Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Tjek på miljøfremmede stoffer

DMU er ved at lægge sidste hånd på rapport som fortæller hvordan tre vigtige grupper af miljøfremmede stoffer spredes i et typisk dansk opland. I rapporten ser forfatterne nærmere på hvordan LAS, phthalater og nonylphenoler cirkulerer i og omkring Roskilde fra kilder, til rensningsanlæg, marker og fjord.

Koncentrationer og flow af udvalgte miljøfarlige stoffer i indløb samt i ind- og udløb til rense-anlæg i Roskilde (Bjergmarken). Som det kan ses fjernet anlægget de tre grupper af stoffer ganske effektivt. Bemærk at indholdet i slam er målt i råslam, dvs. før efterbehanling. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse (alternerende mellem nitrifikation og denitrifikation).

Fortæl os hvordan de hormonforstyrrende stoffer kommer ud i miljøet og hvor de ender? Sådan lød kort fortalt opgaven for forskerne i DMU da de startede på deres projekt med at kortlæggende de skadelige stoffers kredsløb i naturen. Nu her 4 år og masser af analyser og beregninger senere er gruppen ved at have et overblik over stofferne, forklarer forsker Patrik Fauser.

 - Et af de vigtigste resultater er at et moderne dansk renseanlæg fjerner størstedelen af de miljøfarlige stoffer fra spildevandet. Vi har målt på tre stof grupper: Phthalater og nonylphenoler, som begge har hormonlignende virkninger og det vaskeaktive stof LAS (lineære alkylbenzen sulfonater). For alle tre grupper fjerner renseanlægget fra 85 til over 99 % af stofferne. Det meste nedbrydes og kun mellem 15 og 35 % af stofferne i indløbet kan genfindes i slammet, som fra anlægget i Roskilde tidligere er spredt på marker og oplagret i slamdepoter. Den høje fjernelse af LAS stemmer overens med tidligere undersøgelser i tilsvarende renseanlæg (aktiv slam anlæg), mens nedbrydningen af nonylphenoler og de fleste af de undersøgte phthalater er mere effektiv her end i tidligere undersøgelser.

DEHP´s kredsløb. DEHP er den phthalatforbindelse som findes i de største koncentrationer, og dens skæbne i miljøet er typisk for hele phthalat-gruppen. Tilførslen af DEHP og andre phtaæater til miljøet stammer altovervejende fra brugen som blødgører i PVC-plast.

Forskerne har også set nærmere på strømmen af phthalater til og fra Roskilde Fjord. Den væsentligste kilde til belastning af fjorden med DEHP og andre phthalater er ikke områdets rensningsanlæg, men derimod vandløbene og nedfald fra luften. Hvordan hænger det sammen?

 - Den altdominerende kilde til phthalater i det danske miljø er brugen som blødgører i PVC-plast. Når vi finder phthalater i luften må det hovedsagelig stamme fra fordampning. Det kan så føres til vandløbene, enten direkte fra atmosfæren (via nedbør) eller som afstrømning fra overflader, såsom tage, tagrender, veje mv.

Ude i fjorden binder phthalaterne sig til partikler som aflejres på fjordbunden, hvor omsætningen er ganske langsom: Halveringstiden i sedimentet er 11 år. Der sker derfor en ophobning af DEHP og andre phthalater i de øverste 10-15 cm af sedimentet.

De højeste koncentrationer af de miljøfremmede stoffer er fundet i landbrugsjord behandlet med slam og i fjordens sediment, men ingen af stederne dog i så høje koncentrationer at det giver biologiske effekter.

Forsker Patrik Fauser, paf@dmu.dk


Dato for sidste opdatering 2000-09-07 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links