Vandmiljø 8

Model skal forudsige iltsvind og udvikling af svovlbrinte

En ny model fra DMU tegner til at blive et lovende bidrag til at vurdere effekten af en ændret belastning lokalt i de enkelte fjorde.

Det skete igen i år. Iltsvind med udslip af stinkende svovlbrinte er et årligt tilbagevendende problem i vores dybe lukkede fjorde. I Mariager Fjord skønner DMU således at den samlede årlige produktion af svovlbrinte under de nuværende forhold udgør omkring 1.200 tons - en gigantisk tikkende stinkbombe der bl.a. blev udløst i sommeren 1997. Trods store investeringer i at begrænse belastningen af vores kystvande indeholder fjordene og specielt fjordbunden stadig mange næringssalte som under specielle vejrforhold kan udløse iltsvind.

I praksis har det vist sig vanskeligt at forudsige hvordan miljøet i den enkelte fjord udvikler sig når belastningen med kvælstof og fosfor reduceres. Derfor er DMU gået i gang med at udvikle en model der kan beskrive de helt lokale forhold. Arbejdet ledes af seniorforsker Henrik Fossing:

- Vi har grundlagt modellen i Nordøstgrønland hvor forholdene er væsentligt nemmere at beskrive end i vores hjemlige fjorde. I Grønland er der eksempelvis en konstant temperatur ved havbunden året rundt, og tilførslen af organisk materiale til havbunden sker gennem en kort periode som vi har fulgt intensivt. Nu er vores viden stor nok til at vi tør forsøge at overføre modellen til Århus Bugt og Mariager Fjord, hvor udvekslingen af stof mellem bund og vandsøjle er meget mere kompliceret.

- Derfor må vi supplere med en række intensive døgnmålinger af den daglige udveksling af stof mellem vandsøjle og bund. Overvågningen af vandmiljøet sker normalt i dagtimerne hvor algerne producerer masser af ilt; men om natten stopper iltproduktionen og så vender strømmen af ilt i fjorden. Tilbage er et stort forbrug af ilt, både i vandsøjlen og på bunden. Det mønster må vi kende i detaljer.

Når modellen er færdig, vil den fx kunne fortælle myndighederne hvad der skal til for at halvere sandsynligheden for udvikling af iltsvind og frigivelse af svovlbrinte. Den kan også bruges til at forbedre amternes overvågning af fjordmiljøet ved at fortælle hvilke parametre der bør måles hvornår. En prototype af modellen for Århus Bugt vil blive præsenteret for Århus Amt i løbet af år 2000, mens en version for Mariager Fjord forventes færdig i 2001.

Seniorforsker Henrik Fossing, hfo@dmu.dk

 Der er en tæt sammenhæng mellem algevæksten i vandsøjlen og bakteriernes nedbrydning af stof i havbunden. Ved iltsvind kan den producerede svovlbrinte (H2S) frigives direkte til vandsøjlen, som det fx skete i Mariager Fjord august-september 1997. DMU arbejder på at beskrive sammenhængen i en ny model der kan fortælle hvad der skal til for at mindske risikoen for iltsvind i vores fjorde.