|
Overvågning af landskab, miljø og biodiversitet I dagene 14.-16. okt. er DMU vært for en nordisk konference, NordLaM, om overvågning af landskab, miljø og biodiversitet. Konferencen holdes på Fuglsøcentret. De 50 deltagere vil se på de forskellige overvågningsmetoder der bruges i dag i de nordiske lande, inklusive feltundersøgelser, geografiske informationssystemer (GIS) og satellitovervågning. Programmet omfatter 18 præsentationer fra Norden og det øvrige Europa, samt diskussioner om specifikke spørgsmål. Geoff Groom, gbg@dmu.dk, www.dmu.dk
Første spadestik til arktisk byggeri
Birgit Laugesen, bl@dmu.dk
Analysernes kvalitet sikret
Akkreditering af metoderne skal sikre at DMU lever op til standardiserede krav på analyse- og overvågningsområdet og kan konkurrere nationalt og internationalt. Det første mål blev nået i 1997 hvor DMU’s Afdeling for Miljøkemi blev akkrediteret til at udføre analyser af udvalgte miljøfremmede stoffer. I de kommende år er det DMU’s mål at opnå akkreditering for en række yderligere analyser, målemetoder og prøvetagningsteknikker der indgår i de nationale og internationale overvågningsprogrammer. Afdeling for Havmiljø og Mikrobiologi har således netop indsendt ansøgning om at opnå en akkreditering for de metoder der bruges i overvågningen af fjorde og hav. Niels Henrik Bastholm, nhb@dmu.dk
Henning Noer, hno@dmu.dk
Mink og frilandshøns Hønseavlere med fritgående høns klager jævnligt over problemer med forvildede mink som går grassat i hønsegården. DMU har derfor undersøgt problemerne omkring små fjerkræhold og mink nærmere. Jægerne nedlægger et stigende antal mink, i den seneste jagtsæson omkring 8.000. Knap en tredjedel af de 600 fjerkræavlere som deltog i undersøgelsen opfattede minken som et problem for deres fjerkræhold, og hver fjerde havde haft besøg af mink ved deres fjerkræ i perioden 1991-1997. Som man kunne vente var problemerne størst i områder med flest fritlevende mink, dvs. i det vestlige og nordlige Jylland. Det er også her der er flest minkfarme. Mette Hammershøj, mha@dmu.dk
Polarforskere til Tanzania DMU har besluttet at øge engagementet omkring miljø og udvikling, først og fremmest i tilslutning til Danmarks indsatsområder under DANCED og DANIDA. DMU’s Afdeling for Arktisk Miljø har en stor ekspertise inden for miljøvurdering af minedrift. Forskere fra afdelingen er derfor nu engageret til et forprojekt hvor de skal vurdere mulighederne for at udvikle en model for bæredygtig minedrift i Tanzania og omkringliggende lande. Modellen består af tre integrerede dele, nemlig geologi, miljø og socio-økonomi. Forprojektet omfatter feltarbejde i Tanzania i september-oktober 1999 og afsluttes i begyndelsen af 2000. Christian Glahder, cgm@dmu.dk
|