|
Dansk Miljøforskning 1999I dagene 19.-20. august markerede DMU sit 10-års jubilæum ved at afholde konferencen "Dansk Miljøforskning 1999". Omkring 350 miljøforskere og brugere af miljøforskning var samlet på H.C. Ørsteds Institutet i København. DMUNyt gengiver her konferencens væsentligste konklusioner, og på de følgende sider har vi valgt at præsentere artikler på basis af fem af konferencens mere end 100 indlæg.
1990'erne har været samarbejdets årti for dansk miljøforskning. Konferencen demonstrerede at der er etableret mange samarbejdsflader på tværs af institutioner, fag, og strukturer i miljøforskningen. Der er behov for at fastholde og videreudvikle denne udvikling. Ved konferencens afslutning konkluderede vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen DMU at dansk miljøforskning har gjort betydelige fremskridt i 1990’erne, og han fremhævede følgende områder hvor resultaterne har været særligt markante: • Udvikling af metoder til at påvise miljøfremmede stoffer • Påvisningen af at en række stoffer kan have hormonlignende effekter • Udviklingen af nye og bedre luftforureningsmodeller • Udvikling af atmosfærekemien så forskerne i dag ved hvordan kemiske stoffer omsættes i atmosfæren • Etableringen af et fagligt grundag inden for vandmiljøet som politikerne har kunnet bruge som baggrund til at udarbejde handlingsplaner • Udviklingen af en økosystemforskning på vandområdet • Udvikling af metoder til at beskrive naturkvalitet inden for terrestrisk økologi • Udvikling af et videnskabeligt grundlag for en jagt der ikke truer bestandene • Udvikling af Geografiske Informations Systemer (GIS) som et effektivt redskab i forskning og forvaltning • Etablering af tværgående analyser til at beskrive hele det miljøpolitiske kredsløb • Beskrivelse af landbrugssektorens påvirkning af miljøet.
På baggrund af konferencens over 100 præsentationer og deltagernes diskussioner kunne Peter Koefoed Bjørnsen også konkludere at der venter store udfordringer i det kommende 10-år. Her fremhævede han især: • Udfordringen fra de mange nye kemiske stoffer og gensplejsede organismer • Nødvendigheden af at samle viden om de kemiske stoffers anvendelse i samfundet og deres effekter i en integreret risikovurdering • Udviklingen af ny bioteknologi "i miljøets tjeneste" • Globale ændringer i klima og miljø • Bedre beskrivelse af sundhedseffekter af luftforurening • Udvikling af fremskrivningsmodeller i vandmiljøet • Bedre udnyttelse og tilgængelighed af miljødata • Etablering af en målrettet og dækkende overvågning af miljø og natur på landjorden • Udvikling af begrebet bæredygtighed, herunder undersøge om det vil være muligt at opnå en økonomisk vækst, som medfører en mindre belastning af miljøet • Videre udvikling af landskabsøkologien • Bedre beskrivelse af de enkelte sektorers belastning af miljøet • Bedre integration af økonomi, sociologi og etik i miljøforskningen.
Vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen, pkb@dmu.dk
| |||||||||||||||||||||