Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Enge og overdrev er på retur

Vores enge, heder og overdrev er presset af det stadigt mere intensive landbrug. Ikke kun fordi landbruget har opdyrket størstedelen af 1800-tallets lysåbne naturarealer, men også fordi de tilbageværende arealer har det skidt.

Vi bringer en advarsel: Lad være at planlægge din sommerferie ud fra "Danmarks Natur" - pragtværket i 12 bind. Du vil nemlig opdage at mange af de åbne naturarealer, som Tyge W.Bøcher og andre beskrev i 1960’erne, er ganske forandrede.

For selv om hederne, Nordmarken på Læsø eller Fosdalen i Nordjylland er blevet fredet, er de ikke bevaret. De er under hastig tilgroning.

Det fremgår af en rapport som DMU har præsenteret for Wilhjelm-udvalgets naturgruppe.

Mangel på græsning og overgødskning
Vores heder, overdrev og enge har mistet deres betydning for det moderne landbrug. Hvis naturen skal tilgodeses på disse lysåbne naturtyper, skal der være en nænsom græsning, og der må ikke gødes. Det er ikke økonomisk attraktivt, og derfor kan det kun lade sig gøre at opretholde en naturvenlig græsning ved at betale landmanden et tilskud til naturplejen. Forsker Rasmus Ejrnæs, DMU, forklarer:
- Mange af vores heder, enge og overdrev er ved at gro til med træer og buske. Tilgroningen er dokumenteret i det materiale vi har fået fra amterne. Det kan skyldes ophør af græsning, men tidligere gødskning og nedfald af kvælstof fra luften spiller også en væ- sentlig rolle, idet først og fremmest tilførslen af kvælstof fremmer tilgroningen. Endelig ser vi også ændringer i de naturtyper som kræver en høj vandstand af næringsfattigt grundvand, siger han.

Han tilføjer at mangel på viden også er et problem. Forskere og planlæggere mangler nemlig præcis viden - både om tilbagegangen og om årsagerne hertil - for at kunne sige hvilken indsats der skal til for at vende udviklingen.

Hvad kan vi gøre?

Rasmus Ejrnæs mener det er nødvendigt at tænke i flere baner hvis man vil gøre en indsats for den biologiske mangfoldighed.
- Vi må acceptere at det danske landskab er et kulturlandskab. Landmænd og andre arealforvaltere (fx sommerhusejere) har et ansvar for at forvalte en naturarv på alles vegne, forklarer han.

Derfor kan en del af strategien naturligt rettes mod de mange små naturarealer som landmændene forvalter, jf. artiklerne om naturplaner i landbruget. Det vil også være nødvendigt at sætte ind mod nedfaldet af kvælstof fra luften, som der fx er taget skridt til med den nye ammoniak-handlingsplan.

Rasmus Ejrnæs mener også at myndighederne bliver nødt til at nytænke forvaltningen af de lysåbne naturarealer som er truede af tilgroning, så man i højere grad samarbejder med naturkræfterne.
- Jeg tror man må forsøge at give naturen nogle rammer så den i højere grad kan passe sig selv. Det vil især være muligt hvis man skaber nogle større sammenhængende naturarealer. Problemet er bare at vi i Danmark ikke længere har den oprindelige mangfoldighed af store græssende dyr som tidligere. Vi har kun kronhjorten tilbage, mens fx uroksen og vildhesten er forsvundet, siger han.

Rasmus Ejrnæs tilføjer at det er en vigtig forudsætning for at imødegå de mange trusler mod de lysåbne naturtyper at naturforvaltningen inddrager ejere og brugere og opnår en bred accept og forståelse af nødvendigheden af at bevare vores naturarv for fremtiden.

Fosdalen 1993. Den største trussel mod vores åbne naturtyper er tilgroning. Fosdalen blev fredet for sine overdrev, og græsningen ophørte hvorefter hele området sprang i skov. Nu har man ryddet en del af arealet, og græsningen er genoptaget.

Forsker Rasmus Ejrnæs, rej@dmu.dk


Dato for sidste opdatering 2001-06-07 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links