Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

En indsats for fremtiden

DMU og Danmarks JordbrugsForskning har netop offentliggjort midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Evalueringen viser at dansk land-brug gennem de sidste 10-15 år har forbedret sin kvælstofhusholdning ganske betydeligt - selv om man endnu ikke er nået helt så langt som de to vandmiljøplaner lægger op til. Men samtidig fortæller evalueringen at der vil gå mange år, før vi vil kunne se den fulde effekt af indsatsen i vandmiljøet. Det gælder i særdeleshed i vores fjorde og i de åbne farvande.

.

Vandmiljøplan I og II har ført til store og synlige forandringer i dansk landbrug siden 1987. Det mest synlige i denne tid er nok de vintergrønne maker som i dag dækker omkring 80 % af arealet, men når foråret bryder frem vil vores næser minde os om en anden forandring: Stort set al husdyrgødningen spredes i dag om foråret - til gavn for landbrug og miljø. Evalueringen af Vandmiljøplan II har krævet en meget stor indsats af medarbejderne i DMU og Danmarks JordbrugsForskning. Alt i alt har det formentlig taget 6-7 årsværk at gennemgå alle detaljerne i det komplicerede regnskab. På mange måder er det nemlig ligeså kompliceret at regne på udviklingen i landbrugets kvælstofhusholdning, som når økonomernes modeller skal spå om den generelle samfundsudvikling! For slet ikke at tale om når vi går tilbage til 1980’erne, hvor vores data om landbrugets praksis er sparsomme.

Det går fremad med landbrugets kvælstofhusholdning. Til trods for en øget produktion af mælk og kød er overskuddet i landbrugets kvælstofhusholdning faldet  fra 478.000 tons i 1984/85 til nu at udgøre 387.000 tons kvælstof. Kilde: Kyllingsbæk, 2000.

Hvorfor er det så indviklet?
Vi taler om et landbrugserhverv med omkring 60.000 virksomhedsledere. Reguleringen af landbrugets påvirkning af miljøet bygger på mange regler og normer som ikke kun er udformet af hensyn til miljøet, men nok så ofte som led i EU’s markedsmekanismer. Hertil kommer mange elementer af skøn og dygtighed fra den enkelte landmand.

Selv om der overalt i Europa er sket en voldsom specialisering i landbruget gennem det sidste kvarte århundrede er landbruget stadig i sammenligning med andre erhverv utroligt mangeartet; der er fritids og fuldtidslandmænd, konventionelle og økologiske brug, kvæg- og planteavlere, mv. Det gør det ikke mindre kompliceret.

Samtidig bliver jeg nødt til at sige det klart: Det bliver først vores børn og børnebørn der får den fulde glæde af den indsats for vandmiljøet der gøres i disse år. Der vil nemlig gå mange år før en ændret landbrugspraksis slår igennem i vandløb og - ikke mindst i fjordene og de åbne farvande.

Det skyldes dels at omsætningen af kvælstof i jorden er kompliceret, hvorfor det kan tage mange år før en æn Det går fremad med landbrugets kvælstofhusholdning. Til trods for en øget produktion af mælk og kød er overskuddet i landbrugets kvælstofhusholdning faldet fra 478.000 tons i 1984/85 til nu at udgøre 387.000 toms kvælstof. Kilde: Kyllingsbæk, 2000. dring i landmandens dyrkning slår igennem som en ændret udvaskning af kvælstof fra planternes rodzone. Dels kan der også gå år før disse ændringer i rodzonen slår igennem i vandløb og dermed i vores fjorde og kystvande – ikke mindst på sandjord hvor det meste vand passerer grundvandet før det når ud i vandløbene.

Glædeligvis kan vi begynde at se at det går den rigtige vej. Vi kan faktisk nu se at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen falder, ligesom der er en tendens til et fald i transporten af kvælstof i de vandløb der går gennem landbrugsområder.

Vicedirektør Torben Moth Iversen, tmi@dmu.dk

2000-12-07