Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission
Per Løfstrøm
Faglig rapport fra DMU, nr. 327
Abstract
Nærværende rapport belyser konsekvensen for fremtidige højder af skorstene med lugtstofemission, hvis der indføres en ny atmosfærisk spredningsmodel for beregning af lugtbelastning i nærmiljøet sammen med et nyt forslag til definition af en lugtgrænseværdi.
Nuværende metode til vurdering af
lugtbelastning Den nuværende metode til vurdering af lugtbelastninger omkring en punktkilde tager udgangspunkt i den såkaldte OML-model. Via OML-modellen beregnes først den månedlige 99%-fraktil af timemiddelværdier, og maksimum blandt et års værdier findes. Denne værdi ganges med en faktor 7,8 (som en form for omregning til en maksimal 1-minuts-middelværdi) og sammenlignes med en grænseværdi på 5-10 LE/m3.
Metoden har to væsentlige svagheder. Dels er 7,8-faktoren meget usikker. Dels ser definitionen af lugtgrænseværdien bort fra lugtbare koncentrationer under 5-10 LE/m3, hvor lugt kan være meget tydelig. I øvrigt er indholdet af metoden svært at gennemskue, fordi metoden ikke er bygget op over et sæt konsistente begreber.
Ny spredningsmodel
Den ny metode betjener sig af et mere konsistent begrebsapparat og anvender en ny spredningsmodel, som kan beskrive hyppighedsfordelingen af kortvarige (instantane) lugtkoncentrationer inden for en time
Konstruerede og eksisterende kilde
Til den konsekvensvurdering, der redegøres for i nærværende rapport, er der anvendt en række konstruerede kilder. Kilderne har skorstenshøjder mellem 5 m og 120 m med varierende røggastemperatur og røggashastighed, i alt 150 kombinationer. Deres lugtstof-emissioner er afpasset, således at de lige netop kan miljøgodkendes efter den nuværende danske metode. Der er også foretaget detaljerede vurderinger for 6 eksisterende kilder, som har givet årsag til lugtklager.
Miljøgodkendte kilder
Beregninger med den ny spredningsmodel viser, at forskellige lugt-emitterende kilder, som med den nuværende metode miljøgodkendes under tilsyneladende ens betingelser, kan afstedkomme meget forskellige hyppigheder af koncentrationer både under og over lugtgrænseværdien på 5-10 LE/m3 og dermed også kan medføre forskellig lugtbelastning i omgivelserne.
Tysk metode Den nuværende metode er sammenlignet med metoden for lugtregulering anvendt i Tyskland. I forhold til den danske er den tyske metode skærpende overfor lave skorstene samt skorstene med høje bygninger, mens den er lempeligere overfor høje skorstene.
Opfattelse af lugt Den menneskelige opfattelse af lugt kan beskrives ved hjælp af lugtintensiteten, som ikke er en lineær funktion af lugtkoncentrationen, men nærmere er logaritmisk - beskrevet ved en såkaldt Weber-Fechner kurve.
Ny metode På baggrund heraf
anbefales det, at lugtgener vurderes ved at tage lugtintensiteten i betragtning.
Der tages udgangspunkt i en foreskreven relation mellem lugtkoncentrationer og
lugtintensitet. Den ny spredningsmodel bruges til at beregne hyppigheden af
lugtkoncentrationer, som omregnes til lugtintensitet. Herefter beregnes den
akkumulerede lugtintensitet over en måned. Baseret på et helt
års data findes sluttelig den største blandt de månedlige
værdier for akkumuleret lugtintensitet. Denne akkumulerede lugtintensitet
sammenholdes med en grænseværdi. Grænseværdien
foreslås at ligge omkring 4,5 LI% (LI% er en ny enhed kaldet
lugtintensitetsprocent).
Konsekvenser for skorstenshøjder
Vurdering af lugtgener ved brug af den ny metode med en
grænseværdi på 4,5 LI% vil have nogle konsekvenser for de
fremtidige skorstenshøjder i forhold til den nuværende metode. Meget forenklet forventes generelt følgende ændringer for skorstene med nuværende højder på mellem 5 og 120 m, hvor det er lugtgener, der er afgørende for dimensioneringen:
-For kilder med fuld bygningseffekt (d.v.s. bygningshøjde lig skorstenshøjde) vil skorstene typisk skulle være 5-10 m højere.
- For kilder med røggastemperatur omkring 25 oC vil skorstene under 30-40 m skulle være op imod ca. 5 m højere, mens højere skorstene kan gøres lavere (10-15 m lavere ved 80 m og 20-30 m lavere ved 120 m).
- For kilder med røggastemperatur omkring 100 oC vil skorstene under 90-120 m skulle være 0-10 m højere.
- Kilder med relativt stor røggasmængde vil behøve større skorstenshøjder, og omvendt vil kilder med relativt lille røggasmængde behøve mindre skorstene.
- De største lugtgener vil forekomme i væsentligt større afstand fra kilden end den nuværende metode angiver: Afstanden fra en kilde til receptorpunktet med maksimal lugtbelastning vil øges med en faktor 2-3.
Mulige forbedringer
Der vil stadig være mulighed for at forbedre den ny metode både ved at forbedre spredningsdelen og ved at skelne mellem lugte med forskellig karakter, når relationen mellem lugtkoncentration og lugtintensitet skal specificeres.
Bedes citeret: Løfstrøm, P.. (2000): Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 327. (online). http://faglige-rapporter.dmu.dk
|