|
Gensplejsede organismer Frygt + fakta = fornuft Under denne provokerende overskrift fortalte seniorforsker Niels Kroer om hvorfor industri, forskere og gen-kritikere i hans øjne taler forbi hinanden. En løsning vil ikke bare kræve tid, mener han, men også at industrien begynder at lave produkter som borgerne kan se er fornuftige. Den moderne bioteknologi er stadig ny for de fleste af os. Godt nok møder vi gensplejsede enzymer i vaskepulver og levnedsmidler, og også mange lægemidler er efterhånden gensplejsede, men det var først da sojabønnerne lå i Århus havn at det for alvor gik op for den brede offentligtlighed at det var nu. Turde vi nu alligevel spise gensplejsede sojabønner, tomater osv.? I forbrugernes øjne var gensplejsningen ikke lavet for at give forbrugeren et bedre produkt, men fx for at landmanden kunne bruge et mere effektivt sprøjtemiddel til at holde ukrudtet væk, og producenten af sprøjtemidlet kunne øge sit salg. I Niels Kroers oplevelse taler industri, forskere og forbrugere forbi hinanden:
- For borgerne tæller fakta meget mindre, til gengæld spiller holdninger en stor rolle. Så forbrugernes ligning hedder snarere frygt + holdning = fornuft. Resultatet er at vi taler forbi hinanden. Niels Kroer mener imidlertid at både forblændelsen hos industri og forskere og forbrugernes frygt vil forsvinde i takt med at vi får mere og mere erfaring med de gensplejsede organismer. Industrien finder ud af at ikke alt er rosenrødt, forskerne får udfyldt alle de huller der er i deres viden i dag, og borgerne opdager at ikke alt er farligt. Så det er vigtigt at give sig tid til at vinde erfaring med den nye teknologi. Men det er ikke alt: - For at bryde den negative holdning er det vigtigt at industrien frembringer nogle produkter som forbrugerne kan se nytten af, fx nogle produkter som gavner miljø og sundhed. I DMU er vi således i gang med at udvikle forureningsspisende bakterier som er gensplejsede. Her er der en klar gevinst for miljøet at veje op mod frygten. Seniorforsker Niels Kroer, nak@dmu.dk |