Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Vores vandløb er blevet fattigere

Vandløbene er en naturlig del af det danske landskab. Her lever en lang række vandplanter samt tusindvis af smådyr og fisk. Men bag facaden er den biologiske mangfoldighed i mange vandløb gået voldsomt tilbage på grund af reguleringer og hårdhændet »vedligeholdelse«.

Vi har 30.000 kilometer store og små vandløb i Danmark. De løber overalt gennem det danske landskab, og deres betydning for mangfoldigheden af dyr og planter er uvurderlig.

Artsrigdommen i vandløbene var overvældende omkring år 1900 - i hvert fald sammenlignet med den ensformighed vi ser i nutidens vandløb. Vandløbsfloraen er nemlig fattig på arter i dag, og det er de samme få arter der dominerer i stort set alle vandløb. Det er ærgerligt. Både fordi planternes mangfoldighed i sig selv er værdifuld, men også fordi planterne har stor betydning for det øvrige liv i vandløbene. Ensformige vandløb med få plantearter giver nemlig også et ensformigt dyreliv.

Ådale der oversvømmes bliver rigere på plantearter end arealer der ikke oversvømmes. I dag er det kun et mindretal af vores vandløb der får lov at brede sig i ådalene.

Der er mange grunde til at vandløbene er blevet fattigere på plantearter. En vigtig grund er at en lang række levesteder er forsvundet i vandløbene i forbindelse med de omfattende reguleringer: 90 procent af vores vandløb blev rettet ud i forrige århundrede.

I dag er den vigtigste trussel mod vandløbenes planter imidlertid den såkaldte vedligeholdelse. Vedligeholdelsen skal sikre at vandet bliver ledt effektivt bort fra marker mv. Når et vandløb vedligeholdes bliver planterne skåret helt nede ved bunden, og mange steder bliver bunden også gravet op. Skæringen af planter kalder man også for grødeskæring. De fleste vandløb bliver grødeskåret 2-3 gange om året i dag. Vandløbsfloraen bærer tydeligt præg af at den bliver skåret så tit. De planter som i dag er almindelige i vandløbene er nemlig arter der vokser hurtigt ligesom de er tolerante overfor forstyrrelser og gode til at sprede sig i vandløbene.

Det er nødvendigt at ændre den måde vi vedligeholder vandløbene på, hvis vi vil have et rigere planteliv. Her er en ændret praksis for grødeskæring helt central. Mange steder er skæring af vandløbsplanterne heller ikke længere umiddelbart nødvendig for at sikre afvandingen - det er faktisk kun godt halvdelen af de arealer som ligger ned til vandløbene, der er i intensiv landbrugsdrift.

Et rigere planteliv i vandløbene forudsætter altså at der bliver grødeskåret mindre.Det ville være bedst at kombinere en sjældnere skæring med at nogle strækninger helt bliver friholdt for skæringer. Dermed bliver chancerne for oversvømmelser i ådalene også større, og så bliver der ikke blot skabt levesteder for de trængte vådbundsarter - der bliver også bedre muligheder for udveksling af plantearter mellem vand og land. Det vil give en større mangfoldighed af planter i såvel vandløb som ådale.

Du kan læse mere om vandløbenes planter i Temarapport nr.34 fra DMU.

Der grødeskæres med båd i de større vandløb,mens der grødeskæres med le eller mejekurv i de mindre vandløb. Grødeskæring er den største trussel mod vandløbsfloraen. Når vandløbets planter skæres forsvinder der også levesteder for smådyr og fisk. Der grødeskæres et par gange om året i næsten alle vores vandløb. Grødeskæringen kan ske mere eller mindre skånsomt, og mange steder kan den i dag helt undværes, fordi der ikke længere er et afvandingsbehov.

Annette Baattrup-Pedersen, abp@dmu.dk

2001-06-07