Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Ny viden om ålegræs

Vi kan få ny og spændende information ud af store datasæt ved at benytte "grænse-modeller". Det er modeller, der beskriver de øvre eller nedre grænser for variationen i data. De kan give interessante informationer om hvilke parametre, der begrænser vækst af fx ålegræs..

Vi bruger ofte gennemsnittet af data til at analysere udviklinger eller sammenhænge, og lægger mindre vægt på variationen i data. Men gennemsnittet er påvirket af mange forskellige faktorer, og det afspejler derfor ikke direkte, hvordan organismerne reagerer på de ressourcer, der sætter grænsen for vækst.

Med grænse-modeller kan vi derimod "gå i flæsket" på variationerne. Vi kan fastlægge yderpunkterne af variationen og derved fokusere på den del af datasættet, der er reguleret af ressourcer som lys og næringssalte.

Som eksempel har vi analyseret et stort datasæt om ålegræssets udbredelse i Øresund. Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i danske fjord- og kystområder, og det spiller en stor rolle for kystområdernes økologi.

Datasættet indeholder 1200 målinger af tætheden af ålegræsskud på forskellige vanddybder. Som man kan se af figuren, varierer planternes tæthed meget. Specielt på lavt vand kan fx storme fjerne planterne, og en stor del af bestandene er derfor i en etableringsfase. En "gennemsnitsmodel" indeholder altså værdier fra etableringsfasen og giver derfor en dårlig beskrivelse af hvordan planterne reagerer på de ressourcer der begrænser væksten (lys og næringssalte).

Trods den store variation i data er der en tydelig øvre grænse for, hvor tæt ålegræsset kan blive på de enkelte vanddybder. Vi karakteriserede denne grænse ved at gruppere datasættet efter stigende vanddybde og for hver dybde bestemme den tæthed af ålegræs, som 90% af observationerne lå under (den øvre 90%-fraktil). Disse grænseværdier blev modelleret med en eksponentielt aftagende funktion.  

Tætheden af ålegræs falder som funktion af vanddybden i Øresund. Gennemsnits-modellen er baseret på alle data, og grænse-modellen er baseret på den øvre 90%-fraktil. Data fra Myndighedernes kontrol- og overvågningsprogram for Øresundsforbindelsens kyst-til-kystanlæg.

Denne grænse-model beskriver med stor præcision den øvre grænse for ålegræssets tæthed under de lys- og næringsforhold, der hersker i Øresund. Modellen viser, at ålegræssets tæthed aftager med stigende dybde i takt med, at lyset aftager. Lyset styrer altså ikke blot ålegræssets dybdegrænse men også dets maksimale tæthed. Derfor vil områder med lav næringssaltbelastning, og dermed gode lysforhold, potentielt have en stor tæthed af ålegræs.

På samme måde viste grænse modeller at ålegræssets biomasse når et maksimum på mellemdybder og ikke falder så markant med dybden som tætheden af skud. Ålegræssets biomasse og tæthed reagerer dermed forskelligt på de ressourcer der begrænser væksten. Læs mere i næste nummer (no. 91) af tidsskriftet Oikos.

Dorte Krause-Jensen, dkj@dmu.dk


Dato for sidste opdatering 2000-09-07 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links