Julemandens rensdyr undersøges

Nu skal de grønlandske rensdyrs spisekamre kortlægges. DMU og Grønlands Naturinstitut er gået i gang med at undersøge udbredelsen af forskellige vegetationstyper i Vestgrønland. Den ny viden skal skabe baggrund for at passe bedre på bestandene.

Rensdyr i Vestgrønland. DMU arbejder sammen med Grønlands Naturinstitut på at kortlægge udbredelsen af vegetationen - de grønlandske planteæders livsgrundlag.

Rensdyret har stor symbolsk betydning for den grønlandske befolkning. Den årlige fastlæggelse af jagtkvoter er et varmt debatemne i Landstinget og der er rift om licenserne blandt jægerne. I 1997 var kvoten på 3.100 dyr. Den samlede bestand menes at udgøre omkring 20-30.000 rensdyr i Vestgrønland. Det er usikkert om der også er en mindre bestand i Østgrønland, omkring Ammassalik.

For at styrke beskyttelsen af rensdyr og vegetation er DMU sammen med Grønlands Naturinstitut gået i gang med at kortlægge disse vigtige grønlandske ressourcer.

• Vi har udvalgt tre områder som tilsammen dækker 60.000 km², eller omkring halvanden gange Danmarks areal. Det ville være uoverkommeligt at dække så stort et areal fra landjorden. Derfor bruger vi satellitfotos, siger projektleder Peter Aastrup.
• Den viden vi får fra satellitterne kan ikke stå alene. Om sommeren undersøger botanikere hvad der vokser i de forskellige “farver” vi kan se på satellitbillederne. På den måde bliver vi i stand til at fortolke informationen fra satellitterne.
• Rensdyret er ikke truet, men det er klart at der er tale om relativt små bestande, fordelt over store områder i en barsk natur. De væsentligste trusler fra os mennesker kommer fra jagt, turisme og udnyttelse af råstoffer.

Resultaterne af projektet skal bruges til at styrke forvaltningen af rensdyr og vegetation. Peter Aastrup forventer at vegetationskortene også vil have stor værdi når det gælder forvaltningen af andre planteædere som moskusokser, får og gæs.

Biolog Peter Aastrup