkluderer DMU at der er sket en betydelig ændring i retning af en mere skånsom vedligeholdelse af de større vandløb (amts- og kommunevandløb). Undersøgelsen viser dog også at vandplanterne nu skæres hyppigere end tidligere.

Ved ændringen af Vandløbsloven i 1983 blev lovens formål udvidet fra alene at sikre afledningen af vand til også at tage hensyn til miljøet. Herved blev der åbnet mulighed for en mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene. Vedligeholdelse betyder her skæring af vandplanter i vandløbet og langs brinken samt opgravning af sand og slam fra bunden.

Den mere skånsomme praksis har betydet at mere grøde (vandplanter) får lov at blive stående i vandløbet. Vandløbenes bundforhold er derfor mange steder ændret fra ensartede sandede strækninger til mere varierede forhold med forekomst af både grus og sten. Den ændrede vedligeholdelse har endvidere betydet at vandløbenes strømrende generelt er blevet smallere. Derfor er det mange steder nu nødvendigt at gå tilbage til en mere hårdhændet vedligeholdelse for at opretholde den krævede afledning af vandet. Det vurderes derfor at der er behov for at udvikle ændrede retningslinier for vedligeholdelsen, såfremt man ønsker at fastholde eller udbygge de miljømæssige gevinster der allerede er opnået.

DMU har undersøgt betydningen af grødeskæring i Gels Å i Sønderjylland. Resultaterne viser at en regelmæssig grødeskæring fører til en ændret artssammensætning af vandløbsplanter, idet de hurtigtvoksende arter favoriseres. Derudover blev der registreret en stor tæthed af havørred på en strækning hvor der ikke havde været skåret grøde i 22 år, mens havørred ikke blev registreret på de to øvrige strækninger. Fra enkelte andre undersøgelser ved man at smådyrene også påvirkes. I vandløb hvor der ikke er større afvandingsmæssige interesser kan grødeskæring og oprensninger derfor med fordel helt ophøre. Fx vil braklægning eller retablering af vådområder på de vandløbsnære arealer typisk medføre at behovet for afvanding bliver mindre. Dette vil også medvirke til at reducere transporten af næringssalte i vandløbene.

Det er ved arbejdet med projektet blevet klart at der i vidt omfang mangler dokumentation for effekterne af den ændrede praksis. Effekten af nye tiltag i vandløbene bør derfor fremover i langt højere grad dokumenteres. DMU’s redegørelse for effekten af den ændrede vedligeholdelse af vandløb forventes udgivet i løbet af foråret.

I de kommende år vil DMU fortsætte den igangværende videnopbygning i forbindelse med konkrete projekter. I efteråret 1999 vil DMU afholde et 2-dages seminar for amter og kommuner om den nuværende viden om effekterne for miljøet af vedligeholdelse og restaurering af vandløb.

Det er åmændene der står for vedligeholdelsen af vandløbene. For at få gennemført en mere skånsom vedligeholdelse har amterne og Ferskvandscenteret afholdt kurser hvor åmændene har lært hvordan de bedst kan tage hensyn til miljøet når de skærer grøde og renser vandløb op.

Restaurering af søer

De fleste danske søer har fortsat uklart vand med et stort indhold af planktonalger, men i mange tilfælde kan søens naturlige tilstand genskabes ved et indgreb. DMU har netop afsluttet en gennemgang af de danske erfaringer med restaurering af søer.

Gennemgangen viser at en række betingelser skal være opfyldt for at få succes med sørestaureringen. Først og fremmest skal man have kortlagt hvad der betinger søens uklare tilstand. Skyldes det for store tilførsler af næringssalte, fosfor der er ophobet på bunden eller en for stor bestand af fredfisk (skalle og brasen) der holder dyreplanktonet nede?

Søvandets indhold af fosfor er afgørende for hvilken strategi man bør vælge. Fosfor er nemlig normalt nøglen til at begrænse væksten af alger i søer. På baggrund af erfaringerne anbefaler DMU primært at gennemføre restaurering af søer når indholdet af fosfor er under 50-100 mikrogram/liter og for dybe søer endnu lavere (20-50 mikrogram/l). Først da kan man med rimelighed forvente en varig effekt.

DMU har gennemgået 20 praktiske eksempler på biologiske indgreb. I Danmark har man især erfaring med opfiskning af søernes bestand af skalle og brasen med henblik på at få bestanden af dyreplankton bragt på fode så den kan holde algerne i skak. For at opnå en effekt er det vigtigt at fjerne så stor en del af disse fisk som muligt: Mindst 70% skal fjernes i løbet af højst 1-2 år. Prisen for de gennemførte indgreb i fiskebestanden har ligget på 2-10.000 kroner pr. hektar.

Som alternativ eller supplement til opfiskning kan man udsætte rovfisk i form af geddeyngel. Erfaringerne viser at man skal udsætte 1.000-1.500 unge gedder pr. hektar. Endelig har man i bl.a. Engelsholm Sø eksperimenteret med udplantning og beskyttelse af undervandsplanter.

Fysiskkemiske indgreb kan især komme på tale når der er ophobet en stor mængde af fosfor på søbunden og denne interne fosforpulje har væsentlig betydning for søvandets indhold af fosfor. Det anbefales at overveje et indgreb mod dette bidrag til belastningen af søen hvis søvandets indhold af fosfor om sommeren er meget højere end hvad man skulle forvente uden et bidrag fra bunden.

Der er kun afprøvet få fysisk-kemiske metoder i Danmark. Langt det dyreste indgreb er fjernelse af sediment. I stor målestok er sedimentfjernelse kun afprøvet i Brabrand Sø. En væsentligt billigere metode er iltning af bundvandet hvor prisen er på niveau med eller lidt over indgreb i fiskebestanden. Iltning af bundvandet kan dog kun bruges i lagdelte (dybe) søer.

I december 1998 forsvarede ferskvandsbiolog Erik Jeppesen sin doktordisputats, „Lavvandede søers økologi - biologiske samspil i de frie vandmasser". Ud over at arbejde med den grundlæggende forståelse af de biologiske samspil er Erik Jeppesen og hans kolleger i Silkeborg også blandt verdens førende inden for viden om metoder til sørestaurering.

På længere sigt vil det være relevant at vende tilbage til de restaurerede søer for at vurdere langtidsstabiliteten. De nuværende konklusioner bygger nemlig i de fleste tilfælde på relativt få års erfaringer efter et indgreb, og noget tyder på at der kan gå mange år før søerne indstiller sig i en ny ligevægt.

Opsamlingen af de danske erfaringer er udgivet af Miljøstyrelsen. Endvidere har DMU netop udsendt temarapport nr. 24 "Danske søer og deres restaurering". I de kommende år vil DMU arbejde videre med at klarlægge de mekanismer der betinger skiftet mellem den klarvandede og den uklare tilstand i søer.

Ny viden om anskydninger

Nye undersøgelser fra DMU viser at der kun findes få anskudte fasaner efter kommerciel jagt. Til gengæld har forskerne fundet hagl i hver femte gråand. Et praktisk forsøg med jagt fra motorbåd viser at man kan undgå 85% af anskydningerne af ederfugle ved at udvise god jægerskik.

Anskydninger er jagtens skyggeside. Det vakte derfor betydelig opmærksomhed da en temarapport fra DMU i efteråret 1996 kunne fortælle at én fugl lever videre med hagl i kroppen for hver gang jægerne får en fugl med hjem til gryden - i det mindste ved jagt på ederfugl og kortnæbbet gås. Undersøgelsen førte til at Vildtforvaltningsrådet lavede en handlingsplan for at begrænse anskydningerne. Et vigtigt element i planen er en bred videnopbygning, både om omfanget af anskydninger for andre vildtarter og om årsagerne til anskydning ved forskellige jagtformer. DMU gjorde i 1998 status over de første resultater af disse yderligere undersøgelser.

Røntgenfotografering af fasaner viste kun få anskudte fugle, og det kunne konkluderes at for kommerciel fasanjagt må omfanget af anskydninger antages at være mindre end for gæs og ederfugle. Resultatet overraskede ikke forskerne, fordi kommerciel fasanjagt er en meget velorganiseret jagtform hvor der sker en effektiv opsamling af vildtet med hunde.

DMU har også indledt undersøgelser af rådyr og ræv, men der er endnu ikke undersøgt nok dyr til at drage konklusioner. Derimod tyder de første resultater for gråænder på at der kan være et problem med anskydninger hos denne art. Ud af 127 røntgenfotograferede ænder havde 21% hagl i kroppen.

Nye undersøgelser af kortnæbbede gæs viste at andelen af både unge og gamle gæs med hagl i kroppen var markant lavere end tidligere. Det er dog ikke sikkert at hele faldet kan tilskrives en forbedret jagtudøvelse. Jagttrykket på arten er nemlig faldet hvilket i sig selv vil give færre anskydninger.

DMU har indledt en række undersøgelser af årsagerne til anskydning ved forskellige jagtformer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Resultaterne underbygger i høj grad den vurdering der blev givet i temarapporten: Skud på for stor afstand er den vigtigste enkeltårsag til anskydninger. Dette blev markant demonstreret ved en undersøgelse af den såkaldte ‘skumringsjagt’ på gråænder, en jagtform, der udøves indtil 11/2 time efter solnedgang. Resultaterne viste meget tydeligt at antallet af anskydninger faldt efterhånden som det blev mørkere. Årsagen var at skudafstanden faldt fra gennemsnitligt 27-28 meter ved solnedgang til 15 meter en time senere.

En anden undersøgelse har set på ederfuglejagt fra motorbåd. For at undersøge hvor langt anskydningerne kan nedbringes ved udøvelse af god jægerskik medvirkede kun meget erfarne jægere. De foreløbige resultater viser at ved en omhyggelig jagtudøvelse hvor jægeren er meget påpasselig med skudafstanden, vil omfanget af anskydninger i teorien kunne nedbringes med 85%.

DMU’s statusrapport indgår nu i Vildtforvaltningsrådets videre arbejde med at begrænse omfanget af anskydninger. DMU vil fortsætte undersøgelserne i de kommende år.

DMU møder jægerne

I weekenden 17.-19. april 1998 mødte DMU jægerne på udstillingen „Jagt og Fiskeri ’98" i Odense. Sammen med Skov- og Naturstyrelsen havde DMU en stand med hovedtema om anskydning af vildt. Andre emner var: Moderne satellitmærkningsmetoder for trækfugle, agerlandet som levested, rådyret, brakmarker og usprøjtede randzoner. „Jagt og Fiskeri ’98" havde i alt 19.000 besøgende. Der var meget opmærksomhed og en god respons på DMU’s bidrag - især temaet om anskydninger tiltrak mange gæster.

Biodiversitet i tropisk regnskov

Regnskoven er indbegrebet af biologisk mangfoldighed. På kun 7% af Jordens areal findes omkring halvdelen af alle verdens dyre og plantearter. I områder med høj befolkningstæthed er regnskovene imidlertid truet af mennesket som rydder skov for at skaffe tømmer eller arealer til græsning. DMU leder et dansklatinamerikansk projekt som har skaffet ny viden der kan styrke grundlaget for en bæredygtig forvaltning af bjergregnskovene langs Andesbjergene.

En del af den biologiske mangfoldighed i Andesområdet er allerede delvist beskyttet i nationalparker og reservater. De beskyttede områder er imidlertid ikke altid lagt der hvor der er mest brug for dem, men er anbragt i tyndt befolkede områder ud fra et ønske om at undgå konflikter. Man ser ofte at de områder hvor mennesker vælger at slå sig ned, også rummer mange sjældne arter eller har en stor biologisk mangfoldighed. I praksis er de mest beskyttelseskrævende arter ofte de mindst beskyttede. Resultaterne af undersøgelserne peger på at følgende virkemidler kan medvirke til at forbedre situationen:

Projektet afsluttes i 1999. Resultaterne er stillet til rådighed for de lokale myndigheder - og til danske myndigheder som er involveret i bistandsopgaver i tropisk regnskov, først og fremmest Sydamerika, men også i Sydøstasien. Endelig er resultaterne sammenfattet i temarapport nr. 25 "Tropisk regnskov. Mennesker og biodiversitet".

Zackenberg feltstation i Nordøstgrønland

Det er nødvendigt at have fulgt naturens svingninger i en årrække for at kunne vurdere om ændringer skyldes menneskets påvirkninger. Arktis er nok det område på jorden hvor man kender mindst til de naturlige svingninger og som samtidig er mest følsomt for påvirkninger, fx i form af en global opvarmning. DMU har fra 1998 overtaget ansvaret for det biologiske overvågningsprogram ved Zackenberg feltstation i Nordøstgrønland.

Feltstationen i Zackenberg blev etableret af Dansk Polarcenter i 1995 for at skabe faciliteter til en langsigtet og tværfaglig indsats. Zackenbergdalen udmærker sig ved en usædvanligt bred sammensætning af naturtyper samtidig med at den ligger nær grænsen mellem den relativt "milde" og frodige sydlige del af Nordøstgrønland og den mere golde, højarktiske del. Der kan derfor forventes særligt tydelige reaktioner på ændringer, fx i snedække, sommernedbør, indstråling og temperaturer.

I det biologiske overvågningsprogram følger DMU et bredt udvalg af organismer i området, en aktivitet der er finansieret af Det Arktiske Miljøprogram under Miljø- og Katastrofefonden. Hovedvægten ligger på forekomst og fordeling af plantesamfund, leddyr, fugle, lemminger og muskusokser. Hertil kommer overvågningsprogrammer for klima og geografiske forhold som varetages af henholdsvis Grønlands Forundersøgelser og Københavns Universitet. Alle overvågningsprogrammerne er langsigtede.

Zackenberg danner også basis for forskningsprojekter der skal belyse de arktiske økosystemers funktion og dynamik. DMU har hidtil været involveret i to forskningsprojekter ved Zackenberg, henholdsvis om stofomsætning i Young Sund og en undersøgelse af områdets søer.

I de kommende år vil DMU arbejde videre med de to forskningsprojekter. Målsætningen er en detaljeret belysning af arktiske marine og ferske vandes økosystemer og deres følsomhed over for klimaændringer. Yderligere oplysninger om aktiviterne i Zackenberg kan ses på Dansk Polarcenters hjemmeside, www.dpc.dk.

Feltstationen i Zackenberg danner udgangspunkt for forskning og overvågning der kan være med til at vise eventuelle effekter af globale ændringer af miljø og klima - hvad enten disse er naturlige eller menneskeskabte.

Blisgæs på langfart

DMU har vist at den grønlandske blisgås har vigtige rastepladser i Vestgrønland. Under forårstrækket raster gæssene her i 10 dage hvor de æder i døgndrift inden de flyver videre til ynglepladserne. For at sikre bestandene vil det derfor være vigtigt at beskytte gæssene mod forstyrrelser fra råstofefterforskning og turisme i denne periode.

Den grønlandske blisgås har det egentligt godt. Bestanden er i fremgang efter at man bl.a. har begrænset jagten mens den overvintrer i Irland og Skotland; men den samlede bestand er kun på 30.000 fugle. Derfor er det fortsat vigtigt at beskytte bestanden.

For at kunne beskytte gåsen gennem hele året er det nødvendigt at kende dens trækruter og især de rastepladser den tanker op på under forårstrækket. Denne sidste optankning er nemlig af vital betydning for gåsens ynglesucces. Her er montering af satellitsendere på ryggen af gæssene en specielt velegnet metode fordi senderne kan fortælle biologerne hvor længe gæssene opholder sig på rastepladserne.

Resultaterne bekræfter at den grønlandske blisgås under forårstrækket bruger rastepladser både i Island og Vestgrønland. Den samlede trækrute er 3.000 km og undervejs flyver gæssene med op til 100 km i timen. Opholdet i Vestgrønland er vigtigt fordi biologerne har set at gæssene her nærmest æder i døgndrift. De opholder sig i snefrie kærområder i det centrale Vestgrønland hvor de især æder de næringsrige nederste dele af kæruldens stængler.

Rastepladserne ligger i et område hvor efterforskningen efter råstoffer er under hastig udvikling. DMU har derfor anbefalet Råstofdirektoratet i Grønland at disse nyopdagede rastepladser medtages som områder hvor helikopterflyvning og andre forstyrrende aktiviteter begrænses under den grønlandske blisgås’ ophold, dvs. fra 1-20. maj.

DMU’s undersøgelse viste at gæssene opholdt sig ca. fire måneder på ynglepladserne inden de startede efterårstrækket i midten af september. Ved tilbagekomsten til Irland havde de tabt senderne som på dette tidspunkt havde opfyldt deres formål. Derimod bar gæssene stadig halsringe som kunne aflæses med teleskop. Ingen af gæssene havde unger med tilbage.

Biologerne vil mærke endnu en gruppe gæs i 1999 så de kan få udbygget kendskabet til rastepladserne i Vestgrønland. Der er nemlig tale om flere mindre rastepladser fordelt over en 500 km lang strækning fra Nuuk i syd til Ilulissat i nord.

Klik på links for at gå til:

Naturforvaltning