|
Nye boligformer til markens dyr
Energiafgrøder. Dette lidt tvetydige ord dækker over et miljøpolitisk ønske om at fremme dyrkningen af afgrøder der kan bidrage til en bæredygtig energiproduktion. Samtidig skal de nye afgrøder kunne indpasses i naturen uden at undergrave andre miljøpolitiske mål og ønsker, herunder ønsker om at sikre og forbedre nationale og lokale naturværdier. Dette samspil har forsker Jens Reddersen fra DMU undersøgt i et fireårigt projekt. Her har han bl.a. undersøgt i hvor høj grad regnorme, fugle, mus og bier kan udnytte de nye yngle- og levevilkår i energipilplantagerne.
Energipil er en hurtigvoksende afgrøde der kan høstes hvert tredje år. Inden høst når den typisk at blive 4-5 meter høj. Energipilen er p.t. ikke i sig selv en god forretning, men landmanden modtager braklægningsstøtte for det areal han tilplanter, og derved kan pilen være et fornuftigt alternativ til andre braklægningsafgrøder.
 |
| De høje og tætte bambuslignende pileplanter er et nyt syn i det danske landskab. DMU's undersøgelser viser at plantagerne med energipil giver gode livsbetingelser for bl.a. regnorme, mus og fugle. (Foto: Biopress/Torben Skøtt) |
I sin undersøgelse har Jens Reddersen slået fast at regnormen er den store vinder ved omlægning fra mark til plantage med energipil. I forhold til normale marker er der under energipilen 10 gange så mange regnorme, der er flere arter, og de er generelt større. Mus og fugle er ikke nær så begejstrede for energipilen som regnormene, men de trives dog generelt bedre i pileplantager end de gør på dyrkede marker eller brakarealer med græs.
 |
| Musene trives fint i plantager med energipil når man sammenligner med alternativer som dyrkede marker og brakarealer. Rødmus, dværgmus, almindelig spidsmus, markmus og dværgspidsmus foretrækker kanterne, mens skovmusen lever op til sit navn: Den foretrækker det indre af pilebevoksningerne. Halsbåndmus findes lige så ofte inde i bevoksningerne som i kanten. |
For bier og andre blomstersøgende insekter kan pilen få stor betydning. Den blomstrer nemlig om foråret hvor bierne har brug for den proteinholdige pollen som findes i hanblomsterne. Pilen blomstrer dog ikke det første år efter den er høstet, og netop derfor anbefaler Jens Reddersen at landmændene opdeler plantagerne i parceller som høstes i forskellige år.
Energipil er alt i alt et særdeles godt alternativ til andre "non-food" afgrøder. Både som yngle- og levested for de nævnte dyr, men også som vildtremiser i landbrugsområder der ellers er fattige på skov og hegn.
| Energiafgrøder
... er afgrøder der dyrkes specielt med henblik på produktion af biomasse til energiformål. Ofte betegner man dog også afgrøder der anvendes til energiformål pga. overskuds-produktion eller lav kvalitet som energiafgrøder. Enårige energiafgrøder er fx korn og flerårige er fx pil, poppel, elefantgræs eller rørgræs.
|
Forsker Jens Reddersen, jre@dmu.dk
|
