dmunyt.gif (25419 bytes)

Parfumeallergi: Kemidetektiver i samarbejde med hudlæger

Analysekemikere og hudlæger sætter nu parfumer og deodoranter under “luppen“ for at finde allergifremkaldende duftstoffer. Alene i Danmark er ca. 100.000 personer overfølsomme over for et eller flere af de duftstoffer der anvendes i parfumer. DMU er med i et EU-projekt der skal give os ny viden om hvilke duftstoffer der kan give allergi.

Hvilken duft skal jeg tage på i dag? I fremtiden behøver vi måske ikke kun at lade os lede af duften når vi vælger parfume.

DMU er gået i samarbejde med hudlæger på Gentofte Amtssygehus og Odense Universitetshospital og kolleger fra en række andre europæiske forskningsinstitutioner om at finde de mest betænkelige duftstoffer i parfumerne. Resultaterne vil kunne bruges til at udpege hvilke stoffer det er vigtigt at få deklareret på parfumerne - samt i bredere forstand til regulering af anvendelsen af parfumer i kosmetik. Hudlægerne vil kunne bruge resultaterne til at vejlede patienter som lider af parfumeallergi.

ParfumDMUnyt.jpg (21711 bytes)
DMU har undersøgt indholdet af 21 udvalgte duftstoffer i parfumer ved gaskromatografi og massespektrometri. På kromatogrammet viser højden af toppene indholdet af duftstoffer i en „baby-parfume". Denne parfume indeholdt 13 af de 21 duftstoffer

Seniorforsker Suresh Rastogi forklarer:

EU-projektet startede i 1996 og de første resultater er allerede offentliggjort. Suresh Rastogi forklarer:

Der er kun lavet få undersøgelser af betydningen af disse duftstoffer, bortset fra de 8 “fragrance mix” stoffer. Næste skridt i EU-projektet bliver derfor at allergiteste de duftstoffer som vi ikke kender virkningen af i dag.

EU-projektet er tre-årigt og afsluttes i marts 1999.

Kemikalier i hverdagen
Forbruget af kemiske stoffer er vokset eksplosivt i dette århundrede. Det har givet os en række økonomiske, hygiejniske og praktiske fordele, men også problemer for sundhed og miljø. DMU's temarapport nr. 15 sætter fokus på kemien i kosmetik, plast og vaske- og rengøringsmidler.
Seniorforsker Suresh Rastogi