Ny viden om ålegræs
|
Vi kan få ny og spændende information ud af store datasæt ved at benytte "grænse-modeller". Det er modeller, der beskriver de øvre eller nedre grænser for variationen i data. De kan give interessante informationer om hvilke parametre, der begrænser vækst af fx ålegræs..
Vi bruger ofte gennemsnittet af data til at
analysere udviklinger eller sammenhænge, og lægger mindre
vægt på variationen i data. Men gennemsnittet er påvirket
af mange forskellige faktorer, og det afspejler derfor ikke direkte, hvordan
organismerne reagerer på de ressourcer, der sætter grænsen
for vækst.
Med grænse-modeller kan vi derimod
"gå i flæsket" på variationerne. Vi kan
fastlægge yderpunkterne af variationen og derved fokusere på den
del af datasættet, der er reguleret af ressourcer som lys og
næringssalte.
Som eksempel har vi analyseret et stort
datasæt om ålegræssets udbredelse i Øresund.
Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i danske fjord- og
kystområder, og det spiller en stor rolle for kystområdernes
økologi.
Datasættet indeholder 1200 målinger af
tætheden af ålegræsskud på forskellige vanddybder.
Som man kan se af figuren, varierer planternes tæthed meget. Specielt
på lavt vand kan fx storme fjerne planterne, og en stor del af
bestandene er derfor i en etableringsfase. En "gennemsnitsmodel"
indeholder altså værdier fra etableringsfasen og giver derfor en
dårlig beskrivelse af hvordan planterne reagerer på de
ressourcer der begrænser væksten (lys og næringssalte).
Trods den store variation i data er der en tydelig
øvre grænse for, hvor tæt ålegræsset kan
blive på de enkelte vanddybder. Vi karakteriserede denne grænse
ved at gruppere datasættet efter stigende vanddybde og for hver dybde
bestemme den tæthed af ålegræs, som 90% af observationerne
lå under (den øvre 90%-fraktil). Disse
grænseværdier blev modelleret med en eksponentielt aftagende
funktion.
|
|
Tætheden af ålegræs falder som funktion af
vanddybden i Øresund. Gennemsnits-modellen er baseret
på alle data, og grænse-modellen er baseret på
den øvre 90%-fraktil. Data fra Myndighedernes kontrol- og
overvågningsprogram for Øresundsforbindelsens
kyst-til-kystanlæg.
| |
Denne grænse-model beskriver med stor
præcision den øvre grænse for ålegræssets
tæthed under de lys- og næringsforhold, der hersker i
Øresund. Modellen viser, at ålegræssets tæthed
aftager med stigende dybde i takt med, at lyset aftager. Lyset styrer
altså ikke blot ålegræssets dybdegrænse men
også dets maksimale tæthed. Derfor vil områder med lav
næringssaltbelastning, og dermed gode lysforhold, potentielt have en
stor tæthed af ålegræs.
På samme måde viste grænse modeller at
ålegræssets biomasse når et maksimum på mellemdybder og
ikke falder så markant med dybden som tætheden af skud.
Ålegræssets biomasse og tæthed reagerer dermed forskelligt
på de ressourcer der begrænser væksten. Læs mere i
næste nummer (no. 91) af tidsskriftet Oikos.
Dorte Krause-Jensen, dkj@dmu.dk
|