Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Veje spærrer for grævlinger

Store veje og vandløb udgør en effektiv barriere for grævlinger, men ikke for ræve. Virkningen af den jyske længdemotorvej E45 kan sammenlignes med Gudenåen, idet spredningen af grævlinger begge steder er meget begrænset. Det fremgår af en ny undersøgelse fra DMU.

Mennesket skaber barrierer i landskabet når vi bygger veje og huse.Sam- tidig ødelægger vi også dyrenes naturlige spredningsveje når vi nedlægger levende hegn, grøfter mv. Til sammen bevirker det at man får det som biologerne kalder et "fragmenteret " landskab, altså et opsplittet landskab der deler dyr og planter i en masse småbestande, fordi de ikke - eller kun vanskeligt - kan slippe levende over vejene.

Derfor har DMU set nærmere på hvordan vores to største rovdyr, ræv og grævling, klarer sig i det moderne fragmenterede landskab. Resultaterne viser at det især er grævlingen der har pro- blemer. Projektleder Aksel Bo Madsen forklarer:
- Vores resultater viser at den jyske motorvej, E45, deler grævlingerne lige så meget som Gudenåen, siger han.
Grævlinger svømmer normalt ikke.

Vejene hindrer spredning af grævlingerne og er dermed med til at nedbryde den genetiske variation blandt vores bestande af grævlinger.

De nye undersøgelser viser at også de mindre veje hæmmer spredningen af grævlinger, formentlig fordi der dræbes mange dyr, når de forsøger at krydse vejene. Samtidig viser undersøgelsen at jo mere fragmenteret landskabet er, des lavere er den genetiske variation hos grævlingerne.

Samtidig viser en analyse af DNA fra grævlinger tilbage fra 1960 at den genetiske variation på dette tidspunkt var højere. Resultaterne peger på at konsekvensen på længere sigt kan være indavl. Man kan fremme den genetiske variation ved at skabe flere muligheder for spredning i landskabet, fx i form af faunapassager ved vejene.

Nyt laboratorium skal se på genetisk diversitet
I grævlingeprojektet blev DNA-undersøgelser udført på Århus Universitet. Som led i en opprioritering af arbejdet med genetisk diversitet hos dyr og planter har DMU’s jyske afdelinger etableret et fælles DNA-laboratorium i Silkeborg. Genetikerne vil i første omgang undersøge den genetiske variation i lokale bestande af løvfrøen. Flere af disse lokale bestande har formodentlig været ude for en kraftig reduktion i populationsstørrelsen fordi der er blevet færre vandhuller i perioden 1960-1990. Hvis der bliver for langt mellem løvfrøernes vandhuller (habitatfragmentering), kan bestandene være truet af indavl. Genetikerne vil også undersøge i hvilket omfang løvfrøerne vandrer mellem forskellige vandhuller. Arbejdet er baseret på variationen i de såkaldte DNA-mikrosatellit fragmenter.

De nye DNA-teknikker kan bruges til at afgøre »faderskabs-sager« i dyreverdenen. De tre grafer viser DNA-mikrosatellit fragmenter fra en grævlingefamilie.

Seniorforsker Aksel Bo Madsen, abm@dmu.dk

2001-06-07