DMUnyt, september 2000
Ring hvis I fanger et marsvin!
DMU leder forskningsprojekt der skal være med til at sikre
den lille hval mod druknedød i fiskernes garn.
Jonas Teilmann og hans kolleger er lidt stolte. Efter flere
års udviklingsarbejde har et af de marsvin de har mærket sat
verdensrekord for hvaler: Efter den unge hun blev udstyret med en
satellitsender i november sidste år har forskerne dagligt kunnet
følge dens vandringer og dykkeadfærd i de indre danske farvande
gennem 280 dage.
Vi ser ikke marsvinet så tit, men forskerne mener at der er omkring
100.000 af dem i danske farvande. Det skønnes imidlertid at alene det
danske fiskeri årligt koster 5-7.000 marsvin livet, hvilket formentlig
er mere end bestanden kan klare. Marsvinene drukner når de bliver
fanget i de såkaldte nedgarn (sættegarn) som står på
bunden og kun rager 1-4 meter op i vandet.
Til gengæld kan marsvinene overleve når de går i
bundgarn fordi de her har adgang til luft. Derfor har forskerne allieret sig
med bundgarnsfiskerne for at få udstyret ca. 50 marsvin med
satellitsendere. På den måde vil Jonas Teilmann og hans kolleger
skaffe ny viden om marsvinenes adfærd. Denne viden kan være med
til at fortælle os hvordan man kan undgå at marsvinene går
i nedgarnene.
For at få viden om hvordan satellitsenderne påvirker de
mærkede dyrs adfærd, er forskerne begyndt at fryse mærke
marsvinene og håber derved at kunne genfinde dyrene for at
undersøge om deres adfærd er normal. De er derfor meget
interesseret i at få tilbagemeldinger fra folk som har observeret et
mærket marsvin.
|
|
Mærkning af marsvin. Jonas
Teilmann og hans kolleger har i samarbejde med Hardewijk
Dolfinarium i Holland undersøgt hvordan de kan
begrænse sendernes påvirkning af marsvinene
mest muligt. Foreløbige resultater viser at
marsvinenes adfærd ikke er påvirket af
senderne. Det er også vist at hullerne heles i
løbet af få dage når senderen
fjernes. Bemærk at marsvinet på
øverste billede har fået solcreme på;
i fangenskab er der eller risiko for
solskoldning. |
|
Jonas Teilmann
fortæller at projektet foreløbigt har vist fire typer adfærd:
1) Unge marsvin der om foråret vandrer op til 800 km langs den
svenske vestkyst til det sydøstlige Norge. 2) Mødre med
unger der svømmer frem og tilbage langs den sjællandske nord-
og vestkyst. 3) Stedfaste marsvin i Bælthavet som vandrer mindre
end 100 km. 4) Marsvin som foretrækker den vestlige del af
Østersøen.
Især mødrenes vandringer langs den sjællandske kyst er
risikofyldt når de skal krydse gennem et område med mange
nedgarn, som sættes om foråret efter stenbidere. Men hidtil er
ingen af de mærkede marsvin endt i nedgarn - selv om de er
svømmet gennem områder med intensivt fiskeri.
Her har de
mærkede marsvin været. Forskerne er især
betænkelige ved mødrenes vandringer når de
har unger, hvor de færdes langs Sjællands vest- og
nordkyst - et område med mange nedgarn. Opsummering af
data fra 16 mærkede marsvin
|
|
Marsvin og bifangster Jonas Teilmann er ved
at lægge sidste hånd på en PhD-afhandling om
marsvins adfærd i relation til garnfiskeri. Muligvis er
alarmer på nedgarnene en løsning - det afprøves
i Nordsøen i løbet af efteråret: Men det er en
dyr løsning, og endnu ved man ikke hvad der skal til for at
undgå at marsvinene går i fiskrnes garn. En anden
læsning kunne være at gøre nedgarnene mere
tydelige for marsvinenes sonar. Marsvin lever af fisk på op
til 25 cm - altså under den størrelse garnfiskerne
går efter. Marsvinene finder byttet ved at bruge
lydbølger (sonar) på samme måde som flagermusene.
De har et udmærket syn, men det hjælper ikke i 40-50
meters dybde.
|
Projektet udføres i samarbejde med Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU), Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde
og Syddansk Universitetscenter (Odense) med støtte fra Skov- og
Naturstyrelsen. Indtil 1999 var projektet støttet og ledet af DFU.
Forskningsassistent Jonas Teilmann, jte@dmu.dk
|