Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Genetiske fingeraftryk i
miljøforskningen

Miljøforskerne drager nu nytte af den hastige udvikling der er sket inden for genforskningen ved at inddrage genetiske metoder til at undersøge de enkelte arter af dyr og planter. Specielt vil forskerne gerne bruge de nye metoder til at studere hvor følsomme de enkelte arter er over for en planlagt aktivitet, som fx en motorvej.

Genetiske fingeraftryk er blevet et velkendt og nyttigt redskab i fx faderskabssager og som hjælpemiddel for politiet til at opklare forbrydelser hvor der kan findes biologiske spor. Miljøforskningen drager nu også nytte af dette redskab. I DMU har mikrobiologer gennem flere år arbejdet med brug af genetiske fingeraftryk til at undersøge slægtskabsforhold hos bakterier. Nu inddrager DMU's forskere også DNA-teknikkerne i arbejdet med at overvåge udviklingen i de enkelte arter af dyr og planter. Seniorforsker Vibeke Simonsen forklarer:

Ved at undersøge den genetiske variation kan vi følge udviklingen i en bestand, herunder om der sker vandring mellem to områder. DMU har mange opgaver hvor vi har brug for at vide om der sker udveksling af gener mellem to områder. Helt aktuelt fx i forbindelse med den planlagte motorvej på Sydfyn som går gennem områder der er vigtige for hasselmusen.

Vibeke Simonsen har allerede brugt de nye teknikker til at studere slægtskab inden for arter af springhaler. Her kan det være at forskellige arter, eller stammer, reagerer forskelligt på stress-faktorer som tørke eller en forurening af jorden. Det kan føre til en ændret sammensætning af bestandene i et område. Springhalen Folsomia candida har ukønnet formering så man kan tale om kloner af arten. En klon er en gruppe af individer der er genetisk ens ligesom enæggede tvillinger og jordbærplantens udløbere. Her viste det genetiske fingeraftryk en opdeling af forskellige kloner af Folsomia candida som var i god overensstemmelse med resultater fra økotoksikologiske forsøg, hvor forskerne testede dyrenes følsomhed over for stress-faktorer som cadmium og sprøjtemidlerne chlorpyrufos og triphenyltin.

Seniorforsker
Vibeke Simonsen, vs@dmu.dk
Genetisk fingeraftryk (såkaldt RAPD) fra forskellige kloner af springhaler fra slægten Folsomia. Nr. 1-8 er 8 individer af arten Folsomia fimetaria, mens de øvrige tilhører arten Folsomia candida, henholdsvis en dansk (9-16), engelsk (17-24), hollandsk (25-32) og fransk (33-40) klon. Det ses at fingeraftrykket fra de to arter er klart forskellige. Inden for arten Folsomia candida viser dette fingeraftryk at den danske klon adskiller sig fra de tre øvrige kloner.

Foto: DMU/Marianne Bruus Pedersen

2000-09-13