Global opvarmning kan forstyrre fødekæden - og hermed fiskeriet
En temperaturstigning i havet
omkring Grønland kan forstyrre balancen i de følsomme arktiske øko-systemer. Dermed kan fødekæden i havet påvirkes i en sådan grad at det vil kunne mærkes på fiskeriet. Dette fremtidsbillede stammer fra en nyudviklet beregningsmodel der kan opstille scenarier for hvad der vil ske i havets økosystem hvis temperaturen stiger, fx som følge af drivhuseffekten. Modellen kan bl.a. bruges til at forudsige udviklingen i de grønlandske fiskebestande.
 |
 |
Den nye model er udviklet på basis af
undersøgelser fra Diskobugten ved Grønlands vestkyst af
forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen og Ph.D.-studerende Anja
Skjoldborg Hansen fra DMU i samarbejde med professor Frede Thingstad fra
Bergens Universitet.
- Diskobugten er et område med et meget
variabelt isdække. Det er derfor et ideelt sted at undersøge
hvad der sker med økosystemet hvis is-dækkets udbredelse og
varighed ændres, siger Torkel Gissel Nielsen.
Diskobugten er
samtidigt et af de rigeste områder i Grønland. Herfra henter
grønlandske fiskere en stor del af de fisk og rejer som udgør
95 pct. af den grønlandske økonomi.
- Det er derfor af overordentlig stor økonomisk og dermed samfundsmæssig betydning at vi forstår mekanismerne i den fødekæde som danner baggrund for fiskeriet, siger Torkel Gissel Nielsen. - Når vi ved hvordan fødekæden påvirkes af temperaturændringer kan fiskeriet forvaltes bæredygtigt og således opretholde sin betydning for det grønlandske samfund.
Diskobugten har hidtil været dækket af havis i 2-5 måneder hver vinter. Klimaforskerne venter at en global temperaturstigning vil bevirke at udbredelsen og varigheden af isvintrene i Diskobugten bliver mere ustabile i fremtiden.
 |
| Prøvetagning fra isen i Diskobugten. En global temperaturstigning ventes at føre til at vintrene i Disko-området bliver mere uforudsigelige. DMU venter at det vil få følger for hele fødekæden, fra planktonalgerne til fiskene. |
Havbiologerne ved at fødekæden i havet er
særdeles kompleks og følsom overfor isdækkets udbredelse og varighed, fx indikerer beregningsmodellen at en vinter uden stærk frost, dvs. uden isdække, vil kunne skade fiskebestanden de efterfølgende år. Når isen ikke længere er der til at skærme for lyset, starter opblomstringen af alger i havet nemlig allerede omkring marts. Derefter går små encellede dyreplanktonarter straks i gang med at spise algerne, og biomassen af det encellede dyreplankton stiger drastisk.
 |
| Vandloppen Calanus hyperboreus. Denne meget store vandloppe (op til 1 cm) spiller en nøglerolle i de grønlandske fjorde. |
Sidst i april stiger de større vandlopper som
sædvanligt op til overfladen fra deres vinterdvale, men på dette
tidspunkt er algeopblomstringen allerede overstået, og vandlopperne
må derfor leve af de encellede organismer. Kort fortalt er konsekvensen af dette at der bliver færre vandlopper end normalt - og dermed mindre føde for fiskenes larver.
Torkel Gissel Nielsen pointerer dog at konsekvenserne for fiskebestanden afhænger af flere forhold, bl.a. hvor hurtigt vandlopperne kan tilpasse sig ændringer i klimaet.
Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen, tgn@dmu.dk
| 
