Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

At skyde eller ikke skyde

I 1967 blev gråsælen fredet fordi den var udryddet fra de danske farvande, og den er stadig et af vores mest sjældne dyr. Vores anden sæl, den spættede sæl, blev totalfredet i 1977 fordi den var ved at lide samme skæbne. Senere har nogle fiskere dog fået dispensation til at skyde den spættede sæl i nærheden af deres garn. Af Jonas Teilmann

Den danske forvaltning af sæler har ikke været glorværdig. Fra 1889-1927 gav den danske stat skydepræmier fordi man betragtede sæler som skadedyr. Mere end 10.000 sæler blev nedlagt årligt under denne ordning. Ligesom i dagens debat skelnede man ikke mellem gråsælen og den spættede sæl. Det betød at den større og mere nysgerrige gråsæl var et let offer og blev totalt udryddet i danske farvande.

Gråsælen »Rune «med en satellitsender limet fast på hovedet

Først i 1967 gik det op for myndighederne hvor galt det var fat og gråsælen blev fredet. Gråsælen yngler stadig ikke regelmæssigt i Danmark, men er dog kommet tilbage og i fremgang. Den spættede sæl er mere sky og sværere at skyde og undgik derfor at blive udryddet. Den resterende lille danske bestand af spættet sæl blev delvis fredet i 1967 og totalfredet i 1977.

Efter at have været plaget af forurening og sygdom er bestanden af spættet sæl vokset kraftigt i perioden fra 1989-99, men vi har stadig ikke nær såmange sæler som for hundrede år siden. I 2000 er der kun set en fremgang i antallet af spættet sæl enkelte steder, så det ser ud til at bestanden i de danske farvande er ved at stabilisere sig på 10-12.000 sæler.

Spættede sæler på Ejerslev Røn i Limfjorden.

Der er ingen tvivl om at en del kystfiskere har problemer med sælerne, men hverken omfanget eller årsagerne til problemet er blevet ordentligt undersøgt. Mange lande med tilsvarende problemer er i gang med at undersøge hvordan man kan ændre på fiskernes redskaber, fx ved at bruge kraftigere materialer som sælerne ikke kan ødelægge.Det kunne også være en vej i Danmark.

Fiskernes problemer med sæler er nemlig meget lokale og næsten altid i nærheden af de faste steder hvor sælerne går på land. Desuden er det langt fra alle steder hvor der findes sæler, at de giver problemer for fiskerne.Vi har derfor behov for at få under søgt problemernes omfang i de enkelte områder hvor sælerne skaber problemer, og om fx jagt, kompensation eller ændring af fiskeredskaberne vil kunne løse problemerne. Erfaringen viser at generel sæljagt hverken er en effektiv eller langsigtet løsning - med mindre man skyder alle sælerne som for hundrede år siden.

Forsker Jonas Teilmann, jte@dmu.dk

Følg sælerne på nettet
Forskere fra DMU har i samarbejde med SEAS monteret satellitsendere på tre gråsæler og to spættede sæler, og du kan nu følge deres færden på nettet (se link på www.dmu.dk). Her kan du fx se at den unge gråsæl "Rune " har været langt omkring siden den blev mærket. Forskerne vil mærke yderligere 10 sæler i september. Mærkningen sker som led i undersøgelsen af havmiljøet ved Rødsand ud for Lollands sydkyst hvor SEAS og Energi E2 skal opføre en større havvindmøllepark i 2003 (se www.seas.dk).

Læs mere om sæler på natur.dk
www.natur.dk kan du læse mere om sæler.Her er der beskrivelser af Danmarks to sælarter, gråsælen og den spættede sæl.Desuden kan du finde en detaljeret miljøhistorie om jagten, udviklingen i antallet af spættede sæler og sygdomsepisoder gennem de sidste 150 år.

Læs mere på www.natur.dk.


Dato for sidste opdatering 2001-09-06 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links