Klik på links for at gå til: Forskning Rådgivning og overvågning Formidling

DMU 1989 - 1999

DMU blev oprettet den 1. januar 1989 ved en sammenlægning af Miljøstyrelsens laboratorier for luftforurening, havforurening, ferskvand, analytisk kemi og jordøkologi. I 1990 blev vildtforskningen overført fra Landbrugsministeriet og forskning om gensplejsede mikroorganismer fra Sundhedsministeriet, og i 1995 fusionerede DMU med Grønlands Miljøundersøgelser. Ud fra disse byggesten har DMU udviklet sig gennem det forløbne tiår. I dette afsnit gives en overordnet gennemgang af udviklingen inden for forskning, overvågning, rådgivning og formidling.

Forskning

Baggrunden for oprettelsen af DMU var i høj grad en international evaluering af dansk miljøforskning som kritiserede niveauet af den internationale publicering i de daværende institutioner.

DMU har derfor gennem årene søgt at stimulere den internationale publicering. Det er sket ved at ansætte veluddannede forskere og seniorforskere, ved at opstille mål for den enkelte forskers produktion, gennem efteruddannelse, deltagelse i uddannelse af Ph.D.-studerende, udveksling af gæsteforskere, netværksdannelse mv.

Et væsentligt element i denne indsats har været DMU’s implementering af den nye stillingsstruktur for det videnskabelige personale (fra 1989, revideret 1997). Stillingsstrukturen førte til et formaliseret karriereforløb for forskerne hvor der stilles krav om international publicering for at kvalificere sig til henholdsvis forsker og seniorforsker. Hertil kommer at DMU nu har to såkaldt adjungerede professorer og netop har opslået to forskningsprofessorater.

Som en slags mål for DMU’s produktivitet opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre håndgribelige arbejdsresultater i forhold til den samlede personaleindsats.

De produktionsmæssige hovedtal for perioden 1989-1998 fremgår af figuren overfor. Heraf ses at der i DMU’s tiårige levetid er sket en betydelig vækst i antallet af videnskabelige artikler, rapporter, kongresindlæg mv. Sammenlagt er det blevet til omkring 1.000 videnskabelige og 5.000 andre publikationer.

Den årlige produktion har været stigende i perioden, både fordi DMU har fået flere medarbejdere, men også fordi den enkelte medarbejder i dag udgiver omkring dobbelt så mange publikationer som i 1989, jf. figuren.

Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter. Nedenstående figur viser lødigheden af de tidsskrifter DMU’s forskere har publiceret i gennem årene. Figuren viser at DMU’s forskere gennem hele perioden gennemgående har valgt tidskrifter som ligger over gennemsnittet for den vestlige verden, og at stigningen i antallet af artikler (jf. figurerne) ikke er sket på bekostning af lødigheden af valgte tidsskrifter.

Et væsentligt middel i sikringen af forskningens kvalitet er at arrangere internationale konferencer for fagfæller. Gennem årene har DMU været arrangør eller medarrangør af en række konferencer, jf. tabellen overfor.

Kvaliteten af forskningen måles også ved at DMU deltager i uafhængige internationale evalueringer af forskergrupper og større enkeltprojekter. DMU har gennem det forløbne tiår selv foranstaltet internationale evalueringer af forskningen inden for søers økologi, vandfugle, mikrobiologi og terrestrisk økotoksikologi. Endvidere har DMU deltaget i internationale evalueringer af dansk forskning inden for fiskeri og landbrug samt evalueringer af forskningsprogrammer som Det strategiske Miljøforskningsprogram og det bioteknologiske forsknings- og udviklingsprogram.

Endelig kan man indirekte få et mål for forskningens gennemslagskraft gennem institutionens evne til at tiltrække ekstern finansiering. Den eksterne finansiering af DMU’s forskning vokset betragteligt i det forløbne tiår: Fra at udgøre omkring 18% af DMU’s samlede omsætning er bidraget vokset til i dag at udgøre ca. 40%. Ikke mindst er det glædeligt at konstatere at der er sket en vækst i den internationale finansiering som hovedsagelig udgøres af EU’s forskningsprogrammer.

DMU’s deltagelse i uddannelsen af Ph.D.- og specialestuderende blev øget markant i årene umiddelbart efter DMU’s oprettelse. Efter nogle år med et vigende antal nye Ph.D.-projekter besluttede DMU i 1997 at øge sit engagement i forskeruddannelsen. Målet er at DMU løbende skal have ca. 30 Ph.D.-studerende. Ved udgangen af 1998 havde DMU 33 Ph.D.-studerende.

Som national miljøforskningsinstitution har DMU en særlig forpligtelse til at medvirke til at koordinere dansk miljøforskning for at optimere udbyttet af den samlede forskningsindsats. Derfor har DMU bl.a. ydet bidrag til de nationale strategier for miljø- og energiforskning, fiskeriforskning, transportforskning og bioteknologisk forskning. DMU har fulgt op på strategierne med aftaler om strategisk samarbejde med bl.a. Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Meteorologiske Institut, Forskningscentret for Skov og Landskab og som nævnt med Forskningscenter Risø, bl.a. på systemanalyseområdet. Endvidere har DMU indgået aftaler med Aarhus Universitet og RUC med henblik på at styrke forskeruddannelsen og samarbejdet om forskningsopgaver, og der arbejdes på en aftale med Københavns Universitet om etablering af en forskerskole.

Efter DMU‘s oprettelse blev der etableret nye bygninger i Roskilde, nær Storkøbenhavn‘s koncentration af forskning og administration, og i søhøjlandet ved Silkeborg. På Kalø, hvor der er en 50-årig tradition for vildtforskning, er bygningerne løbende blevet moderniseret.

Rådgivning og overvågning

En vigtig opgave for DMU er at rådgive politikere og administratorer. Målsætningen er at miljø- og naturpolitikken skal være videnbaseret. DMU’s rådgivning til politikere og administratorer skal derfor være forankret i forskning og overvågning. DMU’s udgangspunkt i 1989 var de daværende laboratoriers forpligtelse til at understøtte Miljøstyrelsen. I dag udgør samarbejdspartnerne ikke bare Miljø- og Energiministeriet og Grønlands Hjemmestyre, men også amter og kommuner, Fødevareministeriet, Trafikministeriet, EU og Det europæiske Miljøagentur. Endvidere udfører DMU rådgivning og overvågning for private firmaer, en aktivitet der forventes udbygget i de kommende år.

Rådgivningen har især været synlig i forhold til landbrugssektorens miljøpåvirkninger. Allerede før DMU’s oprettelse ydede de daværende laboratorier en betydelig forskning og rådgivning omkring landbrugets påvirkning af miljøet, en rådgivning der gennem alle årene har været meget efterspurgt. Det seneste større bidrag er de faglige beregninger som lå til grund for de politiske forhandlinger om Vandmiljøplan II og en kommende ammoniakhandlingsplan.

DMU har imidlertid også været aktiv inden for andre sektorer. På trafikområdet arbejder DMU således på at opbygge en tværfaglig ekspertise der kan rådgive om hvordan samfundet kan mindske generne fra trafikken. Et godt eksempel på et sådant tværfagligt produkt er temarapporten om "Bilisme og miljø" som DMU udsendte i august 1998.

Et centralt tema for DMU har været at udvikle værktøjer til at forudsige effekterne i miljøet af udviklingen i samfund og erhverv - med henblik på at forsyne politikerne med et grundlag til at prioritere miljøindsatsen. Det mest synlige produkt er miljøtilstandsrapporten, senest "Natur og Miljø 1997. Påvirkninger og tilstand" som blev udsendt i marts 1998.

Miljøtilstandsrapporten udgør sammen med den natur- og miljøpolitiske redegørelse grundlaget for den strategiske miljøplanlægning. Den natur- og miljøpolitiske redegørelse udsendes hvert 4. år, næste gang i 1999.

DMU har i det forløbne tiår udvidet sin rådgivning, først og fremmest til nye felter som systemanalyse og forvaltning af natur og landskaber. Samtidig er der sket en videre udvikling inden for "gamle" felter som næringsstoffer, luftforurening, miljøfremmede stoffer og vildtforvaltning. Kvaliteten af DMU’s rådgivning er øget i takt med at DMU gennem årene er indgået i en tættere dialog med aftagerne i ministerier, styrelser, mv.

DMU er i stigende omfang engageret i det internationale miljøsamarbejde. DMU deltager således aktivt i samarbejdet med Det europæiske Miljøagentur som blev etableret i København i 1993. I forbindelse med miljøbistand til udviklingslande har DMU sammen med GEUS og Forskningscentret for Skov & Landskab indgået en aftale om at styrke den internationale rådgivningsindsats. I første omgang vil DMU i samarbejde med GEUS satse på rådgivning omkring råstofefterforskning og miljøforvaltning i det sydlige og østlige Afrika.

Inden for overvågningen er der sket en effektivisering og udvikling siden DMU’s oprettelse. Der inddrages stadigt flere aspekter i overvågningen, samtidig med at de enkelte måleresultater udnyttes bedre ved at beskrive årsagssammenhænge kvantitativt og inddrage matematiske modeller. Dermed bliver man fx i stand til at opstille og regne på forskellige fremtidsscenarier. Denne udvikling kan man tydeligt aflæse i det nye overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVA 2003 som udføres i samarbejde mellem DMU, GEUS, amterne, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Her er der kommet mange nye målinger af miljøfremmede stoffer - til gengæld er der færre prøvetagninger for en række af de klassiske parametre.

Akkreditering af prøvetagnings- og analysemetoder skal sikre at DMU lever op til standardiserede krav på analyse- og overvågningsområdet og kan konkurrere nationalt og internationalt. Arbejdet med at blive akkrediteret har i den sidste halvdel af 90’erne krævet en meget stor indsats af DMU’s medarbejdere for at udarbejde det nødvendige dokumentationsmateriale. DMU’s Afdeling for Miljøkemi blev i 1997 akkrediteret til at udføre analyser af udvalgte miljøfremmede stoffer, og Afdeling for Atmosfærisk Miljø forventer at blive akkrediteret til at udføre luftforureningsanalyser i foråret 1999. I de kommende år er det DMU’s mål at opnå akkreditering for en række yderligere analyser, målemetoder og prøvetagningsteknikker der indgår i de nationale og internationale overvågningsprogrammer.

DMU har i en årrække fungeret som Miljøstyrelsens referencelaboratorium for organiske miljøfremmede stoffer. Som en del af dette arbejde medvirker DMU til at sikre analysekvaliteten på danske miljølaboratorier, bl.a. ved at styrke laboratoriernes mulighed for at dokumentere analysekvaliteten.

Som noget nyt har DMU i 1998 igangsat et 6-årigt program for regelmæssig afprøvning af laboratoriernes præstationer, NEXT. Dette program skal medvirke til at de akkrediterede analyselaboratorier i Danmark og i udlandet kan dokumentere deres analysekvalitet over for rekvirenter og myndigheder.

Herudover afholder DMU i 1999 i samarbejde med Miljøstyrelsen og Dansk Akkreditering en række store præstationsprøvninger og metodeafprøvninger som er beskrevet i referencelaboratoriets første nyhedsbrev der blev udsendt december 1998.

Formidling

I DMU’s formidlingspolitik indgår formidling til den videnskabelige verden, miljøadministrationen og befolkningen som ligeværdige elementer.

Ved DMU’s oprettelse i 1989 blev der kun i begrænset omfang formidlet til et bredere publikum, men i 1994 lancerede DMU en populærfaglig serie, "TEMA-rapport fra DMU". Ved udgangen af 1998 havde DMU i alt udgivet 23 temarapporter, og de fleste er blevet brugt flittigt i miljødebatten. I 1998 gjaldt det navnlig rapporten "Bilisme og miljø", men også andre rapporter i serien har dannet udgangspunkt for debat. Det gælder fx rapporterne om anskydninger, gensplejsede planter og miljøfremmede stoffer i landbruget. Det er DMU’s mål at udgive 8-10 temarapporter i 1999 hvor der vil blive arbejdet på yderligere at udbrede kendskabet til rapporterne.

Et andet væsentligt medium for information om DMU’s virksomhed er det kvartalsvise nyhedsbrev, DMUNyt. Det første nummer udkom medio 1997, og siden har DMUNyt støt udvidet læserskaren så nyhedsbrevet ved udgangen af 1998 udkom i et oplag på knapt 10.000.

DMU medvirker også til Miljø- og Energiministeriets fælles serie "Faktuelt" hvor der løbende bringes mere uddybende informationer om aktuelle problemstillinger på miljø- og energiområdet. DMU har således udarbejdet Faktuelt nr. 11 om ozonforurening, nr. 12 om giftige alger og nr. 17 om olieforurening af havet (sammen med Miljøstyrelsen).

DMU har haft en hjemmeside på Internettet siden midten af 90’erne. DMU lægger til stadighed nye informationer på hjemmesiden. I 1998 er hjemmesiden således blevet udbygget med databaser over DMU’s projekter og publikationer, ligesom der er blevet en forbedret adgang til data om luftforurening. I løbet af 1999 vil DMU forbedre design og struktur af hjemmesiden og adgangen til data om miljø og natur vil blive udbygget.

DMU lægger vægt på at medarbejderne deltager med faglige indlæg i den løbende miljødebat. Her har der ikke mindst på vildtforvaltnings-, trafik- og landbrugsområdet været en stor efterspørgsel i 1998.

I september 1998 deltog DMU i Dansk Naturvidenskabsfestival med åbent hus arrangementer i Roskilde og på Kalø. DMU har også i samarbejde med ugebladet Ingeniøren arrangeret et debatmøde om miljøøkonomi og planlægger at holde tilsvarende møder i de kommende år.

Åbent hus i DMU. Ca. 700 gæster tog imod tilbudet om at se DMU’s faciliteter i Roskilde eller Kalø. Arrangementet var et led i Dansk Naturvidenskabsfestival hvor DMU’s medarbejdere også bidrog med foredrag rundt omkring i landet om gensplejsede planter, luftforurening og miljøfremmede stoffer.

Tilbage til start