Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Vest Stadil Fjord har det bedre

En af landets største naturgenopretninger ser ud til at bære frugt helt fra starten. Indholdet af fosfor i søvandet rasler ned, algerne er på retur, og fuglene myldrer ind i det 2.200 hektar store naturområde nord for Ringkøbing. Martin Søndergaard

Vest Stadil Fjord var indtil 1865 en fjordarm med åben forbindelse til Stadil og Ringkøbing Fjord. Så begyndte afvandingen, og fra 1954 var der kun Sønderdyb (ca.330 hektar)og de to mindre Mellemdyb og Nordre Dyb med et samlet areal på under 100 hektar tilbage.

I 1998 fik naturen en del af det tabte tilbage ved at vandstanden i Mellemdyb og Nordre Dyb blev hævet en meter. Det gjorde man dels for at genskabe de store sammenhængende våd-områder, dels for at mindske tilførslen af fosfor til Sønderdyb,som får sit vand via disse to vådområder. En ny rapport fra DMU viser at begge mål ser ud til at blive nået.

Indholdet af fosfor i Sønderdyb er nemlig faldet fra 340 til 90 mikrogram pr.liter fra 1998 til 2000.Vandet er stadig ikke klart, men sigtdybden er øget fra 0,2 til 0,6 meter.Og så er der kommet mange flere undervandsplanter som er vigtig føde for ænder og svaner.

Vest Stadil Fjord området rummer tre søer med en maksimal vanddybde på 1,2 meter -trods navnene.

Projektleder Martin Søndergaard, DMU,er endnu ikke sikker på hvordan den langsigtede effekt vil være: -Det ser godt ud, men søen er stadig inde i en udvikling. Forhåbentlig kan vandet blive endnu mere klart, men vi er blandt andet ikke sikre på i hvilket omfang de nye vådområder vil kunne blive ved med at tilbageholde fosfor. Vi ved at der går en årrække før de natur-og miljømæssige forhold indstiller sig til en ny situation.Derfor er der også lagt op til at følge udviklingen et par år endnu, siger han.

Fuglene boltrer sig
Effekten på ynglefuglene er også klar: Næsten alle arter er i fremgang. Seniorforsker Jesper Madsen, DMU, har ledet fugleundersøgelserne. Han understreger at der fortsat er brug for pleje: -Hvis man overlader Vest Stadil Fjord til sig selv gror det hele til. Derfor skal det plejes med kreaturer,høslæt og vanding af områder der ellers ville udtørre for hurtigt i fuglenes yngletid, siger han.

En af de spændende ting ved genopretningsprojektet var hvordan områdets store flokke af rastende gæs ville reagere når de fik deres gamle fourageringspladser oversvømmet. Men de har hurtigt fundet nye græsgange. Der er lige så mange gæs som før vandstanden blev hævet og tilmed bliver de længere på engene om efteråret.

Seniorforsker Martin Søndergaard, ms@dmu.dk

Seniorforsker Jesper Madsen, jm@dmu.dk

2001-09-06