Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 
DMUnyt, september 2000

Ring hvis I fanger et marsvin!

DMU leder forskningsprojekt der skal være med til at sikre den lille hval mod druknedød i fiskernes garn.

Jonas Teilmann og hans kolleger er lidt stolte. Efter flere års udviklingsarbejde har et af de marsvin de har mærket sat verdensrekord for hvaler: Efter den unge hun blev udstyret med en satellitsender i november sidste år har forskerne dagligt kunnet følge dens vandringer og dykkeadfærd i de indre danske farvande gennem 280 dage.

Vi ser ikke marsvinet så tit, men forskerne mener at der er omkring 100.000 af dem i danske farvande. Det skønnes imidlertid at alene det danske fiskeri årligt koster 5-7.000 marsvin livet, hvilket formentlig er mere end bestanden kan klare. Marsvinene drukner når de bliver fanget i de såkaldte nedgarn (sættegarn) som står på bunden og kun rager 1-4 meter op i vandet.

Til gengæld kan marsvinene overleve når de går i bundgarn fordi de her har adgang til luft. Derfor har forskerne allieret sig med bundgarnsfiskerne for at få udstyret ca. 50 marsvin med satellitsendere. På den måde vil Jonas Teilmann og hans kolleger skaffe ny viden om marsvinenes adfærd. Denne viden kan være med til at fortælle os hvordan man kan undgå at marsvinene går i nedgarnene.

For at få viden om hvordan satellitsenderne påvirker de mærkede dyrs adfærd, er forskerne begyndt at fryse mærke marsvinene og håber derved at kunne genfinde dyrene for at undersøge om deres adfærd er normal. De er derfor meget interesseret i at få tilbagemeldinger fra folk som har observeret et mærket marsvin.

Mærkning af marsvin. Jonas Teilmann og hans kolleger har i samarbejde med Hardewijk Dolfinarium i Holland undersøgt hvordan de kan begrænse sendernes påvirkning af marsvinene mest muligt. Foreløbige resultater viser at marsvinenes adfærd ikke er påvirket af senderne. Det er også vist at hullerne heles i løbet af få dage når senderen fjernes. Bemærk at marsvinet på øverste billede har fået solcreme på; i fangenskab er der eller risiko for solskoldning.

Jonas Teilmann fortæller at projektet foreløbigt har vist fire typer adfærd:

1) Unge marsvin der om foråret vandrer op til 800 km langs den svenske vestkyst til det sydøstlige Norge.
2) Mødre med unger der svømmer frem og tilbage langs den sjællandske nord- og vestkyst.
3) Stedfaste marsvin i Bælthavet som vandrer mindre end 100 km.
4) Marsvin som foretrækker den vestlige del af Østersøen.

Især mødrenes vandringer langs den sjællandske kyst er risikofyldt når de skal krydse gennem et område med mange nedgarn, som sættes om foråret efter stenbidere. Men hidtil er ingen af de mærkede marsvin endt i nedgarn - selv om de er svømmet gennem områder med intensivt fiskeri.  

Her har de mærkede marsvin været. Forskerne er især betænkelige ved mødrenes vandringer når de har unger, hvor de færdes langs Sjællands vest- og nordkyst - et område med mange nedgarn. Opsummering af data fra 16 mærkede marsvin

 

Marsvin og bifangster
Jonas Teilmann er ved at lægge sidste hånd på en PhD-afhandling om marsvins adfærd i relation til garnfiskeri. Muligvis er alarmer på nedgarnene en løsning - det afprøves i Nordsøen i løbet af efteråret: Men det er en dyr løsning, og endnu ved man ikke hvad der skal til for at undgå at marsvinene går i fiskrnes garn. En anden læsning kunne være at gøre nedgarnene mere tydelige for marsvinenes sonar.
Marsvin lever af fisk på op til 25 cm - altså under den størrelse garnfiskerne går efter. Marsvinene finder byttet ved at bruge lydbølger (sonar) på samme måde som flagermusene. De har et udmærket syn, men det hjælper ikke i 40-50 meters dybde.

Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde og Syddansk Universitetscenter (Odense) med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen. Indtil 1999 var projektet støttet og ledet af DFU.

Forskningsassistent Jonas Teilmann, jte@dmu.dk


Dato for sidste opdatering 2002-06-04 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links