Luftforurening og naturområdet Når tålegrænsen overskrides Naturens tålegrænser fortæller os hvor meget ammoniak, ozon eller anden luftforurening vores heder, skove, overdrev og andre naturtyper kan tåle uden at tage skade. Omvendt kan forskerne også bruge tålegrænserne til at fortælle politikerne hvad det vil koste at begrænse luftforureningen så naturen ikke tager skade. Tålegrænserne er på dagsordenen når op mod 150 internationale eksperter se-nere på efteråret mødes i København til den internationale konference „Critical Loads Copenhagen". Som optakt til konferencen har DMUNyt set nærmere på begrebet og på hvordan luftforureningen påvirker naturen. Luftforureningen forandrer stille og roligt de sidste rester af vores natur. Tegnene er flere. Mange af vores heder har inden for de sidste årtier stille og roligt ændret sig til græsheder - en slags prærier. Samtidig invaderer fremmede arter heder, moser og overdrev. Det ødelægger den oprindelige natur og mindsker naturens mangfoldighed. Både i Danmark og i det øvrige Europa meldes om flere og flere skove der er blevet mættet med kvælstof fra luften og nu sender det overskydende kvælstof videre ned til vores grundvand i form af nitrat. Tålegrænserne er forskernes svar på disse trusler. Det er deres bedste bud på hvor meget forurening naturen kan tåle uden at tage skade.       Mange af vores lyngheder har inden for de sidste årtier stille og roligt ændret sig til græsheder - en slag prærier. Den væsentligste årsag er overgødskning i form af ammoniak og andre kvælstofforbindelser som "falder ned" fra luften. Tålegrænserne bruges i det internationale arbejde med at begrænse luftforureningen. Hvilke resultater er der så opnået? Geolog Knud Erik Nielsen, DMU, forklarer: - Når man tænker på de dramatiske overskrifter fra 70‘erne med syreregn og skovdød, er det helt rart at tænke på at vi på relativt kort tid har opnået en meget reel forbedring, især ved at begrænse forureningen med svovl. Vel at mærke ved en fælles europæisk indsats. Men der er stadig langt igen før vi kan sige naturen ikke skades af luftforureningen. I dag er ammoniakken det største problem - i Danmark og i andre områder i Europa med mange husdyr. Spredningen af ammoniak gennem luften rammer byer, skove, søer og heder samtidig med at det udgør et tab af næringsstoffer for landbruget. DMU er blandt hovedaktørerne når „Critical Loads Copenhagen" løber af stabelen 21.-25. november. Konferencen holdes i regi af FN’s økonomiske kommission for Europa, UN-ECE. Forsker Knud Erik Nielsen, ken@dmu.dkwww.dmu.dk   Hvad er en tålegrænse? Tålegrænsen er forskernes bedste bud på et tal for hvor følsom naturen er for luftforurening. Siden starten af 1980‘erne har der været holdt internationale konferencer hvor man har set på luftforureningens effekter på naturen. Definitionen og metoderne til at beregne naturens tålegrænser (engelsk: Critical loads) er resultatet af dette arbejde. Arbejdet startede med svovl (forsuring), men omfatter nu også kvælstof, ozon og tungmetaller. Effekten af luftforureningen afhænger både af belastningens størrelse og af naturens følsomhed. Følsomheden over for sur nedbør er fx større på sandjord end på lerjord.     Yderligere oplysninger om de begivenheder der er omtalt i DMUNyt kan fås i DMU på telefon 46 30 12 00