Risikovurdering af kemikalier

Ny metode til at rangordne miljøfremmede stoffer

Forskere fra DMU arbejder med et revolutionerende nyt princip til at ordne miljøfremmede stoffer efter hvor risikable de er for miljøet. Forskerne har udviklet en metode til at rangordne sprøjtegifte efter deres potentielle belastning af overflade- og grundvand. Den ny metode vil kunne bruges til at rangordne alle typer af miljøfremmede stoffer, også fx efter deres giftighed over for dyr og mennesker.

Myndighederne har langt fra kræfter til at risikovurdere alle kemikalier. Derfor er der stor interesse for metoder som på basis af relativt simple parametre kan rangordne de kemiske stoffer efter hvor farlige de er for miljøet.

I praksis er det ikke muligt at undersøge miljøet for forekomsten af alle miljøfarlige stoffer. Det betyder at nogle stoffers forekomst må vurderes ud fra forekomsten af beslægtede, velundersøgte stoffer. De nye metoder til rangordning kan også bruges på mange andre komplekse problemstillinger hvor der ønskes en prioritering.

DMU kan nu tilbyde en radikalt ny metode til rangordning af kemiske stoffer udviklet af seniorforsker Peter Sørensen:

- Fidusen er at vi sammenligner flere parametre i én og samme beregning. Vi har kørt metoden ind ved at se på de 28 almindeligste sprøjtegifte. For at forudsige risikoen for at finde dem i overfladevand har vi arbejdet med fire parametre: (1) Det behandlede areal; (2) Den anvendte mængde pr. hektar; (3) Stoffets binding til jord; (4) Stoffets halveringstid i jord.

1. 2,4-D 2. Benazolin-ethylester 3. Bentazon 4. Chloridazon 5. Clopyralid 6. Cyfluthrin 7.Cypermethrin	8. Deltamethrin 9. Dichlorprop 10. Dimethoat 11. Esfenvalerat 12. Ethofumesat 13. Fenitrothion 14. Fenpropimorph	15. Fluroxypyr 16. Ioxynil 17. Isoproturon 18. MCPA 19. Mechlorprop 20. Metamitron 21. Metazachlor	22. Methabenzthiazuron 23.Pendimethalin 24. Phenmedhipham 25. Pirimicarb 26. Prochloraz 27. Propiconazol 28. Triadimenol
Rangordning af sprøjtegifte efter deres potentielle forekomst i overfladevand. Beregningen forudsiger at stofferne øverst i diagrammet vil være dem man hyppigst vil finde i miljøet - resultater fra overvågning viser overensstemmelse mellem model og datamaterialet i 61 ud af de 62 tilfælde (= 98%) hvor rangordningen kan kontrolleres.		I modelberegningen indgår tre parametre nemlig dosis, behandlet areal og binding til jord (i form af KOC). Bemærk at ikke alle stoffer er sammenlignet. Kun hvis et stof entydigt (dvs. for alle de valgte parametre) er bedre eller dårligere end et andet er de to stoffer forbundet via en linje.

For at sikre at metodens resultater kan bruges har forskerne sammenlignet modelberegningerne med seks års målinger af 28 sprøjtegifte i overfladevand fra det sydligste Sverige, et drænet morænelersområde som på mange måder ligner Danmark. Sammenligningerne viste at halveringstiden ikke havde nogen betydning som rangordnings parameter, og at en model med de tre øvrige parametre kunne rangordne med stor præcision i forhold til målingerne (98% overensstemmelse).

- Det betyder at vi med det samme kan forudsige risikoen for at en ny sprøjtegift vil optræde i overfladevand ud fra en rangordning af det ny middel i forhold til kendte sprøjtegifte. Dermed kan metoden bruges i myndighedernes - og virksomhedernes - risikovurdering.

Det synes lovende at udvide metoden til at udtale sig om forskellige grupper af pesticider. Det er således muligt at rangordne brugen af pesticider til forskellige afgrøder i forhold til hinanden. Det betyder at det bliver muligt at spørge om det vil have positiv eller negativ effekt på pesticiders forekomst i miljøet, hvis fx landbruget ændrer forholdet mellem vintersæd og vårsæd.

Seniorforsker Peter B. Sørensen,pbs@dmu.dk