Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Hvad koster en skov?

Skal naturen primært tilgodese de mennesker som bruger den eller skal pengene være den styrende faktor? Omlægning af landbrugs- jord til arealer der skåner naturen kan ud fra en økonomisk synsvinkel håndteres på forskellige måder, og der er mange penge at spare.

De færreste tænker på penge når de spadserer en tur i skoven eller nyder roen ved en af de danske åer. Men ligesom alt andet i vores samfund, koster det penge at holde naturen i god stand.

Jesper S.Schou er seniorforsker i miljøøkonomi på DMU, og han skal i forbindelse med Wilhjelm-udvalgets arbejde undersøge,hvor meget forskellige ændringer til gavn for biodiversiteten koster og hvordan samfundet »får mest miljø og natur for pengene«, hvis landbrugsjord skal omlægges til eksempelvis dyrknings-eller gødnings- frie områder.

Danmarks skovareal skal fordobles fra de nuværende ca.11% inden for de næste 70 -100 år. Det besluttede Rege- ringen i slutningen af 1980’erne.

Jesper S.Schou gennemførte sidste år en undersøgelse af, hvor meget det koster i form af tabt landbrugsproduktion at etablere en skov, og hvordan samfundet, rent økonomisk, kan få mest skov for pengene. Som eksempel brugte han etableringen af 400 hektar skov i Viborg Amt. Han undersøgte omkostningerne ved skovrejsningen ud fra to forskellige etableringsstrategier.

Den traditionelle strategi fungerer ved at amtet beslutter hvor skoven skal ligge, bl.a.ud fra kriterier om at den skal være sammenhængende, ligge tæt på befolkningsområder og gerne tæt på andre skove.

Den anden strategi tager udgangspunkt i at skoven skal etableres hvor omkostningerne er mindst,uanset arealets størrelse. På denne måde har amtet mulighed for købe de »billigste« landbrugsarealer, dvs.de arealer som giver landmændene de mindste overskud.

Jesper S.Schou fandt i sin undersø- gelse, at etableringen af 400 hektar skov i Viborg Amt ville koste 2,5 million kroner efter den første strategi, men kun 1 million kroner efter den anden.

En metode til at realisere denne besparelse kunne være, at man i nogle sammenhænge lavede en licitation, hvor den enkelte landmand skulle byde en realistisk pris for at afgive jord til ekstensivering. Herved afspejles forskellen i indtjening mellem landmændene, og man får mere skov og natur for pengene.

	Skoven placeres efter strategi som minimerer omkostningerne
	Skoven placeres hvor den er ønsket iht.regional planlægning
	Områder hvor skovvrejsning er uønsket iht.regional planlægning
Sådan ville skoven blive placeret ved to forskellige scenarier for skovrejsning i Viborg Amt. Prisen for 400 hektar jord ville blive mere end hal- veret ved at lægge skoven der hvor jorden er billigst.

Seniorforsker Jesper S. Schou, jss@dmu.dk

2001-06-07