dmunyt.gif (25419 bytes)

Nyt EU-projekt: Hvor meget kvælstof fjerner bakterier?

Vi har længe vidst at bakterier kan fjerne kvælstof. Forskerne undersøger nu hvor meget kvælstof de fjerner i Europas kystnære farvande - og hvad der bestemmer omfanget af denne kvælstoffjernelse. DMU koordinerer et stort EU-finansieret projekt der skal give os en større forståelse af hvilke faktorer, der styrer disse nyttige bakteriers arbejdsindsats.

Foto: DMU/Peter Bondo Christensen
Ålegræs. DMU leder et EU-projekt der skal se på hvor meget kvælstof der fjernes i de kystnære farvande. Det er bakterier i havbunden der fjerner kvælstoffet, og deres aktivitet påvirkes i høj grad af bundplanterne.

For lidt og for meget. Det er kernen i kvælstof-problematikken. På markerne ønsker landbruget at tilføre kvælstof-gødning for at fremme væksten af afgrøderne - i vandmiljøet bevirker udsivning af overskydende kvælstof fra markerne en utilsigtet overgødskning (eutrofiering). Det er denne diffuse udsivning fra markerne politikerne vil begrænse med Vandmiljøplan II.

En del af dette kvælstof bliver imidlertid fjernet i fjordene og de kystnære farvande, hvilket i nogen grad modvirker effekterne af overgødskningen i havområderne. Heldigvis - ellers ville de negative effekter være endnu større. Det er bakterier i havbunden der fjerner kvælstoffet, og deres aktivitet påvirkes markant bl.a. af havbundens bevoksning.

Seniorforsker Tage Dalsgaard koordinerer et EU-projekt der skal give os ny indsigt i kvælstoffjernelsen i de kystnære farvande. Projektet har deltagere fra Portugal, Italien, England, Sverige og Danmark. Forskerne startede i 1996 med at udarbejde en fælles forsøgsprotokol (en „kogebog“) så man sikrede at alle laboratoriernes resultater kan sammenlignes. Netop i disse dage afslutter deltagerne det første års målinger hvor man på alle 22 målestationer har fulgt et antal nøgleparametre. Når de mange data er samlet og bearbejdet, vil forskerne have et godt overblik over hvordan kvælstoffjernelsen varierer i forskellige europæiske vandområder. Til sommer laver alle de deltagende forskere tre intensive studier i Parma, Lissabon og Vestsverige. Tage Dalsgaard forklarer:

Seniorforsker T. Dalsgaard, eller http://www.dmu.dk/LakeandEstuarineEcology/nice