|
Enge og overdrev er på returVores enge, heder og overdrev er presset af det stadigt mere intensive landbrug. Ikke kun fordi landbruget har opdyrket størstedelen af 1800-tallets lysåbne naturarealer, men også fordi de tilbageværende arealer har det skidt. Vi bringer en advarsel: Lad være at planlægge din sommerferie ud fra "Danmarks Natur" - pragtværket i 12 bind. Du vil nemlig opdage at mange af de åbne naturarealer, som Tyge W.Bøcher og andre beskrev i 1960’erne, er ganske forandrede. For selv om hederne, Nordmarken på Læsø eller Fosdalen i Nordjylland er blevet fredet, er de ikke bevaret. De er under hastig tilgroning. Det fremgår af en rapport som DMU har præsenteret for Wilhjelm-udvalgets naturgruppe. Mangel på græsning
og overgødskning
Han tilføjer at mangel på viden også er et problem. Forskere og planlæggere mangler nemlig præcis viden - både om tilbagegangen og om årsagerne hertil - for at kunne sige hvilken indsats der skal til for at vende udviklingen. Hvad kan vi gøre? Rasmus Ejrnæs mener det er nødvendigt at tænke i flere baner hvis man vil
gøre en indsats for den biologiske
mangfoldighed.
Derfor kan en del af strategien naturligt rettes mod de mange små naturarealer som landmændene forvalter, jf. artiklerne om naturplaner i landbruget. Det vil også være nødvendigt at sætte ind mod nedfaldet af kvælstof fra luften, som der fx er taget skridt til med den nye ammoniak-handlingsplan. Rasmus Ejrnæs mener også at myndighederne bliver nødt til at nytænke
forvaltningen af de lysåbne naturarealer som er truede af tilgroning, så man i
højere grad samarbejder med naturkræfterne.
Rasmus Ejrnæs tilføjer at det er en vigtig forudsætning for at imødegå de mange trusler mod de lysåbne naturtyper at naturforvaltningen inddrager ejere og brugere og opnår en bred accept og forståelse af nødvendigheden af at bevare vores naturarv for fremtiden.
Forsker Rasmus Ejrnæs, rej@dmu.dk
|