Forskere fra en række lande rundt om Nordatlanten vil forsøge at finde ud af hvad der vil ske med søerne hvis klimaet ændrer sig.
Danske forskere står i spidsen for et projekt der skal forsøge at afklare hvad der vil ske med tempererede og arktiske søer hvis der sker en ændring i temperaturen, fx en stigning som følge af drivhuseffekten. Projektleder Erik Jeppesen, DMU, forklarer:
- Vi bruger to metoder til at forsøge at forudsige effekterne af drivhuseffekten. For det første vil vi sammenligne godt 300 søer fra Færøerne i syd til Pea-ry Land i nord. Tilsammen repræsenterer de en gradient fra en årlig gennemsnitlig temperatur på godt 7 grader på Færøerne til minus 16 i Peary Land. For det andet vil vi se på hvad der er sket ved temperatursvingninger gennem de sidste 10.000 år.
|
|
|
Fjeldørreder fra søerne ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Fiskene spiller en nøglerolle i de kolde søer. I Grønland forekommer kun fjeldørred og nogle steder også hundestejle, men søer med mindre end 3 meter vand er uden fisk fordi vandet fryser helt til bunds om vinteren. |
Projektet er et led i de internationale bestræbelser på at udforske de økologiske effekter af de forventede klimaændringer. Søerne omkring Nordatlanten er specielt velegnede til formålet fordi de kun i mindre grad er påvirket af mennesker. Det er også typisk meget simple økosystemer, fx er der relativt få arter. Derfor er de særligt sårbare over for effekter af drivhuseffekten.
Projektet startede i 1998 og ventes afsluttet i 2003, men de første resultater er så småt begyndt at aftegne sig på lystavlen hos forskerne:
- Vi har lært at fiskene har en nøglerolle i reguleringen af sø-økosystemet på disse kanter. Det gælder især i de lavvandede søer. I søer uden fisk finder vi mange store dafnier. Desuden ser vi et andet krebsdyr, damrokke. Derimod er der kun få af de mindre krebsdyr for-di de bliver ædt af damrokken eller ud-konkurreres af dafnier. I søer med fisk er der til gengæld få eller ingen dafnier og damrokke fordi de er et let bytte for fiskene. Her ser vi til gengæld mange af de mindre krebsdyr.
- Rester af både dafnier, damrokke og de mindre krebsdyr bevares i søbunden når dyrene dør. Ved at studere disse rester i forskellige lag af søbundens mudder vil vi derfor indirekte kunne be-stemme udviklingen i mængden af fisk siden sidste istid. Alt i alt håber vi at kun-ne nå frem til at beskrive hvordan sø-økosystemet har ændret sig gennem en periode med store forandringer i klimaet - og dermed også at kunne forstå hvad fremtidige klimaændringer måtte betyde for søerne.
Fra Danmark indgår forskere fra DMU, GEUS samt Københavns og Århus Universitet i projektet. Desuden medvirker forskere fra Sverige, Norge, Island og Færøerne.
Dr. scient. Erik Jeppesen, ej@dmu.dk