Nye undersøgelser fra DMU viser at der er blevet færre anskydninger blandt de kortnæbbede gæs og at der kun findes få anskudte fasaner efter kommerciel jagt. Til gengæld har forskerne fundet hagl i hver femte gråand. Et praktisk forsøg med jagt fra motorbåd viser at man kan undgå 85% af anskydningerne af ederfugle ved at udvise god jægerskik.
Anskydninger er jagtens skyggeside. Det er derfor forståeligt at skytset blev rettet
mod jægerne da DMU i efteråret 1996 kunne fortælle at der - ved jagt på ederfugl og
kortnæbbet gås - anskydes én fugl for hver gang jægerne får en fugl med hjem til
gryden. Undersøgelsen førte til at Vildtforvaltningsrådet lavede en handlingsplan
for at begrænse anskydningerne. Samtidig blev der fra både jægere og ornitologer
efterlyst me-re viden om hvorvidt problemet er tilsvarende for andre jagtbare arter, og om
hvad vi kan gøre for at begrænse anskydningerne. DMU har nu gjort status over de første
resultater af disse yderligere undersøgelser.
DMU har set på hvor meget andre vildtarter end ederfugl og kortnæbbet gås anskydes. Forskerne konkluderer at ved kommerciel fasanjagt, hvor der foregår udsætning af fasaner og intensiv jagt, er problemet med anskydninger mindre end for ænder og gæs: Ud af 400 røntgenfotograferede fasaner blev der i april-juni måned kun fundet hagl i 24 (6%). Resultatet overrasker ikke forskerne fordi kommerciel fasanjagt er en meget velorganiseret jagtform hvor der sker en effektiv opsamling af vildtet med hunde.
Til gengæld tyder de nye undersøgelser på at der anskydes mange gråænder: Ud af de 127 gråænder, som foreløbigt er undersøgt, blev der fundet hagl i 25 fugle (21%). Også i råbukke og ræve blev der fundet hagl, men endnu er der ikke undersøgt nok dyr til at udtale sig endeligt om problemets omfang for disse arter.
DMU har også set på om der for kortnæbbet gås er blevet færre anskudte fugle. Det er der. DMU kan konstatere et kraftigt fald i andelen af fugle med hagl i kroppen fra de første undersøgelser i 1990-96 til de nye i marts 1998: Fra 25% til 11% for et-årige gæs, og fra 36% til 27% for de ældre gæs. Faldet er faktisk så stort at det ikke kan forklares alene ved at jægerne har forbedret deres adfærd i den ene jagtsæson der er gået siden handlingsplanen blev iværksat. Forskerne antager i stedet at faldet også kan skyldes mindre jagt på de kortnæbbede gæs fordi de i dag raster under en uge i Danmark - mod tidligere ca. 4 uger.
Endelig har DMU i samarbejde med Danmarks Jægerforbund set på betydningen af hvordan jagten foregår. Resultaterne peger på at for lange skudafstande er den væsentligste årsag til anskydningerne.
For at undersøge hvor langt man kan nedbringe anskydningerne ved udøvelse af god jægerskik har en række erfarne jægere medvirket ved et forsøg med jagt fra motorbåd på ederfugle. De foreløbige resultater af undersøgelsen svarer til at man skulle kunne reducere andelen af lettere anskudte ederfugle med hele 85%. Ved forsøget blev der nemlig kun anskudt én fugl for hver 6 som blev nedlagt.
DMU’s statusrapport indgår nu i Vildtforvaltningsrådets videre arbejde med at begrænse omfanget af anskydninger.
 |
Forskningschef Henning Noer |
DMU møder jægerneI weekenden 17-19 april mødte DMU jægerne på udstillingen „Jagt og Fiskeri ’98“ i Odense. Sammen med Skov- og Naturstyrelsen havde DMU en stand med hovedtema om anskydning af vildt. Andre emner var: Moderne satellit-mærkningsmetoder for trækfugle, agerlandet som levested, rådyret, brakmarker og usprøjtede randzoner. „Jagt og Fiskeri ’98“ havde i alt 19.000 besøgende. Der var meget opmærksomhed og en god respons fra gæsterne - især temaet om anskydninger „trak“ godt. |