Atmosfæren

Alt for usikker viden om
luftforurenings effekter

Det er for nylig anslået at der årligt dør mellem 300 og 600 mennesker i Danmark af luftforurening. Dermed skulle antallet af forureningsdræbte svare til antallet af trafikdræbte. Men opgørelsen af luftforureningens effekter er et skøn som hviler på et meget spinkelt grundlag, sagde seniorforsker Ole Hertel, DMU.

Forskerne er ikke i tvivl om at luftforureningen er skadelig, også under danske forhold. Og at den værste synder er små partikler fra trafikken; men de har svært ved at opgøre hvor meget luftforureningen betyder for sygdom og død. Selv i værste tilfælde giver luftforureningen ikke anledning til lig på gaderne, højst en svagt forøget hyppighed af hospitalsindlæggelser. Derfor er forskerne henvist til statistik på basis af danske og udenlandske befolkningsundersøgelser når de vil opgøre luftforeningens betydning for sundheden.

Hertil kommer at når statistikerne har opgjort antallet af døde og korrigeret for alle de andre dødsårsager man ved kan variere, så er de luftforureningsmålinger man har brugt i de hidtidige undersøgelser for at sammenligne forskellige byer yderst spinkle, ifølge Ole Hertel:

- I mange tilfælde har man kun en enkelt målestation i en by hvor man måske har målt den totale mængde svævestøv. Vi ved i dag at det især er de allermindste partikler, mindre end 1 mikrometer i diameter, der er skadelige.

Ole Hertel og hans kolleger har nu taget nye og meget mere præcise metoder i brug for at måle hvor meget forurening den enkelte udsættes for. Ved at bruge personbårent måleudstyr kan de nemlig følge den enkeltes eksponering døgnet igennem. Danskerne opholder sig gennemsnitligt indendørs 90% af tiden, og kun de færreste opholder sig ved bopælen hele dagen. En stor del af vores daglige "indtag" af luftforurening stammer således fra transport og ophold på arbejdspladser.

Buschaufførers eksponering for luftforurening bestemt ved måling med personbårent udstyr og ved modelberegning. Ifølge Ole Hertel er det nødvendigt med sådanne detaljerede målinger for at kunne få bedre styr på luftforureningens betydning for sundheden – og få kalibreret de modeller som herefter kan bruges i en bredere vurdering af befolkningens eksponering.